Fra forårets begyndelse modtager Naturstyrelsen dagligt flere henvendelser både fra almindelige borgere og ejendomsforvaltere angående fugle i byen. Henvendelserne drejer sig i særdeleshed om fire bestemte fuglearter: Måger, husskader, krager og råger. 

– Henvendelser går på lidt forskelligt. Nogle synes, de larmer. Nogle synes, der er onde fugle, der spiser de søde fugle, fortæller vildtkonsulent Sven Norup, Naturstyrelsen. 

Andre igen oplever, at de bliver angrebet af fugle, når de er kommet for tæt på. Der er flere forskellige løsningsmodeller på problemerne, men én bestemt går igen i rådgivningen.

– Jeg tager alle henvendelser lige seriøst. Folk ringer, fordi de har et problem. Ganske ofte kan jeg dog oplyse dem om, at de ikke har et problem. De skal lære at leve med det, forklarer Sven Norup.

Er krager kloge?

Kragefugle hører til i gruppen af de klogeste dyr og er intelligensmæssigt på højde med menneskeaber og delfiner. Forskning har vist, at en krage kan løse en opgave på niveau med et fireårigt barn. 
Det er en af grundene til, at det kan være svært at slippe af med dem på steder, hvor de holder til. De husker og lærer af deres erfaringer. Hvis en råge har oplevet at mænd med geværer skyder efter dem, vil de fremover være på vagt over for mennesker med våben. Omvendt lurer de hurtigt, hvilke byboere der ikke udgør nogen fare for dem, og derfor kan de nogle gange være ret nærgående og nægte af flytte sig. 
Kragefugle er bl.a. alliker, husskader, råger, ravne og krager, dvs. typisk de fugle, der kan være problemer med i byerne. Duer er til gengæld væsentligt mindre intelligente.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening, Zoo m.fl. 

De onde fugle

En af den type klager, Sven Norup jævnligt modtager, handler om store fugle, der spiser mindre fugle og deres unger. Det drejer sig især om husskaderne, der har en god appetit på småfugle, fx solsorteunger. 
– Det er sådan et meget menneskeligt og dansk træk, at vi ikke kan lide, at de store banker de små. De menneskelige relationer, vi kan have til hinanden, det overfører vi til dyrenes verden. Og det er en rockerverden derude, hvor de store spiser de små, fortæller han. 

Derfor spiser store fugle små fugle

Det er dog ikke til at forhindre husskader i at spise andre fugle, og det skal man heller ikke. Lige som ved alt andet i naturen har fødekæden sig egen funktion og logik. 

– Der er mening med galskaben. Det ville være helt katastrofalt, hvis der ikke blev spist nogle af alle disse solsorte, der blev født. Det er sådan, naturen hænger sammen, og det er derfor, solsorten får mange unger: der er sat af til dem, der lever af solsorten, fortæller Sven Norup. 

Der er mange husskader i byerne, fordi byen indeholder alt det, en husskade kan lide og har brug for. 

– Når folk ringer til mig og siger, at der er for mange husskader, så spørger jeg: For mange til hvad? Der er fx lige præcis så mange husskader i og omkring København, som der er mad og redemuligheder til. Det er det, der bestemmer, hvor mange fuglearter, der er, uddyber vildtkonsulenten. 

Hvorfor angriber måger og krager mennesker?

En anden hyppig henvendelse, som Naturstyrelsen Hovedstaden modtager fra bekymrede borgere, handler om fugle, der har angrebet dem. Fugle, der flyver direkte ned mod folk og måske strejfer deres hår. Det er bl.a. måger og krager, der kan finde på at angribe. Forklaringen på fuglenes opførsel er ganske simpel: de passer på deres unger. 

– I den periode, hvor måger har unger, der skal på jorden, laver de skinangreb, hvis man nærmer sig. Folk bliver vildt forskrækkede, hvilket også er formålet med aktionen, siger Sven Norup. 

Frygt ikke angreb fra fugle

Selvom meningen er at skræmme, er der reelt ikke noget at være bange for, i hvert fald ikke hvis du er menneske. 

– En måge vejer i gennemsnit et kilo. De fleste danskere vejer i gennemsnit 60-80 kilo. Der er ingen tvivl om styrkeforholdet. Hvis det kom til kamp, så ville mennesket vinde, siger vildtkonsulenten. 

Alligevel har de borgere, der ringer ind, når de har været udsat for et skinangreb, tit en lidt irrationel tilgang til oplevelsen.  

– Folk har Hitchcocks frygtelige film ”Fuglene” i tankerne. Den har de set, da de var små, og så synes de, at fuglene er onde, men fugle er ikke onde. Det er noget, vi mennesker som race står for, fastslår Sven Norup. 

”Faktum er, at fuglene har været her længere end menneskene, og så længe byerne byder på mad og gode redemuligheder, vil fuglene også bo der”

Svend Norup, vildtkonsulent i Naturstyrelsen

Mange klager over fugle, der larmer

Et tredje tilbagevendende klagepunkt, der opstår hvert forår, er fuglelarm. Fugle skræpper og fløjter og kagler løs. Og det kan ganske rigtigt være generende, hvis der er tale om store flokke. Det gælder især råger, som opholder sig i store kolonier, og mågerne, der er begyndt at bygge reder på tagene inde i byen. 

– Måger opleves som et tiltagende problem, fordi mågerne igennem de seneste årtier har fundet ud af, at de kan yngle på byens flade tage. Der er ro, der kommer aldrig nogle mennesker eller ræve, der vil tage deres æg. De er derfor rykket tættere på menneskene, forklarer Sven Norup. Han oplever en klar stigning i antallet af henvendelser, der drejer sig om mågelarm. 

– Måger starter med at snakke tidligt om morgenen, og det bliver nogle mennesker irriterede over, fordi de vil sove længe, siger han.

Robotplæneklipper jagede måger væk

I forhold til mågerne er den bedste løsning at undgå, at de yngler der, hvor man bor. Det gør man ved at skabe uro på det tidspunkt af året, hvor de skal til at bygge rede. 

– Det smarteste, jeg har hørt om, var nogen, der satte en robotplæneklipper uden klipper op på taget. Den kører hele tiden i uforudsigelige retninger. Det kan mågerne ikke lide, konkluderer Sven Norup.

Det er især sølvmågen, der holder til i storbyer som København, der ligger ud til vandet. Selvom bestanden har været stabil siden 1970’erne, er der helt klart flere måger i København i dag end tidligere, fordi mågen har ændret ynglested. Før ynglede de på småøer og holme, men nu er de flyttet ind på byens tage. 

Sådan løser du problemer med husskader, måger, råger, krager, duer og alliker


Husskader

Problemer: De skræpper og spiser småfugle.
Problemløsning: Opsætning af skadefælder, som dog kræver, at du har et jagttegn. Alternativ kan man indse, at det er naturens orden og lade dem være. 


Måger

Problemer: Larm om morgenen og skinangreb. 
Problemløsning: Undgå at de yngler på dit tag ved at skabe uro, så de finder et andet sted at slå sig ned. Problemet er størst i marts og april, hvor mågerne bygger rede.


Råger

Problemer: Yngler i store kolonier og larmer meget
Problemløsning: Der skal helst være 200 meter mellem bebyggelse og rågekolonier. Rågerne holder primært til i forstæderne. Der er to strategier: Du kan enten skyde nogle voksne råger i marts, hvis de bygger rede i træer tæt på, hvor du bor, eller du kan skyde ungerne i perioden fra den 1. maj til den 8. juni for at reducere antallet. Begge deler kræver tilladelse og jagttegn.


Krager

Problemer: Laver skinangreb i de 14 dage, hvor deres unger er på jorden og endnu ikke har lært at flyve. Det sker som regel i maj. 
Problemløsning: Tag evt. en paraply med, når du går ud, eller hold dig på afstand af kragereder.


Alliker

Problemer: Bygger reder i og på skorstene, hvilket kan medføre kulilteforgiftning for husets beboere. Kulilteforgiftning kan være dødelig.
Problemløsning: Opsætning af en allikerist, der kan købes i byggemarkeder. Du kan selv opsætte en allikerist eller alternativ få en skorstensfejer til at gøre det.


Duer

Problemer: Svineri med duelort og larm.
Problemløsning: Sørg for, at steder som lofter, altaner m.m. ikke er tilgængelige for duerne ved hjælp af afskærmning, pigge eller strømførende skinner. I forhold til myten om, at de spreder smitsomme sygdomme, skal du blot sørge for, at fødevarer ikke står et sted, hvor de kan blive ramt af duelort. 

Sven Norup om duer og evt. spredning af smitsomme sygdomme:

– Jeg har ikke hørt om nogle pandemier inde i København, hvor folk ligger døde op og ned af Rådhuspladsen. Du skal selvfølgelig undgå fuglelort i din mad, det er almindelig hygiejne. Jeg har ikke set nogen evidens for, at de duer, der lever inde i byerne skulle bære flere sygdomme, end dem, der lever ude på landet.


Fuglene har boet her længere end mennesker

Når Sven Norup taler med de mennesker, der ringer vedrørende et fugleproblem i byen, kan han sagtens komme med løsningsforslag, der handler om at rydde ud i bestanden eller at holde op med at fodre fuglene, men oftere går hans råd i en anden retning. 

– Vi er løsningsorienterede, så vi ser på, hvad vi kan gøre ved det. Man kan arbejde med sin indstilling til dyrene. Man kan prøve at glæde sig over, at man bor et sted, hvor der bor fugle, og prøve at nyde synet af dem, siger han. 

Faktum er, at fuglene har været her længere end menneskene, og så længe byerne byder på mad og gode redemuligheder, vil fuglene også bo der. 

– Vi har en befolkning, der er blevet mere og mere urbaniseret. Derfor handler det om at snakke naturforståelse og natursyn. Når vi skaber nogle habitater, der er ideelle for vilde dyr, så må vi også forvente, at de flytter ind og så i øvrigt glæde os over det, afrunder vildtets konsulent. 

Hvor mange fugle er der i Danmark?

Husskade

Er en udbredt fugl i Danmark, især i byområderne. Bestanden er steget støt siden 1970’erne, især i København, der opfylder alle fuglens ønsker til et godt levested. I 2011 var der 180.000 ynglepar i Danmark. 

Gråkrage

Gråkragen er den mest udbredte kragefugl i Danmark, den yngler over hele landet. Hvis den bor i byen, yngler den i parkerne. Bestanden har været i vækst siden 1970’erne, dog ikke i vinterhalvåret. I 2011 var bestanden på 150.000 gråkrager i Danmark. 

Råge 

Siden 1990 har rågebestanden i Danmark været stabil på ca. 40.000-50.000 par. Råger yngler i kolonier, der kan rumme op til 700 par, når de er rigtig store. 

Sølvmåge

Sølvmågen er den mest udbredte og kendte af de store måger. I Danmark voksede bestanden med 300 procent i årene 1960-1973 og har siden da været rimelig stabil. I vinterhalvårene er der ca. 500.000 sølvmåger i Danmark. De opholder sig nær havet og blev især glad for storbyerne i 1970’erne på grund af de åbne lossepladser. 

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening