Spørg Bolius

Overfladebehandling af gulv med uglaseret tegl - er det godt eller ødelægger det overfladens karakter?

Hej Bolius

Hvordan er jeres erfaringer med overfladebehandling af et gulv med uglserede teglklinker.

Vi har overvejet efter afrensning af pletter (hvis det lykkes), at afrense hele gulvet + overfladebehandle, så overfladen lukkes og ikke kan suge fugt.
Er det en god idé eller er det bedre med løbende behandling ifm. vask?
En overfladebehandling der lukker virker lidt uigenkaldelig? og måske ændrer overfladen udseende så den bliver mere blank? -  Det sidste er vi måske ikke helt intereseret i.

Hvis overfladebehandling, er der da nogle produkttyper I kan anbefale - eller andre typer man skal holde sig fra?

mvh Niels C

Hej Niels C

Der findes flere typer overfladebehandlinger til teglgulve. Fælles for dem er at de kan misfarve eller give teglen et andet udseende. En anden ulempe er at, hvis man er startet med at overfladebehandle skal man regne med at det skal vedligeholdes.

Der findes forskellige former for overfladebehandlinger, olie, silikone, lak, sæbebehandling. De har alle forskellige funktioner.

Jeg synes i skulle prøve at lave prøver af de forskellige muligheder, et sted, hvor det ikke er meget synligt. Så kan i få en fornemmelse af hvordan det vil kunne se ud.

Derudover vil en farvehandler, alternativt et byggemarked, kunne give råd til de enkelte produkter.

Der findes en temmelig gammel vejledning om klinkegulve lavet af Murerfagets oplysningsråd. Følge linket her: Tegl 12 - Gulve i tegl

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden