Radon i boligen

Radon kan trænge ind i boliger gennem revner og sprækker. Mængden afhænger bl.a. af jordbundsforhold, husets konstruktion, og måden man bruger huset på. Læs her, hvorfor radon er farligt, og hvordan du sikrer dig mod det.

Hvad er radon?

Revner i vægge og gulvkonstruktioner mod jord gør, at radon kan trænge ind i huset. Foto: Torben Klint

Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv luftart, som stammer fra det naturligt forekommende radium, der bl.a. findes i undergrunden og i de byggematerialer, der er fremstillet af materialer fra undergrunden.

Radon dannes ved henfald af grundstoffet radium. et stof, der findes overalt i undergrunden. I moræneler, morænegrus og smeltevandsgrus, som består af en del granit, er indholdet større end i det sand, som findes ved den jyske vestkyst.

Radon er i stand til at trænge ind i boligen fra jorden under og omkring huset. Det sker både gennem kældervægge og -gulve og gennem terrændækket i huse uden kælder eller krybekælder, hvis der er utætheder i konstruktionerne. Radon kan hverken lugtes, høres, ses eller smages.

Er der revner i konstruktioner eller utætte gennembrydninger mod jorden, vil radon kunne trænge op i boligen. Det skyldes, at der som regel er et lavere lufttryk inden døre end udenfor. Derfor kommer boliger til at fungere som en støvsuger, der kan trække jordluft op fra undergrunden.

Kældervægge udført i H-blokke af beton eller tegl kan i den forbindelse være særlig problematiske. Selvom disse materialer er tætte nok i sig selv, vil der kunne forekomme dårligt udfyldte fuger, som danner kanaler, der transporterer radon fra undergrunden op i boligen.

Koncentrationen af radon i luften angives i enheden becquerel pr. kubikmeter luft (Bq/m3). Becquerel er den almindeligt anvendte måleenhed for radioaktiv stråling. Hvis koncentrationen af radon i boligen er målt til eksempelvis 10 Bq pr. kubikmeter, betyder det, at der i en kubikmeter luft hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 10 radonatomer.

Hvorfor er radon et problem?

Da radon udsender radioaktive stråler, kan det ved indånding give skader på levende celler i luftveje og lunger. Det sker, når radonatomerne henfalder, hvorved cellerne i lungerne kan blive beskadiget. Det øger risikoen for lungekræft.

Tobaksrygning er i Danmark den væsentligste enkeltårsag til lungekræft, og radon er den næst hyppigste. Kombinationen at være ryger og bo i et hus med høje radonværdier giver en meget større risiko for lungekræft. Hvis man er ryger og bor i en bolig med et højt indhold af radon i indeluften, øges risikoen for at få en radonrelateret lungekræft 25 gange sammenlignet med personer, der aldrig har røget.

Radon er estimeret medvirkende årsag til, at 300 danskere hvert år får konstateret lungekræft.

Hvor i landet er problemet med radon størst?

Omfanget af udsivning af radon fra undergrunden er afhænger af, hvor i landet du bor.

Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse kortlagde i 2001 radonforholdene i danske boliger.

Der blev på baggrund af undersøgelsen fremstillet et kort for de daværende kommuner, som angav andelen af enfamiliehuse med værdier over 200 Bq/m3. Kortlægningen viste, at 4,6 procent af boligerne, svarende til 65.000 huse, havde et indhold af radon, der var højere end det daværende anbefalede radonindhold på 200 Bq/m3 indeluft.

Se kort over radon i Danmark

Undersøgelsen viste også, at den geografiske spredning for radonforekomst indendøre var ret stor. I Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland var andelen af boliger med højt indhold af radon lavest. Eksempelvis havde mindre end 1 procent af boligerne i Sydvestjylland et radonindhold i indeluften på over 200 Bq/m3.

Hvad er radonforurening?

Radon i danske boliger. Jo mørkere farve, jo større andel af de enkelte kommuners enfamiliehuse, vurderes at have en radonkoncentration over 200 Bq/m3 indeluft. Arkivfoto.

I nogle egne af Fyn og på Bornholm blev mere end hver 10. bolig vurderet til at have en radonkoncentration over 200 Bq/m3 i indeluften.

Du kan tjekke, hvilken risikoklasse din bolig ligger i, her.

