Dræbersnegle kan være en pestilens i haven. I denne artikel får du gode råd til, hvordan du bekæmper det invasive skadedyr. Helt overordnet kan det foregå på tre måder:

  • Manuel bekæmpelse - du indsamler sneglene samt deres æg og slår dem ihjel.
  • Biologisk bekæmpelse - du bruger dræbersneglenes naturlige fjender til at bekæmpe dem.
  • Kemisk bekæmpelse - du bruger sneglegift.

Du kan godt kombinere metoderne og variere imellem dem, alt efter hvor mange snegle du har i haven.

Manuel bekæmpelse: Find og indsaml sneglene

Gunnar Hansen, der er tilknyttet Haveselskabet som specialist i snegle, råder først og fremmest til, at naboer taler sammen og allierer sig i forhold til snegleindsamlingen. Det virker bedst, hvis mange samler på en gang, så sneglene ikke bare vandrer fra have til have.

Det bedste tidspunkt at indsamle på, er om aftenen eller tidligt om morgenen. Det er her sneglene kommer frem for at æde.

September: Saml snegleæg

Dræbersnegle lægger deres æg fra august til november. En enkel dræbersnegl kan lægge op til 400 æg på et år, hvor almindelige nøgensnegle typisk kun lægger i omegnen af 40 æg om året.

Dræbersneglenes æg er ganske små, ikke mere end 3-4 mm lange. Æggene er runde og hvidlige med en tynd kalkskal, der aldrig er gennemsigtig.

April: Saml de første snegle sammen

Når temperaturen kommer op på 8-10 grader, kommer de unge snegle frem fra deres gemmesteder. De har overvintret i kompostbunker og lignende. Gå i gang med bekæmpelsen, så snart du lægger mærke til, at sneglene er aktive – på den måde opnår du de bedste resultater.

Juli: Saml sneglene, inden de lægger æg

I juli har dræbersneglene en størrelse, der gør dem relativt nemme at få øje på. Dræbersneglene begynder at lægge deres æg i august, så juli er et godt tidspunkt at sætte ekstra hårdt ind med indsamlingen.

Sådan slår du dræbersnegle ihjel

Sådan afliver du dræbersneglene

Når du har indsamlet dræbersneglene, skal du aflive dem på den mest humane måde, og derefter begrave dem. Du kan også lade de døde snegle ligge, de vil i så fald tiltrække andre dræbersnegle og gøre indsamlingen lettere for dig.

Uanset hvilken metode du bruger, er det en god idé at undgå berøring med sneglene, da de indeholder mange bakterier. Tag have- eller plastichandsker på, eller brug en tang, når du skal indfange og aflive dræbersneglene.

Ølfælder

Snegle kan godt lide duften af øl, og derfor benyttes ølfælder ofte til indsamling af dræbersnegle.

Men husk, det er ulovligt at aflive dyr – herunder dræbersnegle – ved drukning. Bruger du en ølfælde til at bekæmpe dræbersnegle, skal du indrette fælden, så den udelukkende fungerer som lokkemiddel-

Sneglespecialist Gunnar Hansen, der i sin tid opdagede dræbersneglen, beskriver desuden ølfælden som meget lidt effektiv. Hans eget forsøg over tre dage viste, at ølfælden fangede syv snegle på samme område, som hans selv indsamlede flere hundrede dræbersnegle med hænderne.

Biologisk bekæmpelse: Brug dræbersneglenes naturlige fjender

Voksne dræbersnegle er seje, slimede og smager bitre, så dem er der ikke mange dyr, der gider spise. Der er dog enkelte dyr, som også spiser de store snegle, og det gælder:

  • Pindsvin
  • Krager
  • Moskusænder

De unge dræbersnegle og deres æg er der flere dyr, der synes om. Det gælder bl.a.:

  • Pindsvin
  • Tudser
  • Frøer
  • Firben
  • Løbebiller
  • Mus
  • Fugle, fx solsorten
  • Stålorm

Vil du tiltrække nogle af disse dyr, kræver det, at din have ikke er alt for friseret. Flere af dyrene kan godt lide steder, hvor der er lidt vildt og tilgroet, så de kan være i fred. Det er også en god idé at have en kvasdynge, hvor biller og pindsvin kan gemme sig.

Nematoder

Nematoder er en anden metode til at bekæmpe dræbersnegle. Det er parasitiske mikroskopiske rundorme, der angriber dræbersnegle. De ca. 1 mm lange rundorme kan købes i pakker med mange millioner i hver, som skal blandes i vand og udvandes de steder i haven, hvor dræbersneglene færdes. Der er tale om nematoden Phasmarhabditis hermaphrodita, som findes i den danske natur. Dog ikke i et antal, der kan slå et stort antal dræbersnegle ned.

Nematoder angriber kun dræbersnegle, når nematoderne er på et bestemt stadie i deres livscyklus. De små rundorme kommer ind i sneglen via et hul bag på udposningen ovenpå sneglen, som kaldes kappen. Inde i sneglen frigiver rundormen bakterier, som sneglen ikke kan tåle.

Nemaoder er vært-specifikke. Det vil sige, at nematoder mod dræbersnegle ikke angriber andre dyr end dræbersnegle og andre snegle uden hus - fx agersnegle. Det betyder også, at du ikke skal frygte, at nematoderne gør skade på hverken pindsvin, fugle eller kæledyr.

Nematodernes effektivitet er ikke slået endeligt fast. Flere haveejere, bl.a. Inga C. Bach, der er fagredaktør i Haveselskabet, beretter om gode erfaringer med at bruge rundormene til at slå dræbersneglene ihjel, men i den videnskabelige litteratur er der ikke håndfaste beviser for, at nematoderne er effektive mod lige præcis dræbersnegle.

Kemisk bekæmpelse - sneglegift

Sneglegift som Ferramol skal du bruge med omtanke, og kun, hvis dit snegleproblem er meget stort.

Sneglegiften bliver ikke anbefalet af biologer, da giften også slår andre snegle ihjel. Og da langt de fleste snegle faktisk gør nytte i haven ved at æde både planterester, døde dyr, ekskrementer, alger og svampe, er det ikke hensigtsmæssigt. Sneglene nedbryder primært døde blade ved at rive dem i stykker og gør på den måde næringsstofferne tilgængelige for planterne igen.

Sneglegift kan desuden ikke fjerne snegleproblemet endegyldigt. Sneglespecialist Gunnar Hansen har selv afprøvet produktet, og ifølge hans erfaring er virkningen begrænset, og virker hovedsageligt på de små snegle.

Hvis du vil bruge Ferramol eller et lignende giftstof, skal det bruges lokalt og kun i korte perioder.

Beskyt dine planter mod dræbersnegle

Hvis du ikke kan blive dræbersneglene helt kvit, kan du beskytte udvalgte områder med sneglehegn, så sneglene holdes væk fra planterne her.

Sneglehegn

Et sneglehegn kan forhindre dræbersnegle i at komme ind i haven, da de ikke kan krumme sig over toppen, fordi de kommer til at hænge frit. Det er dog en dyr løsning, som typisk koster fra 60-70 kr. pr. meter.

Du kan også selv lave et sneglehegn. Det kan fx laves af tynde metalplader, som du bukker i en vinkel på 45-55 grader, så der dannes en kant, der fra siden ligner et 1-tal. Det lille tag skal være ca. 6 cm bredt og vende mod det sted, hvor sneglene kommer fra. Står hegnet på jorden skal det være ca. 30 cm højt, og heraf skal de 10 cm af hegnet graves ned i jorden.

Snegletape og kobber

Kobber afgiver en svag elektrisk ladning, som afskrækker sneglene. Kobber er ret dyrt, men du kan fx vælge at sætte en ring eller et hegn af kobber rundt om planter, som af den ene eller anden grund er særligt kostbare for dig.

Der findes desuden et såkaldt snegletape af kobber, som du kan klæbe på dine højbede og på den måde afskrækker sneglene mod at kravle op til dine grøntsager.