Mågerne nyder godt af tilgængeligt madaffald og de flade tage i byerne, hvilket har gjort fuglende til et hyppigt syn i boligkvarterer og på gågader. Arkivfoto.
Hvordan kan måger være til gene?
Gennem de seneste 30-40 år er storbymåger blevet et stigende problem i det meste af Europa. Det gælder også her i Danmark. Trods de voksende problemer med måger har bestanden af mågearter været forholdsvis konstant gennem de seneste årtier, og der ses endda en tilbagegang i bestanden af flere mågearter.
Problemerne opstår først, når mågerne slår sig ned i byerne, hvilket er et fænomen, der er set i stigende grad de senere år. Her kan fuglene bedre sikre dem selv og deres reder mod rovdyr, og samtidig gør de store mængder af føde, i form af affald og menneskemad, disse områder attraktive..
Man har forsøgt at bekæmpe mågerne med forskellige metoder - svingende fra det fantasifulde til det mere ambitiøse. Virkeligheden er dog, at fuglene ikke er så nemme at slippe af med, når de først har fået fodfæste i nærmiljøet.
I Danmark er det sølvmåger og stormmåger, som oftest flytter til byen. Mens stormmågen er en fredelig lille fætter, der sjældent gør et stort væsen af sig, er sølvmågerne oftest dem, der skaber ravage og er til gene med deres til tider højrøstede og aggressive adfærd.
Hvilke mågearter er almindelige i Danmark?
- De 5 mest almindelige mågearter er: Hættemågen, stormmågen, sildemågen, sølvmågen og svartbagen.
- Hættemågen er en mellemstor måge, der trods stor tilbagegang siden 1970’erne, stadig tæller omkring 86.000 ynglepar (2018). Tilbagegangen er en ærgerlig udvikling særligt grundet at fuglenes kolonier spiller en vigtig rolle som beskyttelse for andre vandfugle imod rovdyr.
- I 2019 var der omkring 86.000 ynglepar af sølvmågen i Danmark. Udviklingen i bestanden er dog faldet siden da, grundet både bekæmpelse, men også i forbindelse med nedlæggelsen af minkfarmene i 2020. Sølvmågerne nød nemlig godt af minkenes foder som lettilgængelig fødekilde
- Stormmågen er en lille fredelig mågeart, der, ligesom sølvmågen, har tilpasset sig livet blandt mennesker i byerne. Bestanden har ligesom sølvmågen også været tilbagegående de seneste år. Det anslås, at der er ca. 14.000 ynglepar i Danmark.
- Sildemågen foretrækker at opholde sig til havs, og bliver derfor ikke så ofte set på land. Der er estimeret omkring 7.500 ynglepar i Danmark (2018).
- Svartbagen er en virkelig velvoksen krabat af en fugl med en længde på op til 70 cm og et vingefang på 1,5-1,7 meter. Den har sit navn efter sit gråsorte bagparti. Det anslås, at den danske bestand af svartbage tæller ca. 2.000-3.000 ynglepar.
I byområder kan måger være til gene på flere måder. Først og fremmest larmer de voldsomt - især fra det sene forår og frem til eftersommeren, når der er unger i reden. Her holder unger og voksne måger nemlig kontakt ved at skrige til hinanden.
I samme periode er mågerne særligt aggressive og på vagt over for alt, der kan opfattes som en trussel mod deres reder og unger. I disse situationer kan de store fugle finde på at flyve helt tæt på dyr eller mennesker, de opfatter som en trussel - eller endda anvende ekskrementer som "bombeskyts".
Mågerne raserer også gerne affaldscontainere og skraldespande, der ikke er blevet lukket ordentligt. Deres ekskrementer kan desuden skade murværk, tagpap og billak, hvis det får lov at blive siddende.
Hvis mågernes redemateriale får lov at tilstoppe skorstene eller udluftningskanaler, kan det tillige udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for mennesker eller blive årsag til fugtproblemer.
Måger har i stigende grad indtaget plads i byerne, hvor de særligt nyder godt af menneskers affald. Samtidig har mennesker også indtaget mågernes opholdssteder, i forbindelse med boligbebyggelse i gamle industri-havneområder Arkivfoto.
Hvordan forebygger og fjerner du dannelsen af mågekolonier?
Helt grundlæggende kan du gøre følgende for at undgå måger:
- Undlad at fodre måger.
- Fjern tilgængeligt spiseligt affald på din grund.
- Hold skraldespande og affaldscontainere lukket.
Hertil findes der også andre metoder dog med større og mindre virkning:
- Båndede advarselslyde eller automatiserede fugleskræmsler er en brugt afskrækningsmetode, med ofte god effekt. Dog viser de sig, som regel, at blive virkningsløse på længere sigt, når mågerne efterhånden finder ud af at der ikke er reel fare på færde.
- En anden metode er at sikre alle større og nogenlunde plane fremspring på bygninger, hvor mågerne kunne finde på at slå sig ned. Dette gøres fx. med skråtsiddende pigge, og på flade tagarealer, hvor der ikke dagligt færdes mennesker, kan der sikres med wirer eller net, så fuglene ikke opholde sig her. Bygherrer og entreprenører bør i det hele taget tænke mågeforebyggelsen med, når bygninger opføres eller renoveres.
- Derudover bør man i ejendomme, som ofte er udsat for mågebesøg, sørge for jævnligt at gennemgå taget og fjerne alle ansatser til mågereder. Dette må gerne gøres uden tilladelse, men kun i perioden januar-marts, hvor rederne bygges
- Du kan også forsøge dig med at holde antallet af fugle nede ved at fjerne æg og unger. Denne metode kræver dog tilladelse fra Naturstyrelsen, da mågerne er fredet i ynglesæsonen. Kontakt evt. Naturstyrelsen eller teknik- og miljøforvaltningen i din kommune for at få nærmere information, hvis du er generet af måger.
- Undersøg også om din kommune gør noget særligt i forbindelse med bekæmpelse af måger, som du kan drage fordel af. I nogle kommuner er regulering af måger endda en ydelse, som kommunen udfører uden omkostninger for den enkelte.
- Hvis du gerne vil regulere mågerne ved at skyde dem, kræver det en særlig tilladelse fra Naturstyrelsen. Tilladelsen er ikke helt nem at få, og du kan med fordel søge råd eller hjælp hos den kommunale miljø- og teknikforvaltning, den lokale jagtforening og/eller en skadedyrsvirksomhed med speciale i mågebekæmpelse.
Hvor lever måger?
Det er forskelligt fra art til art, hvor mågerne foretrækker at opholde sig. Nogle arter foretrækker livet nær havet, mens andre har tilpasset sig byerne.
Stormmågen har i stigende grad tilpasset sig menneskets tilstedeværelse i byerne, hvor den gerne slår sig ned på industribygningers flade tagarealer. Arkivfoto.
Enkelte mågearter, fx svartbagen, tilbringer næsten al sin tid til havs eller i kystnære områder, hvor de fanger fisk, spiser andre fugles æg og yngel eller holder skarpt øje med fiskerbåde på vej ind. Det samme gælder i vidt omfang sildemågen.De andre mågearter er mere alsidige og kan også findes inde i landet, hvor de i naturen, afhængigt af art, lever af alt fra insekter, orme og småfisk til andre fugles æg og unger.
Måger er blevet et hyppigt syn i byområderne, hvor navnlig sølv- og stormmågen gennem de seneste 30-40 år i højere grad har tilpasse sig menneskets tilstedeværelse i imponerende grad.
Hele mågekolonier slår sig gerne ned på flade tagarealer, der med deres spredte vandpytter og gode udsyn minder meget om de strandenge, som er artens naturlige habitat. Her med den betydelige fordel, at de er beskyttet mod deres naturlige fjender, som fx. ræven.
Samtidig er mennesket rykket nærmere mågernes naturlige levesteder. Eksempelvis er gamle industrihavne blevet forvandlet til attraktive boligområder. Med havudsigten følger dog et naboskab med mågerne, som ikke altid er lige vellykket.
Hvad lever måger af i byen?
Både sølv- og stormmågen har særligt formået at ændre spisevaner, så de kan drage fordel af de fødemæssige muligheder, mennesket tilbyder i byerne. Tidligere sås store flokke af måger fx på lossepladser, hvor de levede af tilgængeligt madaffald. Med forbuddet mod åbne lossepladser i 1974 har mågerne siden fundet andre veje til menneskers madaffald.
Selvom man har en pakke brød i overskud, er det en dårlig idé at forære den til mågerne. Arkicfoto.
Det skønnes dog, at lossepladsernes overflod af spiseligt affald grundlagde flere mågearters fremgang i den vestlige verden fra midten af det 20. århundrede og frem. Da den mulighed ikke eksisterer længere i Danmark, er de store fugle nu rykket helt ind i de centrale byområder. Her kan en lille flok måger lynhurtigt plyndre åbenstående skraldespande og containere og søge hen på indkøbsstrøg og i forlystelseskvarterer, hvor rester af fastfood ligger frit tilgængeligt.
Mågerne finder også lynhurtigt frem til foderstof- og fødevareproducerende virksomheder, hvor de kan finde mad. Disse virksomheder er typisk nødt til at overdække udendørs arealer med net for at hindre de forslugne sølvmåger i at styrtdykke efter affald og andre godbidder.
Er det en god idé at fodre måger?
Nej.
Det er ikke en god idé at fodre måger. Du kan risikere at gøre både dig selv og dine naboer en bjørnetjeneste ved at vænne mågerne til, at de kan finde mad nær din bopæl. Det kan anspore dem til at bygge rede i området og over tid grundlægge en decideret koloni. Er det først sket, kan du godt forberede dig på, at mågerne år for år vil blive flere og flere i takt med, at de unge måger vokser op og selv bygger rede i nærheden af deres "barndomshjem".
Der er ikke nogen lov, som forbyder fordring af måger. Men der eksempler på kommuner, ejendomsforeninger og grundejerforeninger, som har lavet regler mod fodring af måger i lokalområder.
