Radon måling - dosimeter eller elektronisk måler?

Kære Bolius.

I har på Bornholm reklamer i vor lokalavis Bornholms Tidende, og såvel haft indslag på TV2 Bornholm vedr. radon forkomsten på Bornholm.

Jeg bor selv i Rønne i et hus med kælder bl.a. indrettet som opholdsrum. Jeg har kendskab til at Bornholm har en undergrund meget anderledes end andre landsdele og fandt det naturligt at undersøge radon koncentrationen i mit hus tilbage i år 2013 i forbindelse med indretning af opholdsrum i kælder. Jeg erfarede efterfølgende, at der er stor usikkerhed i resultatet af målingerne og kontaktede efterfølgende leverandøren af dossimeterne som havde en anden opfattelse målingerne end den forsker jeg talte med på DTU som jeg talte med tilbage i 2013. Der er forskellige opfattelser alt efter hvilke standard man tager udgangspunkt i. På DTU hælder man til en svensk standard og hos leverandøren en anden.

Ligesåvel havde langtidsdossimeterne som registrerede koncentrationen over ca. 6 uger anden værdi end det elektroniske måleudstyr der måler indenfor 3 til 5 dage. Alt i alt, uden på nogle måde at være ekspert konkluderede jeg, at jeg ikke have større indsivning end det tilladte 100 bqm som er grænseværdien for nybyggerig og renoveret byggeri.

Så er det lige jeg spørger. Hvorfor skulle jeg tro på at jeres radontest er korrekt hvis jeg skulle vælge en test fra radonfrit hjem.dk?

Hilsen Stig V.Thomsen

Rønne

Kære Stig S

Mange tak for dit spørgsmål om målemetoder til bestemmelse af indholdet af radon i indeluften.

Radon er den største naturlige kilde til radioaktivitet i bygningers indeluft og siver eller suges typisk ind i en bygning gennem revner og sprækker i konstruktioner mod jord. Det er ikke muligt at lugte, smage, høre, føle eller se radon, men indholdet af radon i indeluften kan måles.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at indholdet af radon i indeluften målt ved hjælp af sporfilm giver det mest repræsentative resultat. Der findes både dosimetre med sporfilm monteret i en lukket dåse og dosimetre med sporfilm monteret i en åben dåse. De lukkede dosimetre har filtre eller små åbninger, der kun lukker radon ind til sporfilmen, mens åbne dosimetre også måler radondøtre i luften. Måling med et lukket dosimeter med sporfilm giver et godt grundlag for at vurdere indholdet af radon i indeluften og er det mest anvendte i Danmark.

Når radon eller radondøtre henfalder i et dosimeter, opstår der skader, også kaldet spor, på filmen i dosimeteret. Når sporfilmen fremkaldes, bliver sporene synlige og kan tælles i et mikroskop. Resultatet af tællingen giver grundlag for at vurdere indholdet af radon i indeluften, som bør angives som årsmiddelværdien.

Ud over dosimetre findes der en række andre måleapparater, der er mindre egnede til at bestemme årsmiddelværdien af indholdet af radon i indeluften. Disse apparater omfatter også mindre digitale enheder, som løbende angiver indholdet af radon i indeluften. Apparaterne vil i nogle tilfælde også kunne angive indholdet af radon som en middelværdi over en periode samt en minimums- og maksimumsværdi. Disse apparater kan anvendes, hvor den umiddelbare værdi ønskes afklaret.

Alt måleudstyr skal kalibreres og kontrolleres jævnligt. Desuden skal de benyttede metoder være baseret på internationale standarder. Dette sikres ved at benytte akkrediterede laboratorier. Derved bestemmes den mest repræsentative værdi for årsmiddelværdien og derved det bedste grundlag for at sammenligne værdier.

Radon i jorden varierer meget fra sted til sted og over døgnet og året. En større undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i 1995 viste, hvor huse med særlig højt indhold af radon i indeluften på daværende tidspunkt forekom hyppigst, visuelt vist på det såkaldte Radonkort. Ifølge undersøgelsen havde 4,6 % af enfamiliehusene i Danmark et radonindhold over 200 Bq/m³. I visse egne fx på Bornholm var indholdet af radon i indeluften over 200 Bq/m³ i mere end 10 % af husene.

Med venlig hilsen Torben Valdbjørn Rasmussen
Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden