Kombinationen af en gevindstang og en klæbende forankringsmasse, er en oplagt problemknuser i de situationer, hvor du vil hænge tunge ting op på en beton-, letbeton- eller murstensvæg. Eller du fx står overfor at skulle fastgøre et postkassestativ eller en bundrem til et betonfundament i jorden.

Hvordan monterer du en gevindstang?

Princippet er enkelt, når du skal bruge en gevindstang til ophæng på væg eller fastgørelse i fundament. 

  • Bor et hul i muren eller fundamentet i den samme diameter som den gevindstang som du har valgt at bruge til opgaven. 
  • Rens hullet grundigt for støv, da forankringsmassen (klæberen) ikke kan hæfte på støv. 
  • Tryk klæberen ind i hullet med en fugepistol. 
  • Skru gevindstangen ind/ned i klæberen. Den skal ikke skubbes i, men skrues. Så fordeler klæberen sig bedre, og forankringen bliver stærkere.

På under 10 minutter har du nu en fast og urokkelig gevindstang siddende i enten mur eller fundament, og med møtrikker, som passer til diameteren på gevindstangen, kan du spænde det givne emne rigtig solidt fast.

Hvilken gevindstang skal du vælge?

En gevindstang er kort fortalt en rund stålstang med gevind, som du kan spænde en møtrik på. De findes i forskellige kvaliteter i forhold til, hvor let de ruster. Og de kommer i 1 - 3 meters længde, hvor det så er meningen, at du selv skærer, den længde du skal bruge med en vinkelsliber eller en nedstryger. 

Gevindstænger findes i forskellige tykkelser, hvilket betegnes med et M efterfulgt af et tal, der betegner stangens diameter i mm. En gevindstang M16 er således 16 mm tyk, en gevindstang M12 er 12 mm tyk osv.

Typisk vil byggemarkedet også have samlet et udvalg af passende spændeskiver og møtrikker, der hvor de har placeret deres gevindstænger.

Indendørs eller udendørs brug?

Til indendørs brug kan du sagtens nøjes med at købe en gevindstang, som er overfladebehandlet med en elforzinkning. 

Men til udendørs brug bør du vælge en galvaniseret gevindstang eller en decideret rustfri gevindstang, hvis den sidder meget udsat for vejr og vind.

Hvad er forankringsmasse?

Forankringsmasse går under forskellige betegnelserne som injektions-, klæbe- eller forankringsmørtel, men de virker alle på samme måde. Mens en almindelig lim hærder, når der tilføres fugt fra træet eller luften, hærder en tokomponent lim eller forankringsmasse ved at to masser blandes sammen. De to masser, som altid er adskilt, når du køber produktet, kan slet ikke lime/hærde hver for sig.

For at gøre en forankringsmassepatron klar til brug, skal du derfor først klippe toppen af de to indvendige poser inde i patronens top. Når de to masser presses ud, ved hjælp af fugepistolen, bliver de to komponenter automatisk blandet i det medfølgende blanderør. Vær opmærksom på, at de første 5-15 cm af klæbeblandingen ikke nødvendigvis er blandet optimalt, så det skal du ikke bruge.

I det øjeblik de to masser blandes, begynder hærdningsprocessen, og i 20 graders varme har du ca. 7 minutter til at sætte gevindstangen fast, inden massen bliver for hård. På alle typer forankringsmasse er der en tørreguide (forarbejdningstid), som viser, hvor hurtigt hærdningen foregår under en række forskellige temperaturer.

Brug forankringsmasse til limning og støbning – og for store huller

Forankringsmasse kan bruges under nærmest alle tænkelige forhold, fordi det er den kemiske reaktion mellem de to komponenter, som er afgørende for hærdningen. Det kan således bruges fra minus 10 til plus 40 grader, og har du et hul, der står under vand, kan det også bruges her. 

Står du overfor en meget porøs væg, hvor du fx ikke kan få en plug sat ordentlig fast, kan forankringsmasse også fungere som redningsmand. Put forankringsmasse ind i hullet, og skub herefter pluggen ind i den våde masse. Når forankringsmassen er hærdet og hård, er pluggen i princippet støbt fast - og klar til ophæng.

Det samme trick kan selvfølgelig bruges, hvis du ved et uheld er kommet til at bore hullet alt for stort i forhold til pluggen.