Parcelhusets arkitektur og historie

Parcelhuset har forandret sig gennem tiden i takt med udviklingen i tendenser og boligbehov. Læs om parcelhusets tidsrejse her, og bliv klogere på betydningen af arkitekturen i dit hus.

Parcelhuskvarter med forskellige hustyper.

Forskellige hustyper repræsenterer en udvikling i både byggemåde, konstruktion, materialevalg og håndværk. Foto: Arkivfoto

Hvad er et parcelhus?

Et parcelhus er pr. definition et fritliggende hus, der ligger på sin egen matrikel. Det er udformet som beboelse til én familie og har egen have. Danmark udmærker sig ved at have en alsidig eksempelsamling af parcelhuse.

Et stort udvalg af gode hustyper op igennem sidste århundrede repræsenterer en udvikling i både byggemåde, konstruktion, materialevalg og håndværk. I langt de fleste huse er der anvendt velkendte materialer, fx tegl, mursten og træ. Derudover er husenes karakter solide eksempler på god dansk byggeskik.

I overgangstider er der dog i mere eller mindre grad blevet eksperimenteret med materialer, arkitektur og konstruktion.

LÆS OGSÅ: Typiske hustyper

Hvordan er historien bag det danske parcelhus?

Opførelsen af parcelhuse tog sin begyndelse tilbage i 1850’erne, hvor det bedre københavnske borgerskab byggede de første villaer. De skød op i det, vi i dag kender som Frederiksberg.

Dengang lå Frederiksberg praktisk talt på landet, og det var kun velhavende borgere, der havde mod på og råd til at bygge egen bolig uden for de beskyttende københavnske volde. I 1858 blev der vedtaget en ny byggelov, som gjorde det nemmere at opføre villaer i de nye udstykkede kvarterer. Herefter blev der opført flere og flere enfamiliehuse i Københavns omegn.

Kartoffelrækkerne i København.

Nystiftede byggeforeninger opførte boliger i og uden for København. Det gav arbejderne mulighed for egen bolig. Foto: Arkivfoto

Villabyggeriet var fortsat kun for de få velhavende borgere. Frem til århundredeskiftet var arbejderes bedste mulighed for at flytte i egen bolig et medlemskab af de nystiftede byggeforeninger, som også opførte boliger i og uden for København.

I slutningen af 1800-tallet skete der en fornyelse i husbyggeriet. Nye strømninger opstod, og en stigende interesse for det danske husbyggeri tog til. Den nye strømning blev udgangspunktet for bevægelserne ”Akademisk Arkitektforenings Tegnehjælp” og "Bedre Byggeskik", der dels havde et socialt formål om at gøre husene billigere og dels et ønske om at øge den æstetiske kvalitet i enfamiliehusene.

LÆS OGSÅ: Foreningen Bedre Byggeskik

Byggeriet af parcelhuset bredte sig fra ca. 1910 til hele landet. På det tidspunkt var der bygget op imod 200.000 parcelhuse, og murermestervillaen blev startskuddet til, at det blev muligt for den brede befolkning at anskaffe sig eget hus med have. Der er i dag bygget over 1.000.000 parcelhuse i Danmark.

LÆS OGSÅ: Murermestervillaen

Hvilken betydning har arkitekturen for en bolig?

Boligen er det sted, vi tilbringer det meste af vores tid. Det er her, vi opholder os privat, slapper af og samler venner og familie. Samtidig er det her, vi har den første erfaring med arkitektur - både oplevelsesmæssigt, og når vi skal tage stilling til, hvordan vi vil vedligeholde, renovere, bygge til eller om i vores hus.

Arkitektur handler om at danne sig et overblik over, hvad en bygning skal bruges til, og ud fra det skabe funktionelle forhold på bedste vis. Arkitektur er også en kunstart, og når vi snakker kunst, er der ikke på samme måde en facitliste. Her handler det i høj grad om en form, et rum eller en sammenhæng, der giver en effektfuld fornemmelse, følelse eller påvirkning.

Som Steen Eiler Rasmussen skriver i bogen ”Om at opleve arkitektur”:

”Arkitekten er en slags iscenesætter. Utallige forhold er afhængige af, hvordan han ordner vore omgivelser. Når hans bestræbelser lykkes, så er han som den gode vært, der indbyder folk til at komme, værten, der har sørget for alting, så samværet forløber på en harmonisk måde."

Hvad skaber parcelhusets udtryk?

For at forstå, hvad det er for en arkitektur, der ligger bag et hus, kan du først og fremmest tage et kig på huset. Ved at se på både helhed og dele kan du prøve at aflæse arkitekturen.

Der er en række punkter med betydning for husets udtryk og din oplevelse af et hus:

Typehus fra 1970'erne i røde sten.

Form, farver og materialer er typisk forhold, som vi hurtigt vil referere til, hvis vi skal fortælle, hvordan et hus ser ud. Foto: Arkivfoto

  • Omgivelser.
  • Form.
  • Facade.
  • Farver.
  • Materialer.
  • Rytme og gentagelser.
  • Funktioner.
  • Rum.
  • Lys.
  • Lyd.
  • Udsmykninger og detaljer.
  • Arkitekten, som har tegnet huset.
  • Tiden, hvor huset blev bygget.

Form, farver og materialer er typisk forhold, som vi hurtigt vil referere til, hvis vi skal fortælle, hvordan et hus ser ud.

Forskellige materialer giver forskellige indtryk. Nogle materialer, fx beton og tegl, anser vi for mere solide end træ eller lette facadepartier, hvilket kan bidrage til at give et hus tyngde. Vores antagelser er ofte kun baseret på, hvad vi er vant til, og ikke på, hvordan tingene rent faktisk forholder sig.

Inde i et hus fæstner vi os typisk ved rummene, deres størrelse, farverne og mængden af lys. Typisk danner vi os et førstehåndsindtryk, når vi ankommer til et hus, og dernæst et indtryk, når vi opholder os og bevæger os rundt i det. For at få en god oplevelse af huset er det ofte nødvendigt, at det ydre og det indre spiller sammen og skaber en dynamisk helhed.

Et hus vil virke roligt og harmonisk, når både det og omgivelserne giver en ensartet fornemmelse. Omvendt vil et hus virke dynamisk og kontrastfyldt, hvis man bruger virkemidler som lys/skygge, lukkede/åbne rum eller højt/lavt til loftet.

Den arkitekt, der har tegnet huset, har naturligvis også betydning for husets arkitektur og udtryk. Og endelig må du se på, i hvilken tid huset er bygget. Hvilken byggetradition dominerede på daværende tidspunkt, hvilke materialer er valgt, hvordan er de anvendt, og hvordan er formen og indretningen af huset?

Jo mere du ved om huset, jo bedre kan du forstå, hvorfor huset ser ud, som det gør.

Det kan give dig en god indsigt i, hvordan huset er opbygget, og det kan måske også give dig et nyt syn på, hvordan du ønsker at vedligeholde eller om- og tilbygge huset.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Farvel Parcel" | Marianne Sommer og Trine Baadsgaard | Bolius, 2004
  • "Bag hækken - Det danske parcelhus i lyst og nød" | Olaf Lind og Jonas Møller | Arkitektens forlag, 1996
  • "Midt i en mellemtid" | Jesper Bo Jensen | Fremforsk, 2000
  • "Om at opleve arkitektur" | Steen Eiler Rasmussen | Fonden til udgivelse af Arkitekturværker, 1989
  • Bygningskultur Danmark

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab