Sommerhuset ligger på en skrånende grund, men det er ikke et problem, når det er bygget på pæle. Foto: Andreas Bang Kirkegaard
Rune Roepstorff Nissen får jævnligt henvendelser fra frustrerede kunder, der gang på gang oplever, at deres hus står under vand.
Typisk skyldes det, at husene ligger i områder med forhøjet grundvand eller geografisk udsatte områder, hvor åer eller havvand stiger under kraftig regn eller storm.
Når kunderne for anden gang oplever oversvømmelser, sker det ofte, at forsikringen ikke længere vil dække deres omkostninger, og samtidig kan den geografiske placering gøre det svært at komme af med huset igen.
Huse kan hæves
Det får dem til at gribe telefonen og spørge, om de kan få hævet deres hus over terrænet ved hjælp af pæle – altså såkaldte skruefundamenter.
Og det kan faktisk godt lade sig gøre, fortæller Rune Roepstorff Nissen, hvis virksomhed har løftet både kolonihavehuse, sommerhuse og enfamiliehuse op over jordhøjde.
– Det eksisterende fundament må først skæres af. Så sættes der skruer i jorden, hvorpå der lægges bjælker, mens huset løftes op med kran, før det sættes ned igen. En anden metode er at fjerne gulvet inde i huset, så der kan sættes skruer i jorden, og mens huset løftes op med kran, lægges bærende bjælker oven på skruerne, siger han.
Faktisk kan huse hæves med op til halvanden meter over terrænniveau, men de fleste kunder vælger at hæve det mellem en halv og en hel meter.
Skruer har lavere klimabelastning
Når et nybygget hus er placeret på pæle eller skruefundamenter som her, betyder det, at der ikke skal bruges CO2-belastende beton til et fundament. Foto: Andreas Bang Kirkegaard
Skruefundamenter bliver ikke kun valgt, når eksisterende huse skal sikres mod oversvømmelser. Det bliver også valgt i forbindelse med nybyggeri – i nogle tilfælde som et miljøvenligt eller æstetisk alternativ til klassisk fundament af beton. Radonudslip fra undergrunden bliver heller ikke et problem for de hævede huse.
Samtidig sparer man også tid og penge ved at kunne bruge den jord, der er på grunden, frem for at skulle grave ud til et betonfundament.
Skruefundamenter er ligeledes et klimavenligt alternativ for dem, der ønsker at bygge et hus med mindre CO2-udslip under byggeprocessen.
– Man kan reducere CO2-udslippet med 80–95 procent sammenlignet med traditionel beton. Fremstillingen af cement (en bestanddel i beton) afgiver nemlig meget CO2, og så er beton et tungt materiale, der kræver meget brændstof at transportere. Det har også et stort vandforbrug i sin fremstillingsproces, siger Rune Roepstorff Nissen.
Udfordringer med dokumentationskrav
Selvom der er mange fordele ved at bygge på pæle, er der også en udfordring i det store dokumentationskrav.
I dag er kravene målrettet mod betonpæle under højhuse og ikke mindre husbyggerier, og det kan medvirke til, at de mange gevinster ved pælebyggeri drukner i papirarbejde, mener Rune Roepstorff Nissen.
– Det er en udfordring, at dokumentationskravet er så stort, og at noget så enkelt bliver gjort vanskeligt og dyrt. Vi har nogle byggerier, hvor dokumentationen koster lige så meget som selve fundamentet. Og det er skørt, siger han.
Når et hus er bygget på pæle, kan man se ind under hele huset. Og når huset ikke er i kontakt med jorden, skal man ikke bekymre sig om radon fra undergrunden. Foto: Andreas Bang Kirkegaard
Kom godt fra start
Hvis man drømmer om at bygge sit kommende hus på pæle eller ønsker at ændre fundamentet i sin nuværende bygning, er der nogle ting, der kan være væsentlige at sætte sig ind i, inden man overvejer at gå med skruefundamenter.
Det første, man skal finde ud af, er, hvilken jordtype skruefundamentet skal skrues ned i. Generelt gælder det, at jordtyper bestående af fedt ler og plastiske jordarter er sværere at lægge alle typer fundament i.
– Her kan skruefundamenter dog være en fordel, da de kan drejes ned til dybere og mere bæredygtige jordlag. Dette vil dog kræve en geoteknisk undersøgelse at finde ud af, oplyser Rune Roepstorff Nissen.
Test jordens bæreevne
En geoteknisk undersøgelse bliver også kaldt for en jordbundsundersøgelse og er en undersøgelse af jordens bæreevne for det konkrete byggeprojekt. Ved at lave prøveboringer kan man afgøre, om jorden er stabil nok til at kunne bære den planlagte bygning. Prisen for en prøveboring er cirka 13.000 kr. inkl. moms, og der skal måske foretages flere prøveboringer.
Det er et af de første skridt på vejen, hvis man overvejer at bygge sit hus på skruepæle. Foruden den geotekniske undersøgelse skal man forinden have tegnet sit hus, fundet en byggegrund og en ingeniør skal lave statiske beregninger på, hvordan lasterne skal overføres til skruefundamenterne. Dernæst vil man udarbejde en plantegning over fundamentet, og her kommer den geotekniske undersøgelse ind i billedet.
Når man står med den geotekniske rapport i hånden, kan man gå i gang med projektet. Inden den første skrue drejes i jorden, skal man dog være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at søge om dispensation hos kommunen, hvis man hæver huset mere, end hvad en evt. lokalplan tillader.
Når alt det er på plads, kan man gå i gang med at skrue skruefundamenterne i jorden. Et enfamiliehus kan typisk installeres på én til to dage, og man kan fortsætte sit byggeri med det samme derefter.
Undervejs er det en god idé at tale med en tømrer, der kan hjælpe med at udføre det hævede terrændæk oven på skruefundamentet, når skruerne sidder klar i jorden. Det vil desuden være en god idé at rådføre sig med en bygningsingeniør.