Billedserie: Søde druer dyrket i det kolde nord

Danmark som vinland

Den 1. august 2000 blev Danmark godkendt af EU som kommercielt vinproducerende land. Dermed blev det muligt at dyrke vinplanter som en egentlig landbrugsafgrøde med tilsyn fra Plantedirektoratet og efterfølgende at lave vin af vindruerne med kontrol fra fødevaremyndighederne.

- Hvis jeg havde vidst, hvor besværligt det er at dyrke vin, og hvor meget arbejde og besvær jeg skulle igennem for at nå hertil, havde jeg måske tænkt mig om en ekstra gang, griner han lunt.

Konstateringen kommer fra Søren Hartvig Jensen, uddannet maskiningeniør og nu passioneret, autodidakt vinbonde i Nordsjælland. Han har tidligere levet af at udvikle og reparere landbrugsmaskiner og har med sit job også rejst rundt i verden og besøgt vingårde i Europa, Australien, USA og Canada. På en arbejdstur til Californien i 1984 fik han for første gang vinstokke 'ind i mit univers', som han udtrykker det - altså øjnene op for vindyrkning og vinstokken som landbrugsafgrøde.

LÆS OGSÅ: Vinballoner - hvor blev de af?

Blot et solidt stenkast fra Louisiana og Krogerup Højskole - dyrker Søren og Susanne Hartvig Jensen i dag deres vin, kaldet Utopia. Utopia er et paradisisk sted, hvor mennesker og dyr lever i harmoni med naturen.

- Og det er den opstemte fornemmelse, jeg kan få ved at gå rundt blandt mine eksotiske vinstokke. Ja, og så er der så lige det utopiske projekt, som nogen mente mit var i starten - altså at dyrke vindruer på vore breddegrader, forklarer Søren Hartvig.

Og det er også noget af et projekt at dyrke kvalitetsvin på friland i Nordsjælland ved håndkraft, fortæller han, mens vi vandrer gennem rækkerne af vinstokke.

Vil du også dyrke vin?

Så kontakt Foreningen af Danske Vinavlere.

Her kan du finde viden, inspiration og komme i kontakt med andre danske vinbønder.

Vinen Utopia dyrkes af Kelleris Vingård på Nordsjælland. Fotos: Mette Frandsen.

Druesorterne på Kelleris

Kelleris Vingård producerer vinen Utopia, der er lavet på druen Rondo som primært er en hybrid mellem to sorter:

Rondo er en såkaldt interspecifik sort, dvs. en krydsning mellem flere sorter af den europæiske Vitis Vinifera art (St. Laurent og Malingre Precóce) samt den hårdføre og hurtigmodnende asiatiske Vitis Amurensis art.

Rondoplantens druer og klaser bliver relativt store, og druerne har et tykt skind med en stærk blålig farve og en smag af mørke bær.

Det er en meget frodig plante med store mørkegrønne blade, der sætter lange skud og giver meget frugt. Til vinfremstilling er det derfor fordelagtigt at begrænse Rondos udbytte ved bl.a. hård vinterbeskæring, begrænsning af antal frugtbærende skud, samt ved at udtynde i antallet af klaser på planten ved såkaldt "grøn høst" midt i vækstsæsonen.

Derved sikres et begrænset antal særligt søde og koncentrerede druer, der til gengæld kan give en ekstraordinær god vin.

Regent er også en interspecifik sort, en krydsning mellem sorterne Silvaner og Müller Thurgau, samt Chambourcin, og denne krydsning blev udviklet af det tyske Instituttet for Vindyrkning I Geilweilerhof.

Det er en ny sort, som blev frigivet til kommerciel dyrkning i 1995, og i dag dyrkes der 2200 hektar af sorten i Tyskland, svarende til ca. 2 procent af det samlede, dyrkede vinareal.

Regent er en rødvinssort med høj resistens mod diverse svampeangreb, hvilket er hensigtsmæssigt i en økologisk dyrkning på friland i det kolde, fugtige nord.

Af Regent kan laves en kraftig, krydret rødvin, men erfaringer viser, at den især egner sig i en cuvée med andre sorter.

Solaris er en ny sort, som de arbejder med på Kelleris. Denne hvide, danske sort har den fordel, at den er meget vinterhårdfør og derfor formentlig aldrig vil blive alvorligt ødelagt i det danske vinterklima. Tilmed har den et meget højt sukkerindhold og er temmelig aromatisk, hvilket gør den god til spændende hvidvine og aromatiske dessertvine.

Solaris er en kraftigt voksende sort og skal beskæres godt, selvom den er plantet med en afstand på cirka halvanden meter. Sorten har en god resistens over for gængse svampesygdomme som meldug, vinskimmel og gråskimmel - og den vil derfor, på vingårde uden stort smittetryk, kunne dyrkes usprøjtet.

En oase så dagens lys

Tilbage i 1999 mødte Søren Hartvig Jensen tilfældigt Michael Gundersen på Ledreborg Livsstilsmesse, der dengang var fra Dansk Vincenter i Hvidovre. Og han var hooked på stedet. Søren og Susanne var et sted i livet, hvor der skulle ske noget andet end deres hidtidige jobs og travle arbejdsliv, og måske derfor var inspirationen på livsstilsmessen som ren adrenalin direkte i årene.

- Michael stod der med sine planter, flasker, billeder og fortalte om sit projekt, og jeg var solgt på stedet, fortæller Søren og beretter passioneret om hans klargøring af marken med opbygning af espalier med stolper og støttewire og bestemmelse af druesorter egnet til det koldere klima, vi har her mod nord.

LÆS OGSÅ: Opskrift: Lav din egen hyldeblomstvin

Kelleris Vingård blev etableret i 2001 på grundens sydøst-vendte skråning, hvor der er godt med læ fra den omkringliggende og noget højere beplantning mod nord og vest og en jordbund af let, sandet lerjord med særdeles gunstige vækstforhold.

- Jeg købte marken til vinprojektet i år 2000 og startede med hele 1000 stokke på 10 rækker af 6 forskellige sorter, som jeg fik anbefalet af Michael. I 2007 blev vineriet bygget, og herimellem læste jeg naturligvis en masse bøger om vindyrkning og vinfremstilling og besøgte også en masse vinbønder rundt omkring i Europa. Og hele mystikken i at starte med begrænset viden og nul erfaring var udfordrende og lærerig, for så var der jo kun én vej mod Utopia, som vi kalder vores vin, og det var hårdt arbejde. Selvfølgelig kombineret med uvurderlig hjælp, gode råd og viden fra andre danske vinbønder.

LÆS OGSÅ: Opskrift: Lav din egen kirsebærvin

Omstændigt håndarbejde

Beliggenheden tæt på Øresund gør, at eventuelle farer ved lave nattetemperaturer med frostgrader, formindskes omkring udspring og høsten, idet havet holder på varmen så og sige.

- Året efter plantede vi yderligere 3000 vinstokke af vores hovedsort, Rondo, og i dag har vi i alt 4200 stokke fordelt på 1,3 hektar, forklarer Søren Hartvig Jensen. I alt er der 6 km vinespalier på marken, og hver plante er han forbi 40 gange på en sæson fra marts til oktober.

Han bruger cirka 30 minutter intensivt på hver enkelt vinstok på en sæson, så ingen kan længere være i tvivl om, hvor tidskrævende markarbejdet er ved vinproduktion, siger han og bliver selv helt træt ved tanken om de mange, mange timer i marken.

- Og nogle år giver planterne bare mere end andre. I 2012 endte vi med 400 flasker vin, mens vi i 2008 lavede 7.000 flasker. Og der er næsten lige så meget markarbejde i begge sæsoner - på nær selve høsten og den grønne høst, altså udtynding i klaser de år, hvor der er for meget frugtsætning. Men det er selvfølgelig sjovest, når det går godt, men selv efter sæsoner med minimal høst er det det hele værd.

LÆS OGSÅ: Fransk, romantisk blomsterkunst i Espergærde

Hver enkelt vinstok kræver cirka 30 min. intensivt arbejde per sæson. Fotos: Mette Frandsen.

Sørens drue-notater:

Zalas Perle: Har vanskeligt ved at lave klaser men meget svampereststens plante. De få druer, der kommer, bliver store, og smagen er ofte rimelig god.

Phönix: Modner okay med lav syre men også temmelig lavt sukkerindhold. Meget svampe-resistens plante, der typisk er neutral i smagen.

Ortega: Modner meget fint med højt sukkerindhold og lav syre. Er meget modtagelig for svampeangreb, da det er en ren Vitis Vinefera-sort. Giver en god aromatisk frugt, der kan lave en særdeles god vin af.

Leon Millot: Modner sent (midt/sidst i oktober) med små men nogle år mange klaser, der dog i alt giver et begrænset udbytte. Meget svamperesistens plante, hvis smag er ovre i den lettere rødvinsstil.

Høstdag i oktobersol

Når man har lagt så mange timer i sine druer, så skal der 'dælme' høstes på det helt rigtige tidspunkt. Druerne skal helst både være godt modne uden at være overmodne, klimaet må gerne være kølnet af men nattefrosten må ikke have sat ind, og så skal dagene op til selve høsten være tørre og solrige, så druerne er sødest og så koncentreret som muligt, forklarer vinbonden. Høstes der for sent, kan svampeangreb også være med til at reducere udbyttet og evt. sænke kvaliteten af druerne.

- 90 procent af mit arbejde frem mod en god vin er jo lagt i marken, så det ville være meget ærgerligt at høste på et forkert tidspunkt. Men samtidig bliver høsten i år nok på 10 tons druer, så det er heller ikke lige noget, man klarer selv på en eftermiddag. Så både min bror, vores far, svigerfar og venner er med til at høste i dag, fortæller Søren Hartvig Jensen glad og slår ud med armene mod de hårdtarbejdende og nu frokostspisende drueplukkere, der hygger sig i læ med en sandwich og et glas rødvin fra 2009.

- En god høst, gode mennesker og en god dag - så kan jeg ikke forlange mere, smiler han.

LÆS OGSÅ: Sådan overlever dine subtropiske planter om vinteren

Det er vigtigt at høste på det helt rigtige tidspunkt. Fotos: Mette Frandsen.

De bedste råd fra Søren Hartvig

Vær omhyggelig - og arbejd igennem. Vinplanterne skal beskæres, trimmes og passes jævnligt og grundigt for at give den bedste frugt. På grund af de færre solskinstimer og lavere temperaturer i Danmark end sydpå, er det ekstra vigtigt at plantevæggen trimmes, så den er luftig.
Dermed kan sollyset lettere trænge ind til bladene og plantemassen, så vinden og solen kan hurtigere tørre planten efter dug eller regn. Pointen er, at det ikke er plantemassen, der modner, men frugten. Og derfor er vigtigt, at bladene sidder rimelig frit og får rigelig sollys og ikke skygger for hinanden.
Omhyggeligheden handler også om at sortere sine druer og kun bruge de bedste. Husk, at 90 procent af dit arbejde med at producere vin skal lægges i markarbejdet.

Hav tålmodighed - og ryk på rette tidspunkt. Pluk ikke druerne, før de er modne - smag på dem og kig efter brune kerner, der indikerer at de er ved at være modne. Men pas på med at vente for længe med at høste, så du risikerer at miste det hele til gråskimmelangreb eller nattefrosten.
Også vinificeringsprocessen - når druerne gæres og laves til drikkevin - kræver tålmod. Søg viden hos andre og i vinlitteraturen, vær grundig når du afstilker og gør kar, beholdere og diverse udstyr rene inden brug - og sørg for at være omhyggelig i alle procesled. Bare én fejl kan ødelægge en hel års produktion.