Vinbonden i Valbys villakvarter

Vindruerne i Valby-haven

Til rødvin:
Rondo giver den mest fyldige vin, der egner sig til kød og kraftige retter.

Leon Millot har i de gode år lidt lakrids i smagen og kan minde om den kendte shiraz-drue. Egner sig til kød og kraftige retter.

Regent er den drue, der er mest påvirkelig af årgangen herhjemme. Farven går fra lys som fransk pinot noir til mørk som en oversøisk pinot noir. Det er en tyndskallet drue, der egner sig til fugl og vegetariske retter.
 
Til hvidvin: 
Solaris bliver normalt til ordinær hvidvin, men i 2021 blev druen ramt af ædelråd, Botrytis cinerea. Det er en svamp, som angriber druerne i vindstille og fugtigt vejr. Botrytis æder sig gennem druernes skal og medfører, at en del vand forsvinder fra druerne, mens frugtsukkeret bliver i druerne. 

Solaris blev i år med sine 99 oechsle, som er målet for vins sukkerindhold, brugt til en sauterne-type – det vil sige en sød vin.

Kilde: Henning Jensen, Jusjong Vinhus

Mens andre haveejere gør i roser og rododendron, er det navne som Rondo og Regent, der dukker op, når man taler have med Henning Jensen. 

Vi er i Valby i et ganske almindeligt parcelhuskvarter. Men haven omkring bungalowen ligner ikke en almindelig dansk prydhave. Her står derimod 40 velvoksne vinstokke på rad og række på det, der for snart 20 år siden var en græsplæne med lidt buske og bede. 

Rondo og Regent er navnene på de druesorter, Henning Jensen hvert efterår kan høste og senere i sin kælder forvandle til enten rød-, hvid eller hedvin. 

Og faktisk kan det blive til ret meget vin på sådan en parcelhusgrund på omkring 800 kvadratmeter. Herom senere. 

Godt at dyrke vin i Vestsjælland – og i Valby

Hennings vineventyr blev indledt i 2002, da han og hustruen Berit var til et vinarrangement med den nu afdøde Jens Michael Gundersen – manden, der var medvirkende til, at Danmark i 2000 kom på EU’s liste over vindyrkende lande. 

– Han fortalte, at Vestsjælland er et af de bedst egnede steder til at dyrke vin. Vi havde netop købt et sommerhus i Vestsjælland, nærmere bestemt i Dalby Strand ved Reersø. Da vi hørte det, kiggede vi på hinanden og tænkte: Vi gør det.

Det, som Berit og Henning gjorde, var at fræse jorden ved sommerhuset godt igennem og plante 85 vinstokke på sommerhusgrunden. Det var i 2003, og i 2004 plantede de også 40 stokke i forhaven i Valby. Hovedstadsområdet hører nemlig også til et af de bedre steder til vindyrkning i Danmark. 

– Det sidste gjorde vi, fordi jeg tænkte, at vi nok en dag ville sælge sommerhuset igen. Det skete så i 2018, men indtil da har vi høstet druer begge steder. Men der er meget arbejde ved det, så nu nøjes vi med vinstokkene her i Valby, fortæller Henning, der i dag er pensionist og derfor har fået mere tid til at passe sin vinhobby. Og tid skal der til, hvis ens have består af vinstokke. 

– I starten var vi fælles om det, men efter at jeg er blevet pensionist, har min kone Berit sagt, at nu må jeg selv styre det.

Vindruer på vinstokke giver masser af arbejde

At man som vindyrker næppe bliver arbejdsløs ret længe ad gangen, bliver man klar over, når Henning forklarer, hvad han får året til at gå med. 

Omkring nytår grovbeskæres vinstokkene, og i marts skal de slutbeskæres. Efter udspring om foråret skal der igen luges ud i skuddene, og bladvæggen trimmes ind i højden tre gange hen over sommeren. 

Gødning af vinstokkene sker med kompost fra egen kompostbunke om foråret, efter at bladene er sprunget ud. Cirka halvt inde i druernes modning - typisk i slutningen af august – foretager Henning en såkaldt grøn høst. Her fjernes drueklaser for at forbedre kvaliteten af de tilbageblevne. 

Når bladene hen på efteråret begynder at skifte farve, fjernes de fra frugtzonen. 

– Bladene går ikke til spilde. En gruppe kvinder fra lokalområdet med libanesisk baggrund opdagede vinstokkene og kommer nu hvert år og plukker bladene, som de bruger til vindolmere, fortæller Henning. 

Rød tvetand holder ukrudt nede mellem rækker af vinstokke

Ud over det ret omfattende beskæringsarbejde skal ukrudtet mellem rækkerne med stokke også holdes nede. Det hjælper vilde planter med til. Henning har fx gode erfaringer med rød tvetand. Mælkebøtter og tidsler skal dog fjernes, og græsset mellem rækkerne slås med plæneklipper.

Nu kan det lyde, som om Henning stort set altid går i haven, men meget tid tilbringes også ved computeren inde i stuen, hvor den meget systematiske og grundige tidligere ingeniør dokumenterer alt. Der føres skemaer over alt lige fra vejrforhold, høsten år for år, sukkerprocenter og meget, meget mere. Han har simpelt hen tal på alt. 

Økologisk dyrkning af vindruer, men ikke sprøjtefri 

I 2018 besluttede Henning at gå over til økologisk dyrkning. Før sprøjtede han med tilladte konventionelle midler, men i dag lægger han vægt på at styrke planternes immunforsvar og bruger, hvad han selv kalder gode gamle midler mod svamp og insekter. 

Overgangen til økologisk dyrkning har langtfra givet mindre arbejde, men det tager Henning med i den gode sags tjeneste. Kampen mod skadedyr og især svamp, som er danske vinavleres største fjende, betyder, at planterne skal have masser af behandling og omsorg i løbet af en sæson. 

Om foråret vaskes stokkene med vand og brun sæbe, og lige før bladene springer ud, får stokkene en gang sprøjtesvovl mod overvintrende insekter. Inden blomstring sprøjtes der med krysantemumudtræk for at bekæmpe spindemøl, og efter blomstring sprøjtes med udtræk af rejnfan, også kaldet guldknap, som er et godt middel mod meldug. 

Men dermed er det ikke slut med sprøjtearbejdet. Hen over sommeren sprøjtes der fire gange med bittersalt eller magnesiumsulfat. Det er især druen Rondo, der har brug for det. Henning giver også sine planter jernchelat om sommeren for at fremme dannelsen af klorofyl, som skal sikre, at planten får nok energi i mere solfattige perioder. 

Klimaforandringer i vinhaven

Det danske sommerklima kan variere meget, men i forhold til vindyrkning er det bedst med somre med masser af solskin. Sommeren 2018, hvor mange haveejere græd, mens deres haveplanter led, var fx en god sommer for familien Jensens vinstokke. Det blev til næsten 260 kilo druer, som ud over stokkene på friland også blev leveret fra nogle få stokke i drivhuset og under en pergola i haven. 

Sommeren 2020 var derimod ikke nogen fest 

– Her leverede haven i Valby 95 kilo, mens sommeren 2021 gav 209 kilo druer. 

Vinhøsten i Valby begynder i september, hvor de grønne druer til den mousserende vin plukkes først, og senere i oktober de mørke druer. Høsten foregår manuelt, men afstilkningen af druerne sker i en maskine. Og herefter starter hele vinificeringen.

Hvordan var vinhøsten i 2022?

Henning Jensen fører hvert år nøjagtige opgørelser over årets høst. Årets vinhøst 2022 begyndte 21. august med druen Himrod, der dyrkes i drivhuset, og den sluttede 20. oktober, hvor druen Léon Millot, blev plukket.

Her er vinavlerens optegnelser over årets høst:

• Resultat: Vi fik 13 procent større mængde og 10 procent mere sukker i druerne end normalt. Syren var 3 procent lavere end normalt, selvom vi skal tilbage til 2017 for at finde en højere syre.
• Udspring: Vinen sprang ud med de første blade 5. maj, hvilket er en dag senere end normalt for de seneste 15 år og det seneste udspring siden årgang 2017.
• Blomstring: Blomstringen kom 27. juni, som er tre dage senere end normalt. Her skal vi tilbage til 2015 for at finde en senere blomstring.
• Veraison: Farveskiftet 27. august, to dage tidligere end normalt.
• Høst: Det gennemsnitlige høsttidspunkt for alle sorter blev 17. oktober, hvilket er 8 dage senere end normalt.

Vindruer fra 2020 blev til 156 flasker vin

Når høsten er overstået, opholder Henning Jensen sig mere i husets kælder end i haven. 

For en vinukyndig gæst ligner hans kælder mest af alt et kemisk laboratorium, og det vil føre for vidt her at gennemgå hele processen fra druer til vin. Henning Jensen modtager i øvrigt også druer fra andre avlere, som indgår i den årlig vinproduktion.

I 2020 – der som nævnt ikke var noget godt vinår i Danmark - blev det alligevel til 59 flasker hvidvin, 23 rødvin, 42 mousserende og 32 flasker hedvin. De blev frembragt af dels 95 kilo druer fra Valby-haven og 88 fra andre avlere.

Og hvem drikker så al den vin? 

– Vi drikker selv vinen, og noget forærer vi væk ved lokale vinsmagninger. Vi har ikke tilladelse til at sælge vinen, fortæller vinavleren, fortæller Henning Jensen. 

Farvel til Dansk Vinforening, men hedder stadig Jusjong Vin

I de første mange år som vinavler var han medlem af Foreningen Dansk Vin og har igennem årene vundet flere priser. Fra 2007 til 2018 deltog vinene i Dansk Vinskue, hvor de blev præmieret med 2 sølvmedaljer, 8 bronzemedaljer og 13 særlig udmærkelser.

– Men jeg synes, det blev for kommercielt, og jeg synes ikke rigtig, at det gav mening for mig at være med længere.

Henning har dog bevaret navnet på sit lille vinhus, Jusjong Vin, som lyder mere eksotisk end Jensen Vin. Men navnet Jusjong er ikke et tilfældigt valg og har forbindelse til Henning Jensen. Navnet kan spores tilbage til en fransk forfader, der kom til Danmark under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet.
Gad vide, hvordan den franskmand ville bedømme sin efterkommers vin fra Valby?

Vinudtryk – hvad betyder de?
At dyrke vin er en sand videnskab. Her er et lille udvalg af de mange udtryk, som man får indblik i, når man går i gang med at dyrke og producere vin.

Oechsle: Måleenhed for sukkerindholdet i druemosten; opkaldt efter den tyske fysiker Ferdinand Oechsle (1774-1852).

Veraison: Druernes farveskift fra grøn til blå eller fra grøn til gul.
Helklasepresning: Presning af hele klaser, hvor stilkene sidder på. Henning Jensen anvender denne metode til fremstilling af grundvin til mousserende vine – bobler.

Maceration: Knusning af druerne, evt. i forbindelse med maskinel afstilkning.

Kold maceration: De knuste rødvinsdruer opbevares koldt i typisk 5 dage ved 6°C i køleskab for at ekstrahere farve og smag, inden gæringen startes.

Chaptalisering: Tilsætning af sukker før eller under vinens gæring med det formål at hæve alkoholprocenten. Opkaldt efter Chaptal, fransk biokemiker og landbrugsminister (1756-1832), som dog ikke opfandt metoden, men blot videreudviklede den og beskrev den i sine værker om vinproduktion.

Tirage: Andengæring af mousserende vin. Grundvinen til mousserende vin tilsættes sukker, gær og gærnæring. Den fyldes på 900-grams flasker, 750 ml (designtryk 6 bar), der lukkes med en bidule (plastikdims) og en 29 mm kronekapsel. Herefter kan tirage begynde, og CO₂-trykket opbygges, hvor boblerne dannes. I Valby ligger flaskerne i 24 måneder. I den periode destruerer gærcellerne sig selv i den såkaldte autolyse.

Kilde: Henning Jensen, Jusjong Vinhus