Spørg Bolius

Opvarmning af sommerhus - hvad er det bedste alternativ til brændeovnenen?

Hej Bolius

Vi har købt et sommerhus med en brændeovn, fra før 2003.
Brændeovnen er midt i stuen. Ca. 75 m2 som skal opvarmes. Der er gamle el radiatorer installeret, som også udskiftes.
Vi forsøger at finde ud af den bedst mulige løsning. Sommerhuset er af træ og nærmest uisoleret.
Vi vil gerne kunne tænde for varmen hjemmefra for at forlænge brugssæsonen.
Vi vil gerne kunne fyre over natten / have varme på om natten, så det ikke bliver iskoldt kl. 04.00.

Vi har talt om forskellige løsninger:
1. Pilleovn, som har den fordel at man både kan tænde hjemmefra og fyre over natten, men samtidig den
ulempe, at den hyggelige sommerhus ild, samt at der allerede er et lager af træ i sommerhuset.
2. Varmepumpe (luft til luft) kombineret med en brændeovn, som her den fordel, at den kan tændes hjemmefra, bevarer hyggen, men larmer og kræver kraftstik, som vi måske ikke
har nok amperer til.
3. Hybrid brænde- og pilleovn, som skal renses meget ofte.
Vi hører gerne jeres råd og vejledning.

VH Annette S

Hej Annette S

Umiddelbart ville jeg pege på varmepumpen. Men ja, det kan kræve at der skal ændres lidt på el-installationerne. Det kan I få afklaret ved at snakke med en elektriker. Pillefyr kan nu også få i rimelig charmerende udgaver, selv om de ikke har samme afslappende forbrænding som brændeovne. Det skyldes dog til dels, at de brænder mere effektivt, så det kan jo sættes på plussiden.Jeg har ikke hørt at pille-brændefyr skulle renses meget oftere? Tag evt. lige en snak med en pejseforhandler, inden I bare afskriver den udgave. Men igen,- varmepumpen er driftsikker, mijøvenlig og meget billig. Så et eller andet sted, så ville jeg nok undersøge lidt mere der.Og det er ikke nødvendigvis et støjhelvede at have en varmepumpe. Køber man god kvalitet, får man foruden en god effekt som regel også mindre støj. og bliver den så monteret af en dygtig installatør, så kan det også redde jer for rigtig meget støj.
Varmepumpelisten | Energistyrelsen 
Liste over VEG-virksomheder | Energistyrelsen 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden