Duen er en udbredt fugl i Danmark. Med sin evne til at tilpasse sig forskellige forhold har den vundet indpas både i byerne, i villakvarterer og på landet.

Duer opholder sig ofte i flok, og det hører sig til i byerne, at store flokke især holder til på pladser tæt på høj bebyggelse, hvor der både er nem adgang til redepladser og føde. Her kan de være et underholdende element, når de leder efter mad eller letter i flok.

Nogle steder kan duer dog udgøre en regulær plage – især når koncentrationen af dem bliver for stor.

Hvilke skader kan duer forårsage?

Det største problem ved duer er deres ekskrementer. Ekskrementerne misfarver bygninger og kan desuden forårsage skader på sten og mørtel på grund af den høje koncentration af urinsyre, der over tid nedbryder kalkfuger og kalkpuds. Dueklatter på biler kan også give lakskader.

Rent sundhedsmæssigt giver duernes ekskrementer risiko for spredning af en halv snes smitsomme sygdomme og kan i større mængder, fx omkring rederne, give grobund for insektangreb, typisk i form af lopper. Af samme årsager skal duer holdes langt fra fødevarefabrikation og salg af fødevarer.

På landet udgør duer en gene for landbruget, da de, ofte i flokke, lægger vejen forbi marker og går løs på afgrøder.

Endelig larmer duer en del, hvilket kan være til stor irritation, hvis de har besluttet at slå sig ned ude foran et vindue.

Hvordan undgår du duer?

Langt det mest effektive er at gøre nærmiljøet så ugæstfrit for duerne, at de finder et andet sted at slå sig ned.
Først og fremmest bør du forhindre duerne adgang til lofter, overdækkede terrasser, altaner eller andre højtliggende steder med læ, der kan fungere som redeplads.

Har du et loftsrum, så sørg for at reparere og/eller tildække alle åbninger, hvor duerne kan komme ind.

Udgør duerne et problem på altanen, er det muligt at spænde en særlig slags grovmasket net ud, som duerne ikke kan komme igennem. Nogle ejendomme spænder endda net ud over hele baggården.

Sørg for at gøre opholdspladser og siddemuligheder så ugæstfrie som muligt. Du kan fx montere pigge - også kaldet fakirer - eller fjederbelastede stålwirer ud, så det bliver ubehageligt eller decideret umuligt for duerne at sætte sig.  Der findes også et produkt kaldet ”fuglepasta”, som er en blød, klæbende polythylenvoks, som professionelle skadedyrsbekæmpere smører på bl.a. gesimser, tagrender og tagrygge. Duer kan ikke lide at sidde på den bløde voks, som derfor er et effektivt middel.

Skrå flader har også en præventiv effekt. Har du fx et fremspring på muren, kan du gøre overfladen skrå, fx ved at påføre mørtel.

Nogle professionelle skadedyrsbekæmpere monterer strømførende, solcelledrevne skinner langs fx tagrender, så duerne får stød, når de sætter sig. Det er ganske vist ikke den billigste løsning, men den er diskret og effektiv. Desuden slipper man for at skulle rense pigge og wirer for blade og andet snavs et par gange årligt.

Derimod har hverken flagrende foliestrimler, vinddrevne skræmmemekanismer eller andre opfindsomme mekanismer vist sig at have effekt i længere tid ad gangen. Duerne vænner sig hurtigt til forstyrrelserne og slår sig ned alligevel. Tilsvarende er apparater, der udsender skræmmeskrig eller ultralyd ikke særlig virksomme. Det skyldes, at duer ikke hører specielt godt og sagtens kan leve med en smule larm fra tid til anden.

Hvordan bekæmpes duer?

Tamduen, som er kilden til de fleste dueproblemer, er undtaget fra almindelige jagtbestemmelser og må jages året rundt. Du må også uden nærmere tilladelse ødelægge dens reder og æg eller fange fuglene i fælder.

Opsætter du fælder, skal du tilse dem flere gange om dagen, og hvis de dræbte duer har unger, skal ungerne aflives.

I det hele taget skal bekæmpelsen ske så skånsomt som muligt, så der ikke er tale om dyrplageri. Det er ikke tilladt at anvende gift i bekæmpelsen af duer.

Tyrker- og ringduer må som udgangspunkt kun jages i deres respektive jagtperioder. Jagttiderne for tyrkerdue er fra den 1. november - 31. december, mens den for ringduen ligger fra 1. november - 31. januar.

Miljøstyrelsen og Dansk jagtforbund anbefaler desuden, at du kun jager ringduer i flok, da ringduer, som flyver for sig selv, ofte har unger, hvormed det ikke er etisk forsvarligt at jage dem.

Du kan - ligesom det er tilfældet med rådyr eller ræve - søge dispensation til bekæmpelse af både ring- og tyrkerduer som såkaldt "skadevoldende vildt" uden for jagtperioden. Det foregår digitalt på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Jagt i byzone kræver typisk særlig tilladelse fra en række myndigheder, hvorfor opgaven skal overlades til professionelle skadedyrsbekæmpere eller jægere med nøje kendskab til gældende regler.

GODE RÅD TIL AT SLIPPE FOR DUER PÅ DIN ALTAN ELLER DIT TAG

  • Fjern reder hurtigst muligt.
  • Afskærm altanen med net i vinterhalvåret.
  • Sæt rovfuglesilhouetter på ruderne.
  • Udspænd tynd rustfri ståltråd eller nylonsnore nogle få centimeter over tagryggen.
  • Lad være med at have affald stående på altanen.
  • Påfør ”fuglepasta”, der er en blød masse, som duerne ikke bryder sig om at sidde på.
  • Tilkald en professionel skadedyrsbekæmper, hvis du ikke selv kan få bugt med duerne.

Hvilke sundhedsfarer er forbundet med duer?

Det er relativt sjældent, at sygdomme overføres fra duer til mennesker, men det sker af og til.

Via deres ekskrementer kan duerne være smittespredere, og man mener, at de medvirker til spredningen af forskellige mere eller mindre farlige sygdomme såsom papegøjesyge. Denne sygdom kan overføres til mennesker og giver en influenza-lignende tilstand med feber, hovedpine og muskelsmerter, og som kan udvikle sig til lungebetændelse. Smitte fra fugle til mennesker er dog relativ sjælden – der ses ca. 15 tilfælde om året i Danmark, og det er typisk fugleejere eller opdrættere, der smittes.

Derudover kan duer bære på fx salmonella, campylobacter og MRSA, som også kan overføres til mennesker.  

Rederne kan også være arnested for diverse kryb og smådyr og lopper, der senere kan finde vej indenfor.

Hvilke duearter lever i Danmark?

Ring-, tam- og til dels tyrkerduen er de mest almindelige duearter i Danmark. Navnlig optræder ringduen og tamduen i meget stort antal og har tilpasset sig livet i byerne og omkring mennesker. Men selvom duerne som art har stor gavn af de fremragende redefaciliteter og det spiselige affald, vores byer giver nem adgang til, så er de ikke lige populære overalt.

Nogle synes, at duerne er et hyggeligt indslag i bymiljøet, mens andre omtaler dem som "luftens rotter", hvilket ikke mindst skyldes deres veludviklede formeringsevne. Et par tamduer kan således få op til ni kuld af to unger årligt under optimale forhold. Ringduerne er knap så effektive til at yngle og får - ligesom tyrkerduen - typisk kun 2-3 kuld årligt pr. par.

Duer lever primært af korn, frø og plantedele, men navnlig duer i byerne er ret alsidige og vænner sig hurtigt til at spise praktisk taget alt organisk materiale, de kan komme i nærheden af.

Alle de tre nævnte duearter er almindelige i byer og beboelseskvarterer. Men navnlig optræder den stationære - og særdeles fertile - tamdue i ret stort antal og er derfor den af arterne, der giver flest problemer.

Hvordan ser du forskel på arter af duer?

Ringduen: Kaldes også skovduen og er den mest almindelige due i Danmark. Det skønnes, at der findes op mod en halv mio. ynglepar, hvoraf mange lever på åbent land. Ringduen kendes dels på, at den har en stor hvid plet på hver side af halsen, og dels på sin størrelse. Med en længde på op til 43 cm og et vingefang på op til 77 cm fylder den godt op i villahaven.

Tamduen: Er efterkommer af klippeduen, der lever vildt i bjergegne i Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten. Tamduen ligger rent størrelsesmæssigt mellem ring- og tyrkerduen, og dens fjerdragt kan næsten variere i det uendelige. Tamduen er i udpræget grad stationær, og kombineret med dens store formeringsevne betyder det, at en flok har tendens til at vokse temmelig ukontrollabelt, medmindre antallet reguleres af fødemangel, rovdyr eller målrettet bekæmpelse.

Tyrkerduen: Er den mindste af de almindelige duer. Den bliver typisk op til 32 cm lang og har en ensartet lys eller beige fjerdragt. Tyrkerduen er en køn fugl, der ikke optræder i nær samme antal som de to andre duearter og i øvrigt først blev almindelig Danmark op gennem 1960'erne. Tyrkerduen er sjældent til gene, men hannens ensformige kurren kan dog godt forekomme en smule enerverende.

LÆS OGSÅ: Kryb og skadedyr