Vær opmærksom på, at der kan være stor lokal variation, og radonindholdet kan svinge en del fra hus til hus. Radonkortet kan derfor kun bruges til at give et praj om, hvorvidt din bolig befinder sig i et område, hvor der kan være mange bygninger med et højt indhold af radon i indeluften. Kortet kan altså ikke fortælle noget specifikt om mængden af radon i din bolig.

Blandt mange faktorer afhænger indholdet af radon i boligen i høj grad af, hvor tæt din bolig er mod jorden. Har huset kælder, vil koncentrationen af radon sandsynligvis være størst i selve kælderen og knap så højt i stueetagen.

En tommelfingerregel er, at en undersøgelse af radonindholdet i boligen er særlig relevant for ældre huse, etplanshuse samt i huse, hvor kælderen bliver benyttet til længerevarende ophold. I praksis kan høje radonforekomster dog forekomme i alle typer af boliger. Dog viser undersøgelser, at boliger i etagebyggeri har en meget lav risiko for forhøjede mængder radon.

Radon hvad gør jeg?

Det kan være en god idé at få undersøgt, om du skal handle i forhold til mændgen af radon i din bolig. Foto: Pia Konstantin Berg

Hvad er grænseværdien for radon?

Myndighederne i Danmark har fastsat en grænseværdi for radonindholdet i nye huse på 100 Bq/m3 indeluft ud fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefaling for radioaktiviteten i bygninger. WHO’s anbefaling blev givet i oktober 2009 og indført i bygningsreglementet BR10.

Den gennemsnitlige koncentration af radon i danske enfamiliehuse ligger på 77 Bq/m3, mens den for flerfamiliehuse, fx etageejendomme ligger på 18 Bq/m3.

En undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) foretog i 2008, har vist, at det har hafte n effekt, at der i 1998 blev indført krav om radonsikring byggeri.

Ligger niveauet i boligen over grænsen på 100 Bq/m3 indeluft, anbefaler myndighederne, at der iværksættes enkle og billige foranstaltninger med henblik på at reducere niveauet. Overstiger niveauet 200 Bq/m3, anbefales der mere effektive foranstaltninger.

Hvordan undersøger du, om der er radon i boligen?

Når du skal undersøge dit hjem for radon, er det vigtigt, at du får målt årsmiddelværdien. Det er den værdi, du skal kende, for at kunne vurdere hvilke tiltag, det kan svare sig at give sig i kast med, hvis der er behov for radonsikring efterfølgende.

Der findes en række firmaer, som sælger radontests. Skal du have foretaget en måling er det vigtigt at vælge et produkt, hvor du får beregnet din årsmiddelværdi ud fra en langtidsmåling.

Typisk koster en radontest mellem 500-1.300 kr. afhængig af, hvor mange rum, der skal måles i.

Hvad koster en radonmåling?

Radonmålere skal placeres, hvor du typisk opholder dig og så vidt muligt på steder, hvor indeluften er repræsentativ for den luft, du indånder. Foto: Torben Klint

En måling tager 2-3 måneder og skal foretages i fyringssæsonen fra oktober til april, hvor temperaturforskellen mellem ude og inde er størst. Det er målinger foretaget i denne periode, som årsmiddelværdien beregnes ud fra.

En radonmåling foregår således, at målefirmaet sender radonmålerne med posten. Hernæst skal du selv sørge for at placere dem i forskellige opholdsrum i dit hjem.

Sundhedstyrelsen anbefaler, at man anvender radonmålere af dosimetertypen til at måle med. Et dosimeter er en lille plastikboks på størrelse med en tændstikæske, som, i modsætning til en elektronisk måler, kun kan anvendes én gang.

Sørg for at følge den anvisning, der følger med målerne. Det er fx vigtigt, at målerne ikke udsættes for kraftige luftstrømme eller høj varme, hvis du vil have et retvisende resultat.

Du kan læse mere om korrekt placering af måleudstyr i den anvisning Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har udarbejdet om radonmåling.

Hvordan begrænser du koncentrationen af radon i boligen?

Du har flere muligheder for at reducere luftens indhold af radon, hvis koncentrationen er over de anbefalede 100 Bq pr. kubikmeter indeluft.

Ligger koncentrationen mellem 100 og 200 Bq/m3, vil en række enkle løsninger normalt være tilstrækkelige.

Første og fremmest er det vigtigt at sikre et ordentlig luftskifte i boligen. her bør du gå efter, at tilførslen af udeluft er i overensstemmelse med bygningsreglementets krav, som for et almindeligt enfamiliehus svarer til en halv gang i timen. Når der bliver tilført udeluft, fortyndes indeluften, hvorved koncentrationen af radon bliver mindre.

