Spørg Bolius

Papiruldsisolering har sat sig så der dannes luftsprækker - er fejl eller dårligt udført arbejde?

Hej Bolius

Jeg har fået isoleret vores loft med papiruld. Efter lidt tid har papirulden sat sig og dermed skabt en luftspalte langs vindbrættet ved tagfod.
Er det normalt eller er arbejdet ikke udført i en ordentlig kvalitet?

På forhånd tak Hilsen Glen J
 

Hej Glen

Det er ganske normalt at den slags isoleringsgranulat sætter sig en smule. Men regner med en 10-15 % normalt. Det undrer mig at de udførende ikke har gjort dig opmærksom på dette.

Det er så normalt, at de normalt blæser isoleringen ud i overhøjde, så man netop ender med de lovede millimeter. Så har man bestilt 200 mm mere, så blæser man typisk en 230-250 mm så man lander på 200 mm som minimum.

Dertil handler det om at have styr på densiteten af isoleringen, så det netop ikke falder for meget sammen. Og inde under plader som vindspærrepladen der, kan det så være svært at få lagt en overhøjde, hvor der skal indblæses en smule mere tæt der, for netop at undgå for stort sammenfald.

Du bør kontakte firmaet og klage forsigtigt over det udførte, og så ellers give firmaet lov til at komme og rette det til med noget ekstra isolering.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden