De senere år har mange boligejere oplevet græsplæner, der oversvømmes, fordi et højt grundvandsspejl kombineres med vedvarende nedbør.

Oversvømmelserne sker, selvom der ikke nødvendigvis er tale om voldsom regn som fx skybrud. At det kan ske, skyldes, at Danmark i de senere år har fået usædvanligt meget regn.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) var 2017 det 10. vådeste år, siden instituttet begyndte at måle i 1874, og årene forinden bød også på rekordmange dage med vand fra oven. Den store mængde regn har fået grundvandet til at stige, så grundvandsspejlet mange steder i landet står så højt, at der ikke er plads til mere vand i jorden.

Men hvor 2017 var vådt, har 2018 indtil videre været en tør affære med en langstrakt sommer og efterår, hvor den insisterende regn stadig lader vente på sig.

Tørken har sænket grundvandsspejlet - men ikke nok

Sommeren har været præget af tørke og opfordringer fra myndighederne om at spare på vandet. Og derfor er det nærliggende at forestille sig, at varmen har suget så meget fugt ud af jorden, at der ikke længere er grund til at bekymre sig om oversvømmede græsplæner.

Men så enkelt kan det ikke stilles op, vurderer Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der bl.a. forsker i vandressourcer.

Forstå dit grundvand

Dybden til det terrænnære grundvandsspejl er meget dynamisk i årets løb og mellem henholdsvis tørre og våde perioder.

Dybden afhænger af grundvandsdannelsen, der opstår som følge af forskellen mellem nedbør og aktuel fordampning.

De oversvømmelser, alt fra boligejere til landmænd oplevede i december 2015, skyldtes længerevarende regn krydret med kraftig regn i løbet af få døgn. Det skabte betingelser for en såkaldt ’karakteristisk høj grundvandsstand’.

Kilde: GEUS

-  Jeg mener ikke, at den tørre sommer nødvendigvis mindsker risikoen for oversvømmelser. Det kommer an på nedbøren de kommende måneder, siger Hans Jørgen Henriksen til Bolius.

Grundvandets dybde følges nøje

Seniorrådgiveren holder et skarpt øje med de såkaldte pejleboringer, der foretages rundt om i landet for at måle grundvandsstandens højde.

Og selvom de lige nu giver indtryk af, at tørken har haft en effekt, har historien vist, at en tør sommer ikke i sig selv er nok til at gøre markant indhug i grundvandsspejlet.

- Det er klart, at vi lige nu har en god stødpude, men kigger vi på data fra LOOP-boringen for 1992, hvor vi også havde en meget tør sommer, så fik man et ret højt grundvandsspejl den følgende vinter, og det kan vi få igen denne vinter,

- Grundvandet er på vej ned, men grundvandsniveauet skal falde yderligere, hvis vi skal have en egentlig grundvandstørke, og det vil tidligst kunne ske efter en tør vinter, vurderer Hans Jørgen Henriksen.

Forventer fremtidig grundvandsstigning

GEUS har tidligere undersøgt, hvordan klimaændringer forventes at påvirke en karakteristisk høj grundvandsstand, og resultaterne viste, at vi må forvente en stigning frem mod 2050.

Hvis du som boligejer vil komme en oversvømmet græsplæne i forkøbet, er der flere ting, du kan gøre i god tid. Med klimasikring gennem fx planter, regnbede og belægninger kan du nedbringe risikoen.

Hvis du oplever, at din have bliver oversvømmet, er det i høj grad dit eget problem. Som Bolius tidligere har beskrevet, kan kommunerne ikke hjælpe, mens vandselskaberne, der har den fornødne viden, ikke må hjælpe. 

Før vandselskaberne kan få lov at byde ind på opgaven med at hjælpe boligejerne af med deres vandproblemer, skal betalingsloven ændres. Men der skal mere viden på bordet, før politisk intervention kan komme på tale, lød det tidligere i år fra klimaordfører og tidligere miljøminister Ida Auken (R).

- Det er et underbelyst problem. Der bør laves en kortlægning af problemet, så vi kan afklare, hvor stor en rolle klimaforandringer spiller i sagen. Med mere viden vil jeg være villig til at ændre betalingsloven, sagde Ida Auken dengang til Bolius.