Spørg Bolius

Professionel efterisolering har givet skimmelsvamp i huset - dækker forsikring eller har isoleringsfirmaet ansvaret?

Hej Bolius

Jeg ejer et gammelt hus fra 1938. I 2013 fik jeg efterisoleret mit loft ved, at der blev sprøjtet glasuldsgranulat ind på loftet. Opgaven blev udført af et stort kendt isoleringsfirma. Det viser sig nu, at man ikke har sørget for udluftning under taget og man har desuden sprøjtet 400 mm isolering ind på loftet. Dette på trods af, at man i et gammelt hus som mit, uden dampspærre på loftet, kun må lægge 200 mm isolering på et loft. Det betyder at der nu står fugt, fra beboelsen, inde i den 400 mm tykke isolering. Samt at der er fugt i hele tagkonstruktionen p.g.a. den manglende udluftning. Da vi i familien er begyndt at blive syge, har vi så nu konstateret, at der er skimmelsvamp i hele vores loftskonstruktion, spær m.v. Vi har haft forskellige fagfolk ude at kigge på sagen og alle kommer frem til, at den bedste løsning er at skifte hele taget, samt få renset træværket af.

Det er jo en noget dyr omgang, så mit spørgsmpl er om jeg har mulighed for at kræve erstatning fra isoleringsfirmaet (det er jo 7 år siden) eller om jeg måske kan tage fat i mit forsikringsselskab 
Jeg har en forsikring mod svampeangreb, men jeg er i tvivl om hvorvidt den vil dække skimmelsvamp.

Med venlig hilsen

Peter H

Kære Peter

Det er jeg rigtigt nok ked af at høre. Men ja, det er desværre den klassiske og meget sikre opskrift på skimmelsvampe ad libitum.

Jeg vil mene at du skal forsøge at henvende dig til firmaet og stille dit krav. Normalt siger taler man om 2 og 5 års garanti, når man taler om byggearbejder. Men når der er tale om skjulte fejl/mangler så bør I kunne gå efter ham/dem indtil det 10. år. Men tag fat på en advokat herom, så I retter henvendelse og krav på den rette måde.

Jeres husforsikring dækker typisk ikke denne type skader. Mange bliver overrasket over, at deres råd og svampeforsikring IKKE dækker skimmelsvampe. Men rent byggeteknisk ødelægger skimmelsvampe ikke konstruktionerne - som sådan. Det er “bare” skadeligt for jer som bor i huset.

Fugten er dog skadelig for konstruktionerne, og det kan reelt udvikle sig råd og svampeskader med trænedbrydende svampe.

Så som sagt, se at få rettet et krav mod dette isoleringsfirma, som klart skulle/burde have vidst bedre.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden