Klar til krise: Sådan forbereder vi os derhjemme

Til hverdag er strøm, vand, varme og internet ikke noget, vi tænker over – det er der bare. Som en usynlig infrastruktur løber det gennem vores boliger og gør, at vi kan lave mad, se fjernsyn og tale i telefon med familie og venner. Men hvad nu, hvis det pludselig ikke virker? Hvordan klarer vi os så?

Det spørgsmål kom lidt tættere på, da Beredskabsstyrelsen i juni 2024 udsendte en række anbefalinger til de danske husstande, som i korte træk går ud på, at man skal kunne klare sig selv i tre døgn i tilfælde af en krise som fx nedbrud på el-, net- og betalingssystemer.

– Tre døgn er en god tommelfingerregel, fordi de fleste kortvarige kriser typisk er løst inden for den tid. Hvis krisen trækker ud, giver det myndighederne tre dage til at få sat beredskabet i gang – fx med tankvogne, hvor borgerne kan hente vand, forklarer Rasmus Dahlberg, der forsker i beredskab og samfundssikkerhed.

– Vi har et samfund, hvor vigtige ressourcer som vand, varme og strøm er gemt effektivt og elegant væk, bl.a. i væggene på vores boliger og i vores veje. Men det betyder også, at vi er sårbare, hvis der er nedbrud, og systemerne ikke virker i en længere periode. For vi kan ikke selv lige ordne det.

Vand, mad og powerbanks

I en ny undersøgelse fra Videncentret Bolius angiver ca. 60 procent, at de på den ene eller anden måde har foretaget konkrete handlinger, som kan hjælpe i en situation, hvor der opstår en krise.

Det er især ekstra vand (35 procent), langtidsholdbar mad (33 procent) samt batterier og powerbanks (27 procent), som har fået plads i vores boliger. En del har også skaffet ekstra kontanter, en nødradio og købt førstehjælpsudstyr for at forberede sig på en krisesituation.

– Der er forholdsvis mange danskere, der gør noget, når man tænker på, hvor nyt det er for os at forberede os på en krise. Vi startede jo stort set fra nul for lidt over et år siden, hvor der var meget få, som gjorde noget. I Danmark har vi ikke haft tradition for at forberede os på kriser siden den kolde krig i 1980’erne, siger Rasmus Dahlberg.

Vi skal ikke bygge bunkere i baghaven

Han peger på, at det giver god mening, at det netop er de små ting som vand, mad og kommunikation, som danskerne har fokus på.

– Det, som er vigtigt, er de lette tiltag, som mange af os relativt nemt kan gøre. Det er ikke, fordi, vi skal være bange, bygge bunkere i baghaven og have feltrationer til to år liggende i et strålingssikret rum, siger han og fortsætter:

– Med nogle ret basale ting vil vi kunne komme bedre og mere behageligt igennem en krise, samtidig med at vi giver myndighederne mulighed for at koncentrere sig om at hjælpe der, hvor der virkelig er brug for det.

Børnefamilierne er mere forberedt

Når man dykker ned i tallene fra undersøgelsen, kan man se, at der er forskel på, hvordan forskellige grupper forbereder sig på en krise. For eksempel er det især de ældre, der hæver kontanter.

– De kan jo huske en tid, før betalingskortene blev udbredt – og for dem er det naturligt at hæve nogle kontanter, så man kan betale, hvis de digitale betalingssystemer ikke virker, siger Rasmus Dahlberg.

Blandt børnefamilierne er der generelt flere end i resten af befolkningen, som har foretaget konkrete handlinger som forberedelse på en krisesituation.

– Som forælder er man vant til hele tiden at tænke i plan B og være forberedt på, hvad der måtte komme. Man har et ansvar og kan ikke have et tomt køleskab. Mange køber også stort ind, når de endelig er afsted, siger han og peger på, at der omvendt også kan være børnefamilier, som mangler overskud til at tænke over mere, end om lille Olivia er syg i morgen – og som i lav grad er forberedt.

Grunde til ikke at forberede sig på kriser

Selvom mange har foretaget konkrete handlinger, er der også en del af os, der holder igen. Cirka 40 procent har ifølge undersøgelsen ikke gjort noget for at forberede sig på potentielle kriser – og det kan skyldes flere ting. 

For mange handler det om, at de vurderer, at det er unødvendigt at forberede sig, eller at der er en lav risiko for, at der sker noget. Der er også flere, der angiver, at de ikke har forberedt sig, fordi de ikke bryder sig om at tænke på, at det kan blive nødvendigt.

