Flotte, røde rabarber er for mange lig med den danske sommer. Især når rabarberen kommer som fx kompot til kylling, råsyltede rabarber eller som del af en fantastisk dessert, fx rabarberkage, rabarbertærte eller rabarbergrød.

Heldigvis er rabarber en af de allerletteste afgrøder at dyrke. Og da den er flerårig, skal der meget lidt arbejde til, før du kan nyde velsmagende, hjemmedyrkede rabarber.

Derudover er det en meget flot plante, som giver et godt farvespil til din køkkenhave.

Her i artiklen får du først tips til dyrkning og høst af rabarber. Derefter kommer generelle råd om køb af rabarber, forskellige sorter samt brug af rabarber. 

Sådan dyrker du rabarber

Du kan både dyrke rabarber fra frø, potte eller som barrodsplante,  men sår  du fra frø, eller planter barrod tager det flere år, før du får et udbytte. Derfor kan det være en fordel at købe en rabarberplante i potte, som du planter ud. 

Den kan plantes hvor som helst - i køkkenhaven, i et højbed, i krukker eller på altanen – bare der er plads nok. 

For at undgå sygdomme og skadedyr skal planten have en solrig og vindstille placering, hvor der ikke før har stået rabarber. 

Plant rabarber om hvert 5-6 år

Rabarber kan stå uforstyrret i mange år, så vælg et godt sted den kan stå. 

Du kan dog med fordel plante dem om med jævne mellemrum, ca. hver 5-6 år, når knolden begynder at vokse opad. Grav knolden fri og placer den dybere nede i jorden. Ellers yder den mest, hvis de får lov at stå i fred det samme sted.

Hvornår skal du plante rabarber?

I princippet kan du plante rabarber hele året rundt. Men du kan med fordel plante i efteråret, det sene forår eller tidlige sommer. 

Du kan forspire rabarberfrø fra april ved at placere dem i en krukke indenfor eller i drivhus. Når de har en god størrelse eller når nattefrosten er væk, kan du plante dem ud. 

Planter du en barrodet rabarber, skal den helst plantes i det tidlige forår.

Sådan planter du rabarber

Brug en næringsholdig jord. Grav et hul lidt større end pottens størrelse. Løsn rødderne forsigtigt og placer i jorden, så det øverste skud på knolden er i terræn. Når du har plantet rabarberne, skal du vande dem godt efterfølgende. Herefter skal de kun vandes, når det er nødvendigt, fx når bladene ser slatne ud.

Husk god afstand mellem planterne, da rabarber bliver store. Én rabarberplante kan sagtens bruge én kvadratmeter.

Dele rabarber

Hvis du vil plante en eksisterende plante videre – eller dele den med andre – kan du grave den op og dele knolden med en spade. Sørg for, at der er friske skud på alle de knolddele, du deler. Du bør delen planten i foråret, inden de skyder, eller om efteråret. 

Alternativt skal du dele rabarberen, mens den er i jorden. Stik med en spade ned i jorden, så ca. en tredjedel stikkes af. 

Pasning af rabarber

Rabarber passer stort set sig selv. Men for at være på den sikre side, samt bidrage til en god smag, kan du med fordel vande og gøde rabarber løbende. 

De skal ikke leve for vådt, men selvfølgelig have lidt vand at leve af, fx hvis bladene ser slatne ud.
Tilsæt gødning eller kompost. Fx en grundgødning i foråret og løbende resten af sæsonen.

Fjern evt. ukrudt tæt på plantens rødder.

Driv dine rabarber til tidligere afkast

Vil du gerne have tidligere rabarber, kan du drive dem frem ved at give dem tidlig varme og skygge, fx i et drivhus eller i en drivpotte.

Når toppen på rabarberplanterne forsvinder om efteråret, er der kun hårde knolde tilbage. Heri ligger rabarberens energidepot frem til foråret. Det er temperaturen og solmængden, som bestemmer, hvornår knolden vågner op – og den proces kan du udnytte. 

Høst af rabarber

Du skal ikke høste (særlig meget) i rabarberens første 1-2 år. Høst kun få stængler ad gangen, hvis du vil sikre, at planterne kommer godt i gang. Men efter de første par år, giver planten et godt udbytte næsten uden en arbejdsindsats.

Du kan afhængigt af sorten høste rabarber fra sidst i marts og frem til august. Og endnu tidligere, hvis du driver planterne frem. 

Når du høster, skal du passe på ikke at trække selve hjerteskuddet med op. Det undgår du bedst ved at trække en stilk op ad gangen stille og roligt. 

Skær ikke stilkene af, da planten ikke vil forny sig, hvis der sidder en stump tilbage. 
Høst gerne første gang i starten af april og frem til sankthans, hvorefter du giver rabarberplanten en pause i højsommeren, så den får mulighed for at forny sig. I sensommeren kan du være heldig at høste årets sidste rabarber.  

Høst kun en fjerdedel af rabarberen ad gangen, da den ellers bliver for afkræftet og skal bruge energi på at komme sig. 

På en sæson kan du høste omkring 2-4 kilo spiseklare rabarber pr. plante, alt efter sort og plantens tilstand. Skær bladene af, og smid dem på kompostbunken.

Spis ikke rabarberblade

Rabarberblade indeholder et højere niveau af oxalsyre. Faktisk er rabarberblade noget af det mest giftige vi har i haven. Du bør derfor ikke spise bladene. De kan dog sagtens smides på kompostbunken eller genanvendes som haveaffald. 

Rabarber i blomstring

Hvert år omkring maj sætter rabarberplanterne enkelte, lodrette blomsterstængler og blomster. Dem kan du med fordel klippe af og bruge som dekoration i en buket.

Der er ingen fordel i, at rabarberplanten bruger energi på at blomstre, da det tager energi fra stænglerne, som skal have næring for at smage mest muligt.

Skadedyr og sygdomme

Rabarber bliver sjældent ramt af skadedyr eller sygdomme. Men der kan forekomme, fx honningsvamp. I så fald skal du fjerne alle plantedele og smide de inficerede plantedele helt væk, fx på genbrugspladsen eller restaffald (ikke på komposten) og lade rabarberen vokse på ny. Hvis skadedyret eller sygdommen kommer igen, skal du grave hele planten op og fjerne den for at de øvrige planter ikke smittes.

Gode sorter af rabarber

Der findes mange grunde til at dyrke rabarber i egen have – men en af de primære for mange, er, at de selv kan bestemme hvilken sort. 

Rabarber kommer nemlig i mange forskellige sorter, der varierer i størrelse, udbytte og smag. Det har derfor stor betydning, hvor meget plads du har i køkkenhaven, samt hvad du vil bruge dine rabarber til. 

Vælg gerne forskellige sorter, så du har mulighed for at både forlænge sæsonen og udnytte de forskellige sorters egenskaber.

Overordnet set er alle rabarber syrlige, men deres syrlighed varierer. 

  • Rabarber til dessert. Dyrk fx jordbærrabarber, hvor syrligheden gør dem velegnede til desserter som rabarbersuppe og rabarbertærte. 
  • Rabarber til mad. Dyrk fx vinrabarber, der giver et stort udbytte og giver god syre til din mad, fx som kompot. 

Køb af rabarber

Som med alle andre afgrøder og planter til haven, varierer udvalget af sorter afhængigt af, hvor du handler. 

Rabarber kan af og til købes i supermarkeder, men i så fald kun i begrænset udvalg, oftest kun en eller to forskellige sorter. 

Du får et bredere udvalg i planteskoler, hvor du typisk kan købe rabarber i potter eller som frø – og af og til som barrodsplante. Hos planteskoler og -centre kan du af og til få en garantiordning, så du kan få dine penge refunderet, hvis ikke planten vækster som den skal. Her kan du også gå i dialog om, hvilken sort du skal vælge.

Leder du efter en specifik rabarbersort, skal du besøge private avlere eller specialiserede planteskoler. Her kan du købe rabarber i potter, som barrodet eller som frø. Husk, at hvis du køber som frø, skal det være en godkendt frøkilde, da du ellers kan tage sygdomme og skadedyr med til din have. 

Den sidste mulighed du har, er at spørge naboer, familie og bekendte, hvis du ved, at de har en sort, du godt kan lide. 

Økologiske rabarber

Vil du gerne have økologiske rabarber, skal du tænke over det i købsfasen og ellers i din pasning. Brug kompost eller økologisk gødning. 

Oxalsyre i rabarber – spis ikke rabarberblade

Der er et naturligt mængde oxalsyre i rabarber, der i større mængder kan være skadeligt. Syren findes dog primært i bladene, som du derfor skal undgå at spise. Syren bliver derudover i høj grad neutraliseret, hvis du spiser et kalkrigt mælkeprodukt sammen med. Oxalsyren skal i særlige tilfælde neutraliseres med et specifikt non-oxalsyreprodukt. 

Det er dog ikke oxalsyren, men æblesyren der giver rabarber den karakteristiske syrlige smag. Men det kan blive for meget, så jo mere æblesyre, der er i dine rabarber, jo mere skal de neutraliseres, fx med sukker.