Revner i ny puds, skal vi acceptere eller skal de lukkes?
Hej Bolius
Vi har banket puds af vores grundmur og fået ny pudset soklen. Desuden har vi fået muret vores trappe om.
Der er opstået revner - især omkring vinduer.
Er dette noget man må acceptere og bør de lukkes/forsegles med noget inden vinteren.
mvh
Nina & Anker C

Hej Anker,
Revner i puds kan komme af mange årsager, og behøver ikke umiddelbart at have den store betydning. Revner kan opstå ved brug for stærke mørtler på svagere overflader, ved sintrerlag som opstår ved overarbejdelse af pudslaget, for våde mørtler i udførslen, eller den måske værste er ved sætninger i fundamentet.
Udbedringen af disse revner kan være at skære revnen lidt op, og derefter fylde revnen op, pudse med en svagere og finere mørtel.
Fortsætter revnen med at blive større efter nogle måneder eller år, så kan det være sætninger i fundamentet, og dette skal så udbedres.
Hvis revnerne ikke har haft betydning, så forbliver de lukket efter denne behandling.
Det er godt at få revnerne lukket inden vinter.
God fornøjelse
Med venlig hilsen