Du kan eksempelvis etablere udeluftventiler i de enkelte rum, hvis boligen ikke allerede er udstyret med sådanne. Endelig kan du supplere med mekanisk udluftning i form af emhætte i køkkenet, udsugning på badeværelset eller et varmegenvindingsanlæg.

Et godt luftskifte har ikke kun betydning for radon, men er i det hele taget med til at sikre et godt indeklima i boligen.

Har boligen kælder, kan du undersøge kældergulv og -vægge grundigt for revner og andre utætheder, tætne dem og sikre dig, at døre mellem kælder og beboelse lukker tæt. For huse uden kælder eller krybekælder, men med gulv opbygget som terrændæk mod jord, bør du sikrer, at gulvkonstruktionen er lufttæt. Det gælder også omkring rørgennemføringer, som fx afløb og varmerør.

Overstiger radonindholdet 200 Bq/m3, anbefaler myndighederne mere effektive løsninger, såsom etablering af et radonsug eller en radonmembran.

Hvad siger bygningsreglementet om radon?

Bygningsreglementet 1995 var det første bygningsreglement, der opsatte anbefalinger og krav med hensyn til radon.

I 1998 blev krav til radon ligeledes indført i bygningsreglementet for småhuse. Småhuse omfatter enfamiliehuse inklusiv kæde- og rækkehus.

Kravet i både 1995 og 1998 var, at bygningskonstruktioner mod undergrunden skulle udføres lufttætte for at forhindre radonindtrængning. I den tilhørende vejledningstekst for småhuse blev det dertil anbefalet, at man skulle iværksætte enkle og billige forbedringer i eksisterende boliger, hvis radonindholdet var mellem 200 og 400 Bq/m3 og mere effektive forbedringer, når radonindholdet oversteg 400 Bq/m3.

For nybyggeri blev det i 1998 anbefalet, at radonindholdet ikke oversteg 200 Bq/m3.

Siden 2010 (BR10) har kravet i bygningsreglementet været, at radonindholdet i nybyggeri ikke må overstige 100 Bq/m3. Det gælder både for bygningsreglementerne BR10 og BR15.

Det er bygherren, dvs. dig som boligejer eller leverandøren af huset, der har ansvaret for, at reglerne i bygningsreglementet overholdes.

Hvad gør man ved radon?

Selvom dit hus er helt nybygget kan du ikke være sikker på at det overholder bygningsreglementets krav, så det er en god ide at få det testet. Foto: Torben Klint

Skal jeg være opmærksom på radon, hvis jeg bor i et nyere hus?

En undersøgelse, som rådgivningsfirmaet Niras lavede for Boligfonden Kuben i 2011, viste, at radonniveauet væsentligt oversteg de tilladte 100 Bq/m3 i halvdelen af 16 nye huse, hvilket skyldtes usikre tekniske løsninger og håndværkerfejl.Dermed er et nyere hus ingen garanti for, at radonniveauet opfylder bygningsreglementets krav.

Omvendt betyder de skærpede krav i de seneste bygningsreglementer en mindre sandsynlighed for at finde for meget radon i nyere huse sammenlignet med ældre huse.

Hvis du køber et nybygget hus, hvor du efterfølgende måler et radonniveau over 100 Bq/m3, har bygherren, som i mange tilfælde er den professionelle leverandør af huset, ikke opfyldt bygningsreglementets krav. I så tilfælde er det bygherren, der er ansvarlig for at begrænse indstrømningen af radon således, at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/m3.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • Arbejdsmiljøinstituttet
  • Miljøministeriet
  • "Naturlig stråling i danske boliger" | Sundhedsstyrelsen, 1987
  • "Radon og enfamiliehuse" | Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2007
  • "Nye standarder for boligbyggeri. Minimering af radonindtræk i boligen" | Kuben Byg Vest, 2005
  • "Radon i danske boliger. Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier" | Statens Institut for Strålehygiejne, 2001
  • "Radon - boliger - strålingsdosis - lungekræftrisiko" | Statens Institut for Strålehygiejne og Sundhedsstyrelsen, 1987
  • "Radon og nybyggeri" | Bygge- og Boligstyrelsen, 1993
  • “Radonsikring af nye bygninger” I SBI-anvisning 233 I Statens Byggeforskningsinstitut, 2011
  • “Radonkoncentration i nye enfamiliehuse” I Undersøgelse I Statens Byggeforskningsinstitut, 2008

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab