Du kan godt dyrke velsmagende vindruer i din have.

Vinstokke trives bedst i Danmark på sydvendte og solrige steder i haven. De skal have noget at vokse opad, fx stakit, terrasse eller en havestue.

Vælg vindruetype efter din smag, da der ikke umiddelbart er nogen, som trives bedre i Danmark end andre.

Det er nemt at beskære en vinstok. Fjern de dele af planten, som ikke vokser i den retning, du ønsker.

Tynd ud i dine vindruer

For at få klaser af store og saftige druer, er det vigtigt at hjælpe vindruerne lidt på vej. Det gør du ved at tynde ud i klaserne - fjern mellem halvdelen og to tredjedele af druerne. Fjern hele klaser, så de ikke sidder for tæt, men tynd også i de enkelte klaser.

Fjern enkelte druer jævnt fordelt på hele klasen for at få klasen til at blive harmonisk. På den måde bliver der plads og kraft nok til, at de tiloversblevne vindruer kan vokse sig store.

Video: Sådan beskærer du vin

Høst vindruer før frosten

Vindruer er frostfølsomme. De bliver mere søde umiddelbart efter den første nattefrost, men derefter forgår de hurtigt.

Hold derfor øje med vejrudsigten og høst dine vindruer inden eller lige efter den første nattefrost.