Præstegården i Vedersø: Se, hvordan Kaj Munk boede

Et besøg på Kaj Munks præstegård i Vedersø kan være en dyster oplevelse. Hjemmet er mørkt indrettet og fortæller også en mørk historie, som udfoldes i lyd af fortællestemmer rundt om gården, der i dag er indrettet som museum.

Det ene af to lydspor har fokus på den 4. januar 1944, hvor nazisterne hentede Kaj Munk for kort efter at skyde landets kendte digterpræst i baghovedet. På førstesalen vises et fotografi af den dræbte Kaj Munk i en snedækket grøft ved Hørbylunde Bakke, hvilket kan virke voldsomt for nogle besøgende.

Bag om Kaj Munk (1898-1944) 

• Født i Maribo på Lolland. Forældrene døde, da han var helt lille, hvorefter han blev adopteret af morens kusine. 
• Uddannet teolog i 1924 og blev samme år præst i Vedersø Sogn i Vestjylland.  
• Fik sit nationale og internationale gennembrud med det dramatiske værk ”Ordet” i 1925 og skrev derefter mange populære skuespil og digte, som f.eks. ”Niels Ebbesen”, ”Før Cannae” og ”Egelykke”. 
• Gift med Elise Marie Jørgensen, kendt som Lise Munk, i 1929. Sammen fik de fem børn. Lise Munk døde i 1998 som 90-årig, og hun boede indtil sin død i præstegården. 
• Ydede modstand i tale og skrift mod besættelsesmagten under 2. verdenskrig og var stærkt imod den danske regerings samarbejdspolitik. 
• Kaj Munk blev likvideret af Gestapo den 4. januar 1944, få dage før sin 46-års fødselsdag. 
• Begravet på Vedersø Kirkegård, hvor hans grav kan besøges i dag.

Selve præstegården består af et stuehus tilsat en trelænget avlsbygning, der blev bygget i 1800-tallet, men som brændte i 1881. Herefter blev arkitekt Frits Uldall hentet ind, og han tegnede et fritliggende stuehus i røde mursten vendt mod syd og en stor parklignende have, mens avlsbygningerne blev hvidkalkede med stråtag.

Restaureret præstegård er blevet til Kaj Munk museum 

Kaj Munk og hans familie boede i stuehuset, mens en forpagter, der sørgede for dyrehold og landbrug, boede i en af avlslængerne. Alle bygningerne blev restaureret i 00’erne, blandt andet med støtte fra Realdania, og fungerer i dag som museum og formidler historien om Kaj Munk.

Museet i stuehuset er bygget op, så hvert rum indeholder originalt inventar fra dengang, da Lise og Kaj Munk boede der. Men da huset var slidt meget ned og blandt andet flere vægge og gulve blev saneret, var det ikke muligt at bevare alt. Derfor er kun få af Lise Munks elskede tapeter stadig på væggene, mens de fleste vægge er dekoreret med motiver hentet fra udvalgte tidligere tapeter i boligen.

Velbevaret kontor – her skrev Kaj Munk digte, skuespil og prædikener

Hvert rum i hjemmet fungerer også som en del af formidlingen om Kaj Munks liv, og der er derfor både billeder og tekster vist på væggene med projektørlys, hvilket hjælper historieformidlingen på vej, men også kan gøre oplevelsen af at gå rundt i familiens hjem mindre autentisk.

Det mest velbevarede rum er Kaj Munks kontor på første sal, hvor han flittigt skrev sine skuespil og digte, artikler og avisindlæg og selvfølgelig sine prædikener, som han holdt i Vedersø Kirke og Stadil Kirke. De ligger begge et par kilometer fra selve præstegården. 

Kaj Munk blev tidligt forældreløs

Før Kaj Munk som 26-årig i 1924 blev uddannet teolog og søgte jobbet som præst i Vedersø Sogn, gik han gruelig meget igennem. Hans far døde, da Kaj Munk var to år, og tre år senere blev moren syg med tuberkulose, og hun døde, da drengen var fem år gammel.  

Efterfølgende bor Kaj Munk hos forskellige familiemedlemmer, og på et tidspunkt adopterer morens kusine Kaj Munk. Adoptivmoren var dybt indremissionsk og fik den begavede og boglige Kaj Munk til at læse teologi på trods af, at han selv ønskede at skrive.

Vedersø var et kald for Kaj Munk

Han formåede som voksen at kombinere teologien og skriveriet ved at være både præst, dramatiker og digter. Stillingen som præst i lige netop Vedersø så Kaj Munk i avisen, mens han stadig som næsten kandidat boede på Regensen i København.

– Han har i kilder fortalt, at det føltes, som om fingeren selv kravlede op på jobopslaget, og han følte, at det var et tegn på, at han skulle søge stillingen, selvom Vedersø lå så langt væk hjemmefra, fortæller Caroline E. Larsen, der er museumsinspektør og teamleder ved Ringkøbing Fjord Museer, herunder Kaj Munks Præstegård i Vedersø.

Han faldt for alvor til på egnen, da Elise Jørgensen dukkede op. Kaj Munk forelskede sig inderligt i hende, selvom hun var 11-12 år yngre end ham og var bare 20 år, da de blev gift i 1929. Ret hurtigt efter vielsen blev parret forældre til det første af i alt fem børn. 

Åben om modstand mod nazismen

Kaj Munk fik meget fra hånden på sit kontor i præstegården. I løbet af 1930’erne var han en af landets mest spillede dramatikere og havde samtidig tid til at rejse rundt i Europa som udsendt skribent for Jyllands-Posten. 

Her mærkede han nye politiske vinde blæse i blandt andet Italien og Tyskland og lovpriste i begyndelsen den beslutsomhed, som Mussolini og Hitler lagde for dagen. Fascinationen og begejstringen for de to magtfulde mænd vendte dog, da Mussolini invaderede Etiopien og Hitler angreb tyske jøder i 1938 under Krystalnatten. 

Herfra gik Kaj Munk helt i den anden grøft og blev en af de mest fremtrædende fortalere for at sige fra over for fascister og nazister. En modstand, som kun blev større og mere offentlig i skrift og tale fra Kaj Munks side, da den danske regering vedtog samarbejdspolitikken med besættelsesmagten Tyskland under anden verdenskrig. 

Da Gestapo likviderede Kaj Munk

Kaj Munks modstand foregik på mange planer og kom blandt andet til udtryk i hans skuespil, digte og prædikener. Det betød, at Gestapo fik ham på radaren, og med tiden forbød Werner Best ham endda at tale offentligt, ligesom Munks bøger blev underkastet censur og forbudt at have stående på landets biblioteker.

Flere embedsmænd og biskopper advarede Kaj Munk og rådede ham til at holde lav profil og måske endda flygte, men Kaj Munk ville ikke lade sig knægte og fortsatte ufortrødent sin modstand. Lige indtil om aftenen den 4. januar i 1944.

– Kaj står i stueetagen og taler i telefon med sin sagfører, da en mystisk bil ruller op foran præstegården. Lise åbner og er ikke i tvivl om, at det er tyskerne, der kommer for at hente hendes mand. Hun bilder tyskerne ind med høj røst, at Kaj er ovenpå på sit kontor, og beder dem om at følge efter hende. Lise gav Kaj Munk tid til at flygte ud ad præstegårdens havedør, men han valgte at tage imod sine tyske mordere, fortæller Caroline E. Larsen og tilføjer, at Kaj Munk måske ikke troede på, at de virkelig havde tænkt sig at likvidere ham.

I hvert fald insisterede han på at få tid til at pakke en pyjamas ned. Den kom aldrig i brug, for et par timer senere lå Danmarks kendte digterpræst død i sneen. Skudt i baghovedet.

Liget blev fundet næste morgen, og familien i præstegården orienteret. Kort efter begravelsen flyttede Lise Munk med børnene til Nordsjælland for først at vende tilbage mange år senere, hvor hun til gengæld blev boende i stuehuset til sin død i 1998.

Kaj Munks præstegård restaureret med støtte fra Realdania

Efter Kaj Munks død overtog staten stuehuset på gården for at sikre det som minde om Kaj Munks liv og virke. Stuehuset blev stillet til rådighed for Lise Munk indtil hendes død i 1998.

I 2005 overdrog staten gården til Fonden Vedersø Præstegård stiftet af Ringkøbing Kommune, og staten gik ind og støttede en renovering. I 2007 går Realdania ind i renoveringen af præstegården og støtter med i alt 6,25 millioner kr. I 2013 stod præstegården færdigrenoveret.