Spørg Bolius
Nyt tag og undertag - er det muligt at efterisolere udefra når den gamle dampspærre et utæt?
Hej Bolius
Vi har et 1 1/2 plans hus med udnyttet overetage, hvor der er fladt loft, så der er et mindre loftrum, over 1. salen. Huset er pt. beklædt med Danflog tagsten, uden undertag. Dette skal skiftes ud, til nye tagsten, ligesom vi nu skal have undertag under. Pga. huset konstruktion, kommer undertaget til at ligge helt op af isoleringen, på de nederste ca. 4 meter af taget. Derefter kommer man op til det åbne loftrum, hvor der er ca. 2 meter tagsten, op til tagryggen. Taget har 45 graders hældning.
Vores dampspærre er for nuværende ikke tæt / tapet, hvilket vi påtænker at gøre udefra. Hele overetagen er indv. beklædt med gips, som er fuget i samlingerne og vi har genvex i huset, så vi døjer aldrig med fugt i vinduerne.
Vi har fået forskellige råd vedr. det nye tag.
- De fleste siger det godt kan lade sig gøre at lægge undertaget direkte ovenpå isoleringen, blot vi får tapet vores dampspærre, og der er tale om et diffusionsåbent undertag.
- Nogle anbefaler Huntonit plader, da disse ikke er helt tætte.
- Andre anbefaler en metervare f.eks. Icopal Monarperm 1000KK med klæbekant.
- Derudover siger nogen, at bruger vi f.eks. Icopal, skal der laves udluftning i hvert spærfag, lige over det sted, hvor isoleringen slutter, altså i bunden af loftrummet, så luften kan cirkulere, fra udluftningerne og op til tagryggen.
Hvad tænker I. Kan vi ligge undertag helt op ad isoleringen, hvis vi sørger for at få tapet vores undertag?.
Hvilken form for undertag vil i anbefale, Huntonit plader eller f.eks. Icopal?
Skal der, eller skal der ikke laves udluftning på loftrummet?
Andre ting vi skal være opmærksomme på?
På forhånd tak.
Hej med jer
Der er lige kommet en række nye anvisninger, som beskriver om hvorvidt man kan renovere og efterisolere uden at have en tæt dampspærre. Disse kan I læse om i SBi anvisning 273, tage eller i Træinformations TRÆnotat 13 – Loftisolering med eller uden dampspærre.
Man kan reelt godt undvære en dampspærre, hvis ellers huset/taget lever op til en række betingelser. Eksempelvis skal alle lofter, skunke mv. være lufttætte og så skal der være adgang til loftsrummet. Og hermed, bare med disse to forbehold, er I dømt til at lave en god og tæt dampspærre.
Jeg vil klart anbefale jer, at få sikret og lavet jer en ny dampspærre omkring 1. salen. I kan læse mere om denne løsning her, og sågar se en video om emnet her. Udover fugtsikringen, så vil dampspærren også nedbringe risikoen for træk og kulde på 1. salen, idet luften ikke vil kunne blæse ind. Men det kræver et velplanlagt tæthedsplan.
Man kan godt have isoleringen liggende tæt op ad undertaget. Det er nærmest et krav kan man sige, at det ligger tæt op af, for er der et hulrum/mellemrum så SKAL dette ventileres, og så er det en helt anden konstruktion.
Her bruger man så de såkaldte diffusionsåbne undertage. Men på side 1 i mere eller mindre alle producenternes brochurer og montagevejledningerne står der, at løsningen kræver en 100 % tæt dampspærre. Og så er vi tilbage ved dampspærresnakken…
En okay løsning er nogle gange blot at eftergå og tape dampspærren. Men det er sjældent rækkende.
Huntonit undertag er et fint produkt. Det kan I sagtens bruge, men selv de beskriver den tætte dampspærre, på trods af pladernes gode fugtmæssige egenskaber.
Icopal har en række gode undertage, men de kræver alle – diffusionsåbne eller ej – en tæt dampspærre.
Jeg håber svaret kan bruges. Overvej at hyre en uvildig byggesagkyndig til at rådgive jer nærmere til det kommende projekt.
Med venlig hilsen
Morten Mathiasen
Ekstern fagekspert, Bygningsingeniør, Energikonsulent, Syn og skønsmand
mkmbyg
Bygningsingeniør, energikonsulent, syn- og skønsmand. Besvarer spørgsmål i brevkassen Spørg Bolius om kontraktforhold, byggearbejde, aflevering og gennemgang af nybyggeri samt syn og skøn.