Gør bunden af hullet plan

Læg afstandsbrættet mellem stolperne

Brug snor, afstandsbræt og klods, til at stille stolpen rigtigt

Tjek at stolpen er i lod

hæld jord ned om stolpen

Montér forskallingsbræt

Fyld det sidste jord på

chevron_left
chevron_right

Når du skal have stolper til et havehegn, plankeværk eller carport i jorden, er det ikke nødvendigt at støbe dem ned i beton for at få dem til at holde.

Hegnet kan stå lige så stabilt uden beton i jorden, hvis bare du sørger for at få stolperne minimum 90 cm ned i jorden og monterer et par forskallingsbrædder for ekstra stabilitet. Se, hvordan i videoen herover.

Vær dog opmærksom på, at forsikringen typisk ikke dækker, når stolperne ikke er støbt fast, hvis en storm fx vælter et plankeværk.

Vær 2, når stolper til hegn sættes i jorden

Det er en stor fordel at være 2 til arbejdet, så der er en, der skovler jord i hullet og stamper, og en anden, der sikrer, at stolpen står, hvor den skal, og at den er i lod.

Husk, at stolperne skal i jorden i fuld længde og først bagefter skæres af, da det gør det nemmere at få en helt vandret højde på dit hegn.

Du skal bruge:

  • Skovl
  • Afstandsbræt
  • Lodstok
  • Trykimprægnerede forskallingsbrædder 19x100 mm
  • Rustfrie skruer i 4,5x60 mm.

Trin for trin:

  1. Grav hullet og gør jorden i bunden af hullet plant.

  2. Læg dit afstandsbræt mellem forrige stolpe og den nye stolpe.

  3. Stil din stolpe i lod med 3 mm til snoren. Smid forsigtigt 15-20 cm jord om stolpen, og stamp jorden godt.

  4. Tjek, at stolpen står, hvor den skal og er i lod.

  5. Fyld 15-20 cm mere jord i hullet og stamp jorden igen. Forsæt med at tjekke stolpen, fylde jord på og stampe jorden til du ca. mangler 15-20 cm.

  6. Montér en forskallingsbrædde på 40-45 cm på hver side af stolpen op til 10 cm under jorden. Brug 4 rustfrie skruer pr. side. Forskallingsbrædderne skal monteres på tværs af det kommende hegn for at give mest stabilitet.

  7. Fyld det sidste jord i hullet og stamp det godt.