Spørg Bolius
Rørisolering med asbest - skal vi lade det være, eller skifte det ud?
Til Bolius
Vi har i rør i kælder med gammel isolering asbest stikkende ud. Rør blev for 9 år siden repareret og isolering blev derved brudt og man kan nu et par steder se asbest stikke ud.
VVS-mand der lavede reparation, anbefalede blot at lade rør være og det har vi gjort. Spekulerer dog ofte på om asbest kan drysse fra rørene/isoleringen. Vi rører aldrig ved det, men rørene er lige over de tørrestativer hvor vi tørrer tøj i kælderen.
Anbefaling fra andre har altid været at lade det være, selvom der er hul i isolering - at det er bedre end at begynde at rode med det.
Jeg er dog bekymret for, om det kan drysse, når der er “åbent” ind til isolering og om det udgør en risiko.
Vi har svært ved at finde ud af, hvad der er bedst at gøre, hvad vi burde have gjort - hvad er jeres anbefaling?
Mvh Ane
Hej Ane
Det er korrekt at man skal lade det være og så sker der ikke så meget. Men når der nu er åbent indt til asbesten synes jeg i bør få gjort noget ved det.
Der er firmaer der står for den slags asbestsanering. Og det er disse specielle firmaer, der skal håndterer det. I må ikke selv gå i gang med det.
Det koster en del men er bedst at få udbedret. Det vil også have en betydning hvis man skal sælge huset på et tidspunkt. Så vil det så absolut være en fordel, hvis der ikke er asbest i boligen
Med venlig hilsen