Harlekinmariehønen, der kom til Danmark i 2006, er både et nytte- og skadedyr.

Den spiser bladlus i haven, men den kan også skade din bolig samt fortrænge andre mariehøns fra din have.

Om efteråret og vinteren trænger harlekinmariehøns ind i boliger i stort antal (ofte i hundredvis), hvor de udskiller et flydende stof, som sætter sig på vægge og møbler. Det lugter slemt og er nærmest umuligt at vaske af. Hvis skaden er sket, hænger du oftest selv på regningen for rengøringen, da forsikringer oftest kun dækker insektskader på fx konstruktionen.

Derfor er det bedst at holde harlekinmariehøns ude af boligen eller bekæmpe dem med det samme, hvis de kommer ind.

Læs mere om harlekinmariehøns på arter.dk og se, hvor mange gange den er blevet observeret

Sådan kender du en harlekinmariehøne

  • Større end andre mariehøns (harlekinmariehønen er 5-8 mm lang – en almindelig rød mariehøne med sorte prikker er kun 3-5 mm lang).
  • Søger ind i huse i efteråret og vinteren (i stort antal, ikke blot et par forvildede mariehøns).
  • Kan have mange forskellige farver, så selv biologer kan blive i tvivl.
  • Kan fx både være rød med sorte prikker, sort med røde eller gule pletter eller gul med sorte pletter.
  • Har 0-19 pletter.
  • Er kuplet i formen.
  • Set ovenfra er den mere rund end almindelige mariehøns.

Bekæmp harlekinmariehønen med støvsugeren

Harlekinmariehønen kommer i store flokke og trænger dermed andre mariehønsarter væk. Den store mængde gør også, at de er til stor irritation, hvis de først kommer ind i din bolig. 

Den bedste måde at undgå harlekinmariehøns i boligen er derfor at tætne revner og sprækker eller sætte et fintmasket net op. Mariehønerne opsøger tit de samme og omkringliggende huse år efter år.

Er de allerede kommet ind i din bolig, er det nemmest at fjerne dem med støvsugeren. Pas på med at skræmme dem, da de udskiller en ildelugtende væske, når de bliver generet. 

Her findes harlekinmariehøns

Modsat andre mariehøns, der overvintrer under bark og sten, foretrækker harlekinmariehøns at overvintre indendørs. Derfor findes den invasive mariehøne især i de større byer, hvor den nemt kan finde et sted at overvintre. 

Ifølge Institut for Agroøkologi er harlekinmariehønen fundet i alle landsdele i Danmark, og vil med al sandsynlighed sprede sig yderligere i fremtiden. I flere andre lande, fx USA, har den allerede trængt størstedelen af andre mariehønearter væk. 

Se, hvor harlekinmariehønen med garanti findes, på Dansk Institut for Agroøkologis udbredelseskort

Harlekinmariehøns kan fortrænge danske mariehøns

I sommerhalvåret er harlekinmariehønen umiddelbart et nyttigt dyr i haverne på linje med andre mariehøns, da den guffer bladlus i sig med stor appetit.

Men udover at spise bladlus, spiser harlekinmariehønen også andre mariehøners larver, så harlekinmariehønen kan, hvis de stadig vokser i antal, fortrænge de danske mariehøns på længere sigt. Deres store antal gør også, at de fortrænger andre mariehøner.

Den invasive mariehøne er som sådan ikke skadelig for mennesker. Der findes enkelte tilfælde fra udlandet, hvor mennesker har udviklet allergi overfor harlekinmariehønen. Derudover kan den, hvis den er tørstig, bide i mennesker for at få væske. Det gælder dog de fleste arter af mariehøns.

Fakta om harlekinmariehønen

  • Kommer oprindeligt fra Asien.
  • Blev importeret til Europa og USA som biologisk bekæmpelse af skadedyr.
  • Er som andre mariehøns et rovdyr, der lever af bladlus, men harlekinmariehønen lever også af andre nyttige insekter, inkl. andre mariehønselarver.
  • Fortrænger andre mariehøns og anses derfor som en såkaldt invasiv art.
  • I USA, hvor den blev introduceret i 1988, er den allerede den dominerende art af mariehøne.
  • Har ikke mange naturlige fjender, da den udskiller et stof, når den trues, der smager meget bittert.
  • Kan begynde at spise frugt, hvis der mangler mad i sensommeren eller efteråret.