Se hvordan: Her har hele nabolaget forberedt sig på kriser sammen

Stærkere sammen

Ifølge eksperter giver det god mening at forberede sig sammen med naboerne. For hvis man samarbejder lokalt, har man bedre forudsætninger for at klare sig godt, hvis der opstår en krise. Uanset om krisen handler om strømnedbrud, oversvømmelser eller noget tredje.

– Det er en rigtig god idé på forhånd at tage snakken med naboerne om, hvad man kan gøre sammen, hvis der opstår en krise. Det behøver ikke at være en detaljeret plan, der tager højde for alle tænkelige scenarier, men bare det at tænke nogle overordnede tanker for ens område kan være en stor hjælp, siger Nina Blom Andersen, der forsker i risiko- og katastrofehåndtering på Københavns Professionshøjskole.

Hun peger på, at kriser er kendetegnet ved, at det er svært at forudsige, hvad der præcis vil ske, og hvilke behov der vil opstå. Derfor er det også svært selv at tage højde for alt. Selvom man måske har styr på vand og konserves, kan det fx være, at man får brug for en bil med benzin for at komme til lægen. Eller at man har et meget varmt hus i en hedebølge og har brug for at komme over til en nabo, der bor mere køligt. 

– Noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved det, som grundejerforeningen i Holstebro gør, er, at de har en plan for, hvordan de får kontakt til hinanden og deler information, siger Nina Blom Andersen.

– Det gør, at de nemmere kan passe på hinanden og sørge for at hjælpe dem, der har brug for det. Det, at de helt lavpraktisk har aftalt et sted at mødes, er også noget, som andre vil kunne kopiere.

I det hele taget er det meget svært at se nogle ulemper ved at lægge en plan for, hvordan man kan hjælpe hinanden i tilfælde af en krise, understreger Rasmus Dahlberg, der forsker i beredskab og samfundssikkerhed.

– Hvis strømmen går i flere dage, vil mange sandsynligvis finde sammen på kryds og tværs, men der, hvor man har lavet en plan og måske endda øvet den, står man langt stærkere fra starten, siger han.

En snak over hækken

Selvom det ifølge eksperterne er en god idé at tage snakken om kriseforberedelse med naboerne, er der mange af os, der ikke gør det. Ifølge en undersøgelse fra Videncentret Bolius har kun 16 procent talt med naboer eller lignende om at forberede sig på en krise. 
31 procent har ikke gjort det, men har overvejet at gøre det.

– Det kunne tyde på, at man mangler nogle redskaber til at få det gjort. For eksempel nogle konkrete retningslinjer for, hvad man kan gøre i grundejerforeninger og boligforeninger, siger Nina Blom Andersen.

Det behøver dog ikke at være kompliceret at forberede sig sammen med naboerne, understreger hun. For eksempel kan man tage snakken på et af de møder, man alligevel holder i sin boligforening, og høre, om der er nogen, som har lyst til at arbejde videre med det. Lidt på samme måde som når man er fælles om at bestille en vinduespudser eller få en container ud til haveaffald.

– Det kan også være fint at tage en mere løs snak over hækkene med naboerne om, at man holder snor i hinanden i tilfælde af en krise. Man behøver ikke at have arbejdet i Forsvaret eller politiet for at gøre sig nogle gode tanker om, hvordan man kan hjælpe, siger hun og tilføjer, at selv hvis krisen aldrig kommer, er tiden ikke spildt:

– Vi lærer hinanden bedre at kende, og det styrker relationerne. I andre lande er det beskrevet, at kriseforberedelser sagtens kan udvikle sig til et generelt stærkere netværk. Så hvis resultatet i Danmark bliver flere sommerfester, julearrangementer og bedre nabohjælp, er det jo også positivt.

Hun forklarer, at vi som mennesker heldigvis er ret gode til at rykke sammen, når der opstår noget uforudset.

– Vi er bare lidt bedre og hurtigere til at være solidariske, hvis vi på forhånd har talt sammen og tænkt over en plan. 

Fælles om mad fra fryserne

I grundejerforeningen i Holstebro har det bl.a. været vigtigt at tage udgangspunkt i nogle realistiske scenarier: 

– Vores plan om at mødes træder først i kraft, hvis strømmen har været væk i mere end fire timer. Det kan de fleste godt klare uden større problemer, men derefter kan det begynde at blive besværligt, siger Thomas Maxe. 

Ud over at det har været vigtigt at finde ud af, hvordan de kunne passe godt på hinanden, har der også været andre mere lavpraktiske overvejelser:

– Mange af os har fyldte frysere, og hvis strømmen har været væk længe nok til, at maden begynder at tø op, giver det god mening at arrangere fællesspisning. Én har måske en flæskesteg, en anden pomfritter, en tredje nogle bønner – og tilsammen bliver det til et måltid. Det er jo fjollet, at vi hver især står og smider mad ud, mens andre mangler.

Mere trygt med en plan

Da Thomas Maxe gik i gang med at skrive foreningens beredskabsplan, overvejede han, om det måske kunne virke utrygt for nogle, at grundejerforeningen pludselig begyndte at tale om kriseforberedelse.

– Nogle kan blive skræmt, når man taler om kriser eller krig. Men samtidig var min tanke, at vi jo alle sammen har en indboforsikring, uden at vi går og frygter indbrud hver dag, forklarer han og tilføjer, at han oplever, at planen er blevet taget rigtig godt imod.

Det er også Lotte Sørensens og Niels Lillelund Sørensens oplevelse. De har boet i et rækkehus på Ydunsvej i Holstebro i 41 år. Og for dem har det på ingen måde givet anledning til flere bekymringer, at der er lagt en plan. Tværtimod.

– Det, at man ved, at hvis der sker noget, så står vi sammen og hjælper hinanden – det giver tryghed og ro i hverdagen, siger Lotte Sørensen.

De forklarer, at der generelt er et godt fællesskab blandt naboerne, hvilket også vil gøre det nemmere at række ud til hinanden, hvis der opstår en krise. Der er fx flere fra området, der jævnligt mødes til petanque og kaffe.

– Det giver sammenhold, og så er det jo meget lettere at gå ind og ringe på, hvis man har talt sammen over en kop kaffe. Man kan sige, at beredskabsplanen bygger videre på det fællesskab, vi allerede har, siger Niels Lillelund Sørensen.  

Sådan laver I en lokal beredskabsplan

Boligforeninger, grundejerforeninger og andre lokale fællesskaber, der vil lægge en plan for, hvad de gør i tilfælde af en krise, kan lade sig inspirere af Styrelsen for Samfundssikkerheds vejledning.

I vejledningen er der bl.a. følgende gode råd til at komme i gang med en beredskabsplan:

1. Invitér naboerne. Start med at samle de mennesker, I ønsker at involvere – dem, der bor tæt på, og som har lyst til at være med.
2. Tal om jeres fælles behov. Drøft, hvad der vedrører jer i fællesskab, og hvordan I kan hjælpe hinanden, hvis en krise rammer.
3. Brug en tænkt situation som udgangspunkt. Tag fx udgangspunkt i et længerevarende strømnedbrud, en oversvømmelse eller en anden mulig hændelse. Tal om, hvordan I hver især vil blive påvirket, og hvad der kan afhjælpe situationen.
4. Læg en enkel plan. Lav en overordnet plan for, hvad I vil opnå, og hvordan I kommer videre med at lave en beredskabsplan, der passer til jeres område. Start med det grundlæggende: Lav en kontaktliste, aftal et samlingssted og tal om, hvem der kan hjælpe med hvad.
5. Fortæl om planen. Husk at sørge for at alle kender planen - og byg videre på den efterhånden, som I får behov og lyst.