Samtidig er der en del, der peger på pladsmangel som en væsentlig årsag til, at de ikke har forberedt sig på en krise. Ifølge undersøgelsen er det især blandt den del af befolkningen, der ikke har adgang til ekstra rum som fx skur, garage, kælder og loftrum, at man finder den største andel, der ikke har foretaget sig nogen konkrete handlinger. Som en person i undersøgelsen beskriver, er det svært økonomisk og pladsmæssigt som studerende.

Myndighederne anbefaler, at danskerne kan klare sig i tre døgn under en krise. Det handler om, at de dermed kan fokusere på at hjælpe dem, der virkelig har brug for det, og har tid til at iværksætte tiltag, der kan genoprette normalen. 

Ifølge Beredskabsstyrelsen er der mange faktorer, som kan udløse en krise. For eksempel vurderes det, at ekstreme vejrhændelser kommer til at ske oftere og vil blive mere voldsomme. Der kan også opstå menneskeskabte hændelser som cyberangreb og sabotage på grund af den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Europa. Ulykker eller tekniske problemer kan også være årsag til en krise.

Som privatperson vil man ofte mærke konsekvenserne af en krise som problemer med forsyningen, og at der ikke er vand i hanen eller strøm i kontakten. Eller at man ikke kan ringe eller gå på nettet.

Kilde: Beredskabsstyrelsen og Nationalt Risikobillede 2025, Styrelsen for Samfundssikkerhed
 

Ikke alle har overskud eller muligheder

Ifølge Rasmus Dahlberg vil der altid være nogle, som ikke har mulighed for at gøre noget, og som af forskellige årsager ikke har overskud eller lyst. Sådan ville det også være, hvis myndighederne fx lavede en kampagne om at køre med cykelhjelm eller sætte røgalarmer op.

– Måske er det også okay, at dem, der bor i en lille etværelseslejlighed og deler toilet med naboen, gør lidt mindre, så længe dem med god plads i skur og kælder gør noget mere, siger han.

Blandt dem, der angiver, at de ikke har foretaget sig noget for at forberede sig på en krisesituation, kan der gemme sig en gruppe, som i forvejen lever på en måde, hvor det ikke er nødvendigt at tænke i ekstra forberedelse, vurderer Rasmus Dahlberg.

Lidt på lager

For man er allerede forberedt og har lidt på lager. Man bor måske på landet, har sin egen vandboring, et pillefyr, en kummefryser og et viktualierum med lidt ekstra af det hele.

– Det med at have lidt på lager er i virkeligheden en ret fin tilgang, understreger Rasmus Dahlberg.

For du behøver ikke at købe feltrationer og en masse dyr, frysetørret mad i en online grejbutik, som du måske aldrig får brugt. Så længe du bare køber lidt mere af det, som du i forvejen bruger – fx tørvarer som knækbrød og dåsemad.

– Hvis man handler ind hver dag og ikke har noget i skabene, er man jo ret sårbar, hvis betalingssystemerne bliver hacket. Økonomisk giver det også god mening at købe lidt mere ind, når tingene er på tilbud, i stedet for at tage en daglig indkøbstur, når du er sulten.

Ordet stammer fra det engelske ”to prepare”, som betyder ”at forberede sig”. Det bruges om personer, der gør sig klar til kriser og katastrofer.

Prepping forbindes ofte med en amerikansk tilgang, hvor individuelle strategier og store lagre af grej og langtidsholdbar mad er nødvendigt for at overleve. I Danmark handler prepping i højere grad om at være forberedt på mindre kriser som strømafbrydelser eller problemer med betalingssystemerne – og ikke om dommedag.

I Danmark benytter man også begrebet hjemmeberedskab, som er mere fællesskabsorienteret og betegner den enkeltes bidrag til samfundets samlede modstandsdygtighed.

Kilder: Den Danske Ordbog, forsker Rasmus Dahlberg m.fl.

Hvordan reagerer vi?

Når der opstår en krise, er der typisk nogle forskellige faser, som vi går igennem. Der er fase et, hvor vi henter information: Vi kan fx se, at strømmen er gået, så vi tjekker sikringsskabet, går ud på vejen og taler lidt med naboerne og ser, at det gælder for os alle sammen. Når vi så har fået nogenlunde styr på, hvad der foregår, er der typisk en fase to, hvor det hele er lidt sjovt og hyggeligt. Vi tænder stearinlys og spiller måske kort.

– Efter fire-seks timer vil en del af os begynde at gå i en slags krisemode, hvor vi henter FM-radioen og begynder at forberede os på, hvad vi skal gøre, hvis situationen ikke bliver bedre, siger Rasmus Dahlberg.

Han forklarer, at vores reaktion i høj grad afhænger af, hvilken information vi får om, hvordan krisen udvikler sig – og netop derfor er radio og kommunikationsmidler vigtige.

– Hvis man ikke får noget at vide, begynder man hurtigt at blive utryg. Hvis du ved, at du skal vente i en time, kan langt de fleste godt finde ud af det. Men når du ikke får nogen informationer, sker der et sammenbrud i mening, og det kan skabe uhensigtsmæssig adfærd, siger han.

Han peger på, at det bl.a. var det, der skete, da Nets gik ned og folk holdt i kø i timevis ved Storebæltsbroen og ventede.

– Kriser har det med at forstærke vores adfærd og personlighed. Hvis man fx har tendens til at blive hidsig eller ængstelig, kan man blive endnu mere hidsig eller bange, når der opstår en krise, og man ikke kan få nogen tidshorisont på, hvad der sker.

Vi hjælper hinanden under kriser

Generelt opfører danskerne sig dog meget ordentligt, når der opstår kriser.

– Al forskning viser, at kriser får det bedste frem i langt de fleste af os. Der opstår fællesskaber, og man hjælper hinanden. I medierne hørte vi fx om toiletpapirshamstring under covid-krisen, men når man talte med myndighederne, opførte langt de fleste sig stille og roligt, siger Rasmus Dahlberg.

Det bakkes op af Nina Blom Andersen, der forsker i risiko- og katastrofehåndtering på Københavns Professionshøjskole:

– Der er en fortælling i samfundet om, at kriser får os til at blive egoistiske, men det er en myte. Forskning viser ret tydeligt, at mennesker i krise- og katastrofesituationer som oftest hjælper hinanden, siger hun og peger på, at der selvfølgelig altid vil være enkelte, der hamstrer eller stjæler, men de er undtagelsen.

– For hver person, der opfører sig egoistisk, står der otte andre, som hjælper. Det så vi også, da der her i 2025 var strømnedbrud i Spanien. Folk var rigtig gode til at komme hinanden til undsætning med transport og mad, siger hun.

Tænk over, hvad du har brug for

Selvom der er nogle ting, som er gode for alle at have – fx vand og mulighed for at få at vide, hvad der foregår, via en FM-radio – er der andre ting, hvor vores behov er mere individuelle. Derfor kan det være en god idé at spørge sig selv: Hvad bruger jeg egentlig i min bolig i et helt almindeligt døgn?, forklarer Tue Patursson, der er fagekspert hos Videncentret Bolius.

– Hvis man fx benytter en kørestol og er afhængig af en lift for at komme op til første sal i sin bolig, kan det give god mening med en generator, så man kan få strøm, siger han og fortsætter:

– Det kan også være, at man har kæledyr eller husdyr, som har brug for noget mad, eller nogle teenagere, hvor man ved, at det vil være guld værd med et par ekstra powerbanks med strøm, så de kan kommunikere med deres venner.

Men for andre vil sådanne tiltag måske ikke være nødvendige, og de har ikke behov for at have dunke med diesel stående til en generator for at være forberedt på et muligt nedbrud.

– For enkelte af os vil det være rigtig problematisk, hvis strømmen går i en periode. Men for mange af os vil det ikke være katastrofalt, og hvis man har forberedt sig lidt, vil man kunne komme lettere – og mindre frustreret – igennem krisen.

Sommer og vinter

Når man forbereder sig, kan det være en idé at overveje et sommer- og et vinterscenarie. For temperaturen udenfor spiller en rolle for, hvordan vi klarer os, når vi sidder i vores boliger og venter på, at krisen går over.

– Overvej fx, hvad der ville ske, hvis der var nedbrud mellem jul og nytår. Hvordan ville vi kunne holde varmen?, siger Tue Patursson.

Det kan for eksempel være, at man har en gasovn, man kan stille frem, eller at ens naboer har det, og det vil være muligt at mødes.

Hvis det er om sommeren, at der sker et nedbrud i forsyningen, er det en god idé at overveje, hvad man gør med maden fra fryseren og køleskabet.

– Hvis man starter med at spise fra køleskabet og fx ofrer en pose frosne ærter eller en dunk med vand, som vi lægger over i køleskabet, kan tingene holde sig ret længe, siger han.

Boligen som tryg base

Generelt skal man dog ikke være nervøs for, at der sker noget med ens bolig, hvis der opstår et nedbrud på forsyningen, understreger han.

– Boligen er vores base. Det er et sted, man kan søge tryghed og have sine ting, og hvis der opstår en uