Mord, bombeangreb, strejker og optøjer. Sorte mørklægningsgardiner og beskyttelsesrum i mange udformninger. Mangel på fødevarer, tøj og brændstof.

Besættelsen var en mørk tid for danskerne. Men hvordan man præcist oplevede den tid afhang meget af, om man boede på landet eller i byerne.

- Der var en kvart million tyskere i Danmark, da der var flest, men de var mest synlige i de større byer, hvor de beslaglagde mange større bygninger og indrettede kaserner og militære skoler. Efterhånden som Vestkysten blev befæstet, fyldte de også en del dér, fortæller historiker og forfatter Thomas Harder, der netop har udgivet bogen ”Besættelsen i billeder”.

- Men mange steder ude på landet var besættelsen noget, man nærmest kun hørte om i radioen eller læste om i avisen. Man mødte ikke nødvendigvis tyskerne i hverdagen.

Billedserie: Hverdagslivet under besættelsen

58 mord i Aarhus på et halvt år under krigen

Det samme fortæller Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør ved Besættelsesmuseet i Aarhus.

- Især i den første del af besættelsen fortsatte livet forholdsvis roligt de fleste steder. Men fra 1944 og frem til befrielsen blev det især farligt at bo i København og de større provinsbyer. På Hitlers ordre blev der oprettet nazistiske terrorgrupper, som udførte hævnaktioner mod civile mål som straf for modstandsbevægelsens sabotager og stikkerdrab, og det førte til en voldsspiral. Folk var bange, fordi man kunne risikere at blive slået ihjel, selv om man ikke tilhørte nogen af lejrene. Blot i Aarhus var der 58 overlagte mord på et halvt år, fortæller han.

Da mange danske politibetjente blev arresteret af tyskerne i 1944 gik det for alvor galt, og lovløsheden regerede overalt.

- Berigelseskriminaliteten blomstrede. Vi kan se i gamle aviser, at der endda blev advaret om, at man ikke skulle tørre tøj i gården uden at holde det under opsyn. For ellers kom der nogle og løb med det, siger Søren Tange Rasmussen.

Mørklægningsgardiner og blåt lys

Uanset om man boede på landet eller i byen, og uanset om man oplevede sammenstød med tyskerne på nært hold eller ej, blev hverdagslivet i Danmark mere dunkelt.

- Mørklægningen er en central del af danskernes erindring om besættelsen. Den trådte i kraft og stod i aviserne allerede fra 9. april. Typisk havde folk mørke rullegardiner. Men nogle klistrede sort papir direkte på ruderne, og så blev det aldrig taget af. Så der var ret dunkelt indenfor, hvor man mange steder også havde mørklægningslamper, hvor pæren udgav et mørkeblåt lys. Så kunne lysskæret ikke ses så tydeligt udenfor, hvis døren eller et vindue blev åbnet, forklarer Søren Tange Rasmussen.

Også på gaderne var der helt mørkt om aftenen, fordi gadelamper heller ikke måtte være tændt.

- Mange holdt sig i højere grad hjemme om aftenen, bogproduktionen voksede, og forlagene reklamerede med ”Utrygge tider er hjemmetider”, siger Thomas Harder.

Beskyttelsesrum i alle etageejendomme

Beskyttelsesrummene var et andet meget tydeligt symbol på krigen. Der blev bygget offentlige beskyttelsesrum, så alle kunne have et sted at søge tilflugt, hvis de befandt sig udenfor under en bombealarm.

- I alle etageejendomme fik man ordre på at indrette kældrene som beskyttelsesrum. Og alle steder slog man hul mellem kælderrummene mellem ejendomme, så man kunne flygte ind i kælderen under næste rum, hvis bygningen, man befandt sig i, styrtede sammen, forklarer Thomas Harder.

På landet blev der ikke etableret offentlige beskyttelsesrum, da man regnede med, at bombetruslen var meget mindre her. Enkelte indrettede dog selv beskyttelsesrum i deres kældre.

Rationering: Måge i karry

Hverdagen blev fra 1940 og frem til en del år efter krigen også præget af den store varemangel. Der kom rationering på stort set alt. Det var dels varer, der før krigen var blevet importeret fra Storbritannien og de andre krigsførende lande og dels varer, der nu blev aftaget af Tyskland. Det gjaldt især kaffe, sukker, tobak, kød, tekstiler og brændsel. Og danskernes fødevareforbrug flyttede sig fra kød, smør, flæsk og hvedebrød til kartofler, frugt, rugbrød, ost, æg, mælk og fisk.

- Det betød ikke, at folk sultede. Danskerne var formentlig det land i Europa, hvor folk var bedst ernærede af de besatte lande. Men det var besværligt at være husmor. Husmødrene tilbragte mere tid med at stå i kø for at købe varer, og det krævede mere fantasi at strække fødevarerne. Man skulle reparere mere tøj, og alle blev opfordret til at genanvende, siger Thomas Harder.

Igen var der stor forskel på land og by. På landet var de i høj grad selvforsynende, så landmændene kunne bruge fødevarer til at bytte sig til alt fra sko til gardiner. Mens byfolkene ofte cyklede ud på landet i weekenden for at prøve at bytte sig til kød, grøntsager, fløde og smør.

- Alle fik noget at spise, men det var ofte lidt kedeligere mad og med alternative ingredienser. I opskriftsbøger fra dengang kan man finde mange eksempler på, at man blandede ret specielle ting i maden for at få den til at strække længere. Fx har jeg set en med måge i karry, fortæller Søren Tange Rasmussen.

Mangel på tøj og brændsel under krigen

Indretningen i stuer og køkkener bar ligeledes præg af, at der var knaphed på alt fra træ til tekstiler. Mange møbler var gamle og slidte. Var man i øvrigt så heldig at have smukke gardiner og kraftige lagener fra før krigen, så blev de ikke længere brugt til at pynte hjemmet op med. Så blev de i stor stil syet om til tøj.

Brændsel var der også mangel på, og det betød både, at det var svært at varme boligerne op – og få tilberedt maden.

- Der findes mange historier om mænd, der stolt kom hjem med en flæskesteg, de havde skaffet, men husmødrene fik problemer med at tilberede den, fordi der ville gå alt for meget gas til at varme ovnen op, fortæller Søren Tange Rasmussen.

Fordi det var så svært at få sine gasrationer til at slå til, blev det meget udbredt at få installeret et nødkomfur – et lille brændekomfur – i køkkenet, og så gik man på jagt efter brunkul, tørv eller andet, der kunne brænde.

- De fik især stor udbredelse i København under folkestrejken i sommeren 1944. Her blev der også etableret store udendørs madlavningssteder i fælledparken og andre steder, fordi folk hverken havde elektricitet eller gas derhjemme, forklarer Søren Tange Rasmussen.

Befrielsen varslede nye tider

Befrielsen den 5. maj 1945 blev ikke kun en befrielse fra tyskerne. Men også en befrielse var det mørke, begrænsede og besværlige liv, man havde haft under hele besættelsen. Eller det var i hvert fald det, alle havde håbet på.

- Folk var euforiske, mørklægningsgardinerne forsvandt, og man skulle finde tilbage til en bedre hverdag. Men varerne kom jo ikke bare væltende ind i butikkerne. Vareknapheden fortsatte flere år efter krigen, og rationeringen af sukker og brændsel blev først ophævet i begyndelsen af 1950’erne, fortæller Thomas Harder.

Fantasien om moderne møbler, elektriske vaskemaskiner og så videre var dog opstået allerede i slutningen af krigen, hvor man så mod forandringerne i blandt andet USA.

- Man fik kontakt til resten af verden på en helt anden måde. Man kunne pludselig se, hvordan folk levede i den frie, rige, amerikanske verden, og så begyndte man at kopiere denne livsstil, forklarer Thomas Harder.