Sådan bor Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet

Mattias Tesfaye har boet i Albertslund i tre år – læs hvorfor han bor i kommunen, der for mange anses som et ghetto-område.

Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet foran sit kvarter i Albertslund

Mattias Tesfaye bor i Albertslund i en almenbolig+. Området er valgt af hensyn til børnenes skolegang.

Kort om politikeren

  • Personen:
    Mattias Tesfaye er født i 1981, uddannet murer. Han er gift og har to børn.
  • Politikeren:
    Folketingsmedlem siden 2015 for Socialdemokratiet. Opstillet i Brøndbykredsen.
  • Boligen:
    Lejet rækkehus på 125 m2 i Albertslund.

Hvad bor du i? 

- Jeg bor i en klassisk Albertslund-bebyggelse: tæt-lav-byggeri. Det er en AlmenBolig+, hvilket betyder, at vi ikke har nogen vicevært. Det vil sige, at vi beboere selv slår græs, rydder sne og fikser småting. Det er et forsøg på at holde huslejen nede i den almene boligsektor. Nogle gange har jeg indtryk af, at når jeg siger, at jeg bor i en almen bolig på Vestegnen, så tror folk, at jeg bor i en New York-ghetto. Men du kan bare kigge ud ad vinduet; det er hr. og fru Hakkebøf, der bor her. De er ikke narkohandlere alle sammen.

Hvorfor har du valgt at bo sådan? 

- For tre år siden boede vi på Amager og nærmede os det tidspunkt, hvor min ældste søn skulle starte i skole. Så vi ledte efter det sted, vi skulle bo de næste mange år. Jeg ville gerne bo i en kommune, hvor børnene faktisk bruger den lokale folkeskole, og hvor der er noget lokalsamfund. På Amager skulle børnene fra børnehaven på 10 forskellige privat-  og folkeskoler fordelt over hele kommunen. Jeg kan godt lide, at dem, børnene går til spejder med, også er dem, de går i klasse med. At de bor i nærheden, og at de kan cykle rundt til hinanden. Det er et tilfælde, at vi bor i almen bolig. Vi så også på ejer-  og andelsboliger. Der er ikke noget politisk tilvalg, og der er ingen økonomiske årsager til, at vi bor i en almen bolig. Det var bare lige her, vi gerne ville bo. 

Har dit politiske tilhørsforhold indflydelse på, hvordan du bor?  

- Det er vigtigt for mig at bo på Vestegnen, fordi jeg er valgt på Vestegnen. Folkestyre handler om, at vi er 179 folketingsmedlemmer, der bor overalt i landet, dvs. du skulle gerne møde et folketingsmedlem i Brugsen i Bramminge og en i Kvickly i Albertslund. Det er et problem, hvis vi alle har taget de samme uddannelser og bor de samme steder, har brugt hele vores liv på politik og aldrig har haft et rigtigt arbejde. Det er roden til alt ondt – så kommer der pludselig en fyr og siger ”drain the swamp” ligesom Trump. Derfor er det vigtigt, politikere er bevidste om, hvilke omgivelser de placerer sig i. Folketinget holder altid lukket om mandagen. Årsagen til, at Folketinget først åbner tirsdag formiddag, er jo, at man gerne vil understøtte, at folk bor i hele landet. Folk arbejder sent tirsdag, onsdag og torsdag, og så flyver de hjem fredag morgen; på den måde har de både mandag og fredag i kredsen. Det er fint med mig, at der er nogle folketingsmedlemmer, der bor i Gentofte, for der er også vælgere i Gentofte, men der skal også bo nogen på Vestegnen. 

Er der ligheder mellem din bolig i dag og dit barndomshjem? 

- Jeg er vokset op i en almen boligforening og har boet der det meste af mit liv, så for mig er det normalt. Jeg har aldrig boet i en villa. Vi har en have på fire gange fire meter nu – det er det vildeste have, jeg nogen sinde har haft. Nu er jeg i slutningen af 30’erne, og jeg er forbløffet over at se, hvor mange af mine venner der er flyttet tilbage til det, de er vokset op i. Mine børn lever det samme liv, som jeg selv gjorde som barn. 

Politikernes hjemmebane

2019 er valgår. Bolius har derfor spurgt fire folketingsmedlemmer, hvorfor de bor, hvor de bor, og om der er en rød tråd mellem deres politiske ståsted og deres bolig. De fire er Søren Egge Rasmussen (EL), Christina Egelund (LA), Mattias Tesfaye (S) og Louise Schack Elholm (V).

Hvad er det mest typiske for det sted, du har valgt at bo? 

- Jeg er født i forstæderne og er endt i forstæderne efter en tur inde i København. Jeg kan godt lide, at jeg kan gå i Fakta, og at jeg kan gå til S- toget. Jeg bruger mit lokalsamfund. Vi tager i City2 i Høje Taastrup og ser Hr. Skæg. Vi spiser spaghetti med kødsovs på den lokale café. Jeg tager ikke ind til København, hvad skulle jeg der? Der er fodbold i Brøndby og Bilka i Ishøj. Det underlige er, at de koncerter, vi går til, bliver defineret af, hvem der spiller på Forbrændingen. Vi har hørt Suspekt og Savage Rose. Jeg så lige, at min kone har købt billetter til Anne Dorte Michelsen. Så tænkte jeg: Hvad fanden. Jeg troede slet ikke, hun spillede mere. Når du bor i København, er dine valg meget mere identificeret af det, man kalder identitetspolitik. Du kigger i kataloget og vælger det, der interesserer dig. Hvis du bor i et lille lokalsamfund, så ser man dem, der kommer til byen. Det er en anden måde at leve livet på.

Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet sidder i sit køkken

Mattias Tesfaye bruger i høj grad sit lokalsamfund og området omkring sin bolig.

Hvor meget betyder boligens arkitektur og æstetik for dig? 

- Det er min akilleshæl, for jeg interesserer mig for arkitektur og godt byggeri, men jeg bor i noget, der faktisk er noget bras. Det er sådan noget modulbyggeri, der er beklædt med tegl. Det piner mig en lille smule. Fordi det er nyt byggeri, er det o.k. boliger, men om 50 år er det ikke et godt sted at bo.

Hvor længe bliver du boende her? 

- Vi bliver i hvert fald boende her, så længe børnene går i skole. Jeg skal ikke kunne afvise, at jeg på et tidspunkt kunne finde på at købe en ejerbolig.

Hvad vil du aldrig bo i – eller hvor?

- Et nedlagt landbrug. Det kunne jeg ikke forestille mig. Et stort nedlagt landbrug, hvor der er en stald, der stadig lugter af ko, som man burde renovere, men som man ikke har tid til at renovere. Og så skal man søge alle mulige EU- fonde for at få støtte til nogle braklægningsmarker, og så skal man betale 5.000 kr. til en skorstensfejer for at feje fire skorstene, som man alligevel aldrig bruger. Det ville jeg alligevel synes var træls. 

Mattias Tesfaye om Albertslund:

Det er en lille kommune med 25.000 indbyggere. Der er fire folkeskoler og cykelstier over det hele. Det er en socialdemokratisk kommune med mange indvandrere og børn af indvandrere. Det var en af de første kommuner, der tog imod indvandrere, især tyrkere. I dag er der mange tredjegenerationsindvandrere, for Albertslund Kommune har ikke taget imod flygtninge i 20 år - dem, du møder, er født her.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab