PFAS i drikkevandet – bør man selv rense vandet?

Selvom der i slutningen af 2022 blev fundet det forurenende stof PFAS over grænseværdien i grundvandet i hver femte kommune, er der ikke grund til at være nervøs for det vand, der kommer ud af hanen. Der tappes nemlig ikke drikkevand fra de undersøgte grundvandsboringer. 

Vandværker tjekker for PFAS i vandet

Ifølge Miljøstyrelsen har de offentlige vandværker siden juni 2021 kontrolleret drikkevandet ud fra en ny, strengere grænseværdi, som er indført efter en ny sundhedsvurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. 

– Grundlæggende har de danske vandforsyninger rimelig godt styr på det her, og Styrelsen for Patientsikkerhed er også inde over, hvis der konstateres forhøjede værdier, siger civilingeniør, ph.d. og seniorkonsulent fra Niras, Søren Dyreborg.

Intet krav om at tjekke drikkevand fra private boringer

Anderledes kan det se ud, hvis man får sit drikkevand fra en privat boring eller brønd. Siden 2017 kan kommunerne ikke længere stille krav om, at man skal teste vandet regelmæssigt, hvis man som ejer af boringen kun forsyner sin egen husstand eller deler en boring med få andre.

Omkring 170.000 danskere får vand fra en privat drikkevandsboring.

Hvis man derimod bruger vand fra sin brønd eller boring til kommercielt eller offentligt formål som for eksempel udlejning af værelser eller dagpleje, er man stadig underlagt krav om kontrol. En analyse af, om vandet indeholder forhøjede værdier af kemikalier, heriblandt PFAS, koster ifølge Søren Dyreborg omkring 1.000-2.000 kr.

Skal man rense vandet selv for PFAS, før man drikker det?

Mange, der får vandværksvand, har dog i kølvandet på PFAS-debatten tanker om at rense vandet selv, inden det kommer ud af hanen, men er det en god idé? 

– Hvis man er ekstremt bekymret, så skal man først finde ud af, om der er grund til det, i stedet for at løse et problem, man måske ikke har, siger Christel Søgaard Kirkeby, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Hun anbefaler, at man undersøger, hvordan det ser ud i sin lokale vandforsyning, men mener også grundlæggende, at man ikke skal være bekymret for sit drikkevand i forhold til PFAS, fordi der stilles krav til de offentlige vandværker.  

Vil man alligevel rense vandet, foreslår hun, at man efterspørger testrapporter på de anlæg, man overvejer at bruge. Der er nemlig opstået et marked baseret på frygt, hvor der sælges mere eller mindre veldokumenterede rensningssystemer.

– Nogle af dem fjerner bare noget kalk, som rent faktisk er gavnligt for os. Så dem vil jeg være skeptisk over for. PFAS er jo en helt anden liga, som kræver mere avancerede teknologier som aktivt kul eller omvendt osmose at fjerne. Og det er altså en voldsom omgang at gå i gang med selv at skulle drive og vedligeholde det her anlæg. Spørgsmålet er også, om det giver mening, siger Christel Søgaard Kirkeby.

PFAS består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne. Stofferne er stabile, vand- og fedtskyende og blev derfor brugt i alt fra fødevareemballage, maling og brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil og tæpper.

PFAS-flourstoffer kan måles i lave koncentrationer i blodet på befolkningen overalt i verden. 

Stofferne er svært nedbrydelige og ophobes gennem fødekæden. Fluorstoffer kan være hormonforstyrrende, skade immunforsvaret, forøge kolesterolniveauet, skade leveren og reducere fødselsvægt. Det kan tage flere år for mennesker at halvere deres indhold af PFAS i kroppen.

Fra 1. juli 2020 er tilsætning af fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap forbudt i Danmark. 

EU’s kemikalieagentur har for nylig fremlagt et forslag, der kan betyde et forbud mod mere end 10.000 PFAS-stoffer. Lovforslaget kommer efter, at Danmark tidligere på året sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige sendte et forslag til EU.

Kilde: Sundhedsstyrelsen/sst.dk