Hvordan skal du forholde dig, hvis der er rotter i etageejendommen?

Som borger har du pligt til at melde det til kommunen, hvis du ser en rotte eller har mistanke om, at der er rotter. Ser du en rotte eller har mistanke om rotter, skal du derfor anmelde fundet til din kommune med det samme. Jo flere informationer, du kan give kommunen om rotternes adfærd, desto mere målrettet kan rotterne bekæmpes.

Kommunen har altid pligt til at bekæmpe rotter, hvorend de optræder – kommunen skal komme på besøg senest 8 dage efter modtagelse af rotteanmeldelsen. Har du derimod rotter i din bolig, skal kommunen rykke ud hurtigst muligt og typisk senest dagen efter anmeldelse. Det gælder, uanset om anmeldelsen modtages i en weekend og/eller på en helligdag. Bekæmpelsen sker på kommunens regning. 

Du anmelder en rotte til kommunen ved at gå ind på din kommunes hjemmeside. Her vil en søgning på "rotter" som regel hurtigt lede dig frem til de relevante informationer om, hvordan du anmelder rotter. Al anmeldelse af rotter sker i dag elektronisk, og der gives direkte besked til de personer, som er ansvarlige for rottebekæmpelsen i din kommune.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsbekæmpelsesfirmaer, men i flere og flere kommuner beslutter man at stå for rottebekæmpelsen selv.

Når skadedyrsbekæmperen kommer på besøg første gang, skal du helst være til stede. Hvis du ikke selv kan fremmøde, kan du evt. få en anden myndig person til at træde i dit sted. For skadedyrsbekæmperen handler det om at få så mange oplysninger som muligt og samtidig være i stand til at give dig gode råd om, hvordan rotter kan forebygges i fremtiden.

Hvor holder rotter typisk til?

Rotter er det eneste pattedyr, der har bosat sig i vores kloakker. Her lever rotterne relativt uforstyrret med masser af mad og vand.

Ingen ved præcist, hvor mange rotter der er i Danmark, og det er ikke muligt at give et kvalificeret bud alene ved at kigge på antallet af rotteanmeldelser i landets kommuner.

Rottens natur er at grave og undersøge nysgerrigt, og hvis en rotte, der lever nede i kloakken, støder på dele af kloak- og afløbssystemet, der er i stykker, så har rotten gode muligheder for at søge ud af systemet. Rotter fra kloakken kommer op til os via utætheder i kloaksystemet. Når rotten først er kommet ud af kloakken, kan den måske finde et dejligt lunt sted at bo – fx under vores gulve eller på loftet. 

Rotter er af natur et natdyr, så det er sjældent, at man ser dem om dagen, medmindre rotterne tvinges frem. Oftest vil det derfor være sporene fra rotterne, der afslører, at der har været rottebesøg.

Typiske tegn på rotter kan fx være pludseligt opståede huller i græsplæner, nedsunkne fliser, efterladte ekskrementer som aflange pølser, der er op til 2 cm lange og har en diameter på 5-6 mm. Også piberi og kradsende lyde under gulve fra lofter etc. samt en lugt af kloak kan være tegn på rotter. Et hul i græsplænen eller jorden på ca 5-7 cm i diameter kan også være et tegn på rotter.

Hvordan kommer rotter ind i ejendommen?

Rotter kan komme ind i en ejendom på mange måder.

En af de mest almindelige er, at de kryber ind fra kloaksystemet og op igennem ejendommens faldstammer. Herfra søger de oftest opad, fordi de fornemmer den tørre luft langt oppe fra taget, hvor faldstammen typisk bliver udluftet via et udluftningsrør, der er ført op over taget. Hvis udluftningen ikke er lukket af med et trådgitter, kan rotterne kravle ud på taget og herfra via tagrenderne til skunkrum eller tørreloft.

Udluftningsledningerne kan også blive utætte, hvis der opstår tæring i røret lige der, hvor det gennembryder taget. Rotterne kan derved komme ind på loftet, hvis tæringen/hullet er under selve taget. De kan også komme ind gennem åbenstående døre eller vinduer til fx vaskekældre eller opbevaringsrum. Herfra kan de i værste fald finde vej videre rundt via installationsskakter og på den måde bevæge sig uhindret rundt højt over gadeniveau.

Rotter kræver kun en åbning på 2 cm for at trænge ind.

Kan rotter komme ind i lejligheder?

Ja.

I sjældne tilfælde optræder de endda i lejligheder helt oppe på fjerde eller femte sal. Rotter er dygtige til at klatre i rør og kan sagtens skaffe sig fodfæste i eksempelvis lodrette faldstammer ved at stemme ryggen mod rørets inderside.

Det er ret almindeligt at kunne høre rotter bevæge sig inde i faldstammen, men i nogle tilfælde finder de også ud af at forcere vandlåse, kravle ud gennem toiletkummer og gå på fødejagt i lejligheden. Er rotten først ude af kloaksystemet, vender den sandsynligvis ikke tilbage igen.

Københavns Kommune får fx hvert år ca. 50 henvendelser om rotter, der er kravlet ud af toilettet, så om end disse er sjældne i den store sammenhæng, er fænomenet absolut ikke ukendt.

Der er eksempler på, at rotter har klemt sig ud under lukkede toiletbrætter med en vægt på helt op til 1,2 kilo. Så et let plasticbræt er ingen uoverkommelig forhindring, men kan naturligvis gøre det svært for dyret at komme ned i kummen igen, fordi brættet falder på plads, når rotten er hoppet ud. 

Et typisk tegn på et ellers "diskret" rottebesøg i lejligheden kan være uforklarlige "vandpytter" på gulvet nær toilettet, væltede toiletsager osv. Dertil kommer naturligvis ekskrementer, som altid bør få alarmklokkerne til at ringe.

En anden typisk indgangsvej er rørgennemføringer, huller ind til installationsskakter eller etageadskillelser, hvor rotterne også kan slå sig ned.

Hvis man får renoveret kloakledningerne til ejendommen bør man få installeret en rottespærre i kloakledningen. Den kan hindre at der kommer rotter ind i afløbssystemerne på grunden. Man skal være sikker på, at der ved installering ikke er rotter i den del, som "spærres af”.

Hvordan bekæmper man rotter i etageejendomme?

Rotterne kan bekæmpes med både gift og fælder. Ofte bliver der anvendt gift, men giften giver store udfordringer med udvikling af resistens. Giften kan også belaste miljøet voldsomt. Rigtig mange bekæmpelser klares i dag lige så effektivt med fælder som med gift. 

Bekæmpes rotterne med gift, vil rottebekæmperen placere giftbeholdere, der indvendigt er konstrueret som simple labyrinter, der gør det svært for børn at få hænderne ind til giften. Giftbeholderen kan også fastgøres med jordspyd eller skrues fast på væggen, så den ikke så nemt kan fjernes. Beholderne sættes de steder, hvor rottebekæmperen vurderer, at rotterne har deres gang.

Er der tegn på, at rotter bevæger sig rundt i eller nær beboelsesarealer uden for kloakinstallationer, vil man typisk prøve at bekæmpe med fælder i stedet for gift. Det skyldes, at der ved brug af gift kan være risiko for, at rotten lægger sig til at dø et sted, hvor lugten kan være stærkt generende - fx i etageadskillelser, bag installationer osv.

Hvordan forebygges rottebesøg i etageejendomme?

Du skal først og fremmest sikre, at kloakker og afløbsinstallationer er i orden. Det er også vigtigt at sikre sig, at de nærliggende omgivelser er så lidt attraktive for rotter som muligt. Derudover kan du følge disse gode råd:

  • Lukke alle døre, vinduer og huller i kælder og stueniveau, hvor rotter kan skaffe sig adgang til ly og varme.
  • Ejendommen kan få installeret en rottespærre. Det kan være en rottespærre på det, der kaldes den liggende ledning i en brønd, som fører til ejendommen. Rottespærren kan også monteres på faldstammen, meget gerne i kælderen.
  • En rottespærre til faldstammer er et ekstra bredt rørstykke, der gør det umuligt for rotter at søge højere op, fordi de ikke kan få fodfæste ved at stemme mod med ryg og fødder.
  • Modsat er en rottespærre til liggende ledninger typisk en mekanisk sikring, hvor nedhængende metalklapper forhindrer rotterne i at komme ind til ledninger under bygningen, men hvor spildevandet sagtens kan passere ud under bygningen.
  • Fjerne rod, byggemateriale og buskadser umiddelbart op ad ejendommen, hvor rotter kan skjule sig og evt. bygge rede.
  • Sørg for at sikre, at tagnedløb slutter til under jord, eller er sikret mod indtrængning af rotter med net eller lignende.
  • Sørg for at sikre sikre, at tagnedløbsbrønde er intakte, således at rotter ikke kan søge ud af regnvandsledningen og op i tagnedløb.
  • Fjerne alle former for tilgængelige fødeemner. Undgå også overfodring af kæledyr, der bor udenfor (fx af kaniner). Hold også lidt igen med fodring af fugle om vinteren og læg ikke mere ud, end der spises på en dag.
  • Få sat et kraftigt net på toppen af faldstammens udluftning i det fri på taget. Det forhindrer rotter i at kravle ud på taget og videre til skunkrum eller tørrelofter via tagrenden.