Spørg Bolius
Opbevaring i helt skur – men tøj og klapvogn lugter af mug?
Hej Bolius,
vi bor i et ca 3 år gammelt boligforenings rækkehus, hvor der er et tilhørende skur.
Skuret har ventilations "åbninger", men alligevel dannes der muglignende pletter på de ting fx hynder til havemøbler, der opbevares i skuret. Vores datter og svigersøn er lige flyttet i et nyt lejet rækkehus, de har tilsvarende problemer, også med ventilation. Deres klapvogn mm bliver mugramt.
Kan det virkeligt være rigtigt, at det skal være normen i Danmark idag, at skure skal være mug befængte?
venlige hilsener
Sten
Hej
Mug eller skimmelsvamp opstår når der er fugt til stede.
Inde i vores boliger er der varme. Varmen sørger for at fugten minimeres. Har man et udendørs skur er der ingen varme og der vil altid kunne opstå fugt i uopvarmet rum.
Fugten kan minimeres ved at der etableres god ventilation, nærmest gennemtræk. Men der vil nok stadig være fugt. Det danske vejer er i høj grad fugtigt og køligt. Og det giver skimmelsvamp/mug.
Der er ikke så meget at gøre ved det. Man kan ikke opbevare tøj mv i skure uden, at der er en stor risiko for at der komme mug. Man kan forsøge at pakke tingene ind i helt tætte plastposer eller kasser. Men risikoen for mug/skimmelsvamp vil altid være der. Opbevaring i uopvarmede tagrum, i uopvarmede krybekælder og kælder vil ligeledes kunne give skimmelvækst/mug på tekstiler, papir mv. Så det er ikke konstruktionen af skuret det er galt med. Det er vejret i Danmark, som bare er fugtigt og køligt.
Med venlig hilsen