Sætningsskader efter tørke – sådan tjekker du dit hus

Når der opstår langvarig tørke i undergrunden, kan det i værste fald give alvorlige revner og sætningsskader på dit hus. Det skete blandt andet i den usædvanligt varme og tørre sommer 2018, hvor ca. 200 huse fik sætningsskader, fordi jorden under dem tørrede ind, viser tal fra Naturskaderådet.

Sætningsrevner som følge af tørke opstår, når den fede lerjord, der er under de fleste huse i Danmark, tørrer ind på grund af høje temperaturer og manglende regn. Når det sker, svinder jorden og får huset til at falde ned – det 'sætter sig' – fordi jorden fylder mindre under huset. Jorden svinder dog ikke lige meget over det hele, og derfor er det måske kun den ene side af huset, der falder lidt sammen. Men bare få millimeter er nok til at skabe en spænding og få huset til at ’bøje’ nogle steder og lave revner.

Selvom alle sætningsskader kommer nedefra og har forbindelse til husets sokkel, kan sætningsrevner godt starte oppefra. Det skyldes, at det giver et træk i toppen af huset, hvis den ene ende tipper nedad, når huset sætter sig.

Det er altid en god ide at gå en tur omkring dit hus en gang om året og tjekke, om der er kommet revner og sprækker. Der kan være flere årsager til sætningsskader end tørke, fx utilstrækkelig fundering under huset, hvis der ikke er armering i fundamentet, eller hvis undergrunden er blød.

Sætningsrevner ser meget forskellige ud. De kan ligne musetrapper og lyn eller være helt lige linjer.

Hvis du opdager nye revner i dit hus, kan det anbefales at rådføre dig med en byggesagkyndig person, fx en geotekniker, ingeniør, bygningskonstruktør eller murer.

Hvis dit hus allerede har revner og sprækker, skal du holde øje med, om de udvikler sig. Tag fotos (med dato), hvor du holder en tommestok over revnen, så man kan se, hvor bred og lang den er. Disse fotos kan senere afsløre, om revnen er blevet større. Hvis den vokser, så kontakt en ingeniør, som kan vurdere, om den skal udbedres for at undgå, at der sker følgeskader.

Det er dog vigtigt at understrege, at alle huse har revner i et eller andet omfang, og at det langt fra altid er ensbetydende med, at dit hus er i fare for at styrte sammen. Typisk vil det værste problem ved revner være, at der kan trænge fugt igennem. Det vigtigste er, at du holder øje med hvordan revnerne udvikler sig, så du kan få dem udbedret, hvis det er nødvendigt.

Hvis du opdager en ny revne i dit hus, som du kan stikke et Dankort ind i, bør du, ud over at kontakte en byggesagkyndig, også kontakte dit forsikringsselskab.

Forsikringsselskaber dækker normalt ikke sætningsskader, medmindre de skyldes udefra kommende faktorer som fx et nærliggende byggeri, og dermed kan betegnes som ’en pludselig opstået skade’.

Alligevel skal du melde sætningsskader til dit forsikringsselskab, da selskabet så tager stilling til, hvad der er årsag til skaderne. Er årsagen tørke, vil du få rådgivning i, hvordan du kan søge erstatning gennem Tørkeskadeordningen.

Er årsagen noget andet, er det godt at have fået lavet en rapport over skaderne, da den måske kan bruges, hvis du opdager flere sætningsrevner senere, som ikke entydigt kan begrundes med tørke. Så kan du med rapporten bedre argumentere for, at de måske skyldes ydre faktorer, som kan være dækningsberettigede.

Smalle revner, hvor du allerhøjst kan klemme et Dankort ind i sprækken – dvs. 1 mm – skal du vente med at få repareret til foråret, når lerjorden er på plads igen og har opnået sin normale fugtighed og fylde. Bliver de repareret for tidligt, kan du risikere, at huset i løbet af vinteren fortsætter med at bevæge sig og dermed enten påvirker de gamle revner eller skaber nye.

Er der plads til to Dankort eller flere i en revne, skal den udbedres så hurtigt som muligt, da huset ellers vil kunne blive udsat for alt for meget indtrængning af vand og fugt og dermed også risikere at få frostskader. Så må du leve med, at huset måske ikke endnu er færdigt med at sætte sig, og at du derfor kan få flere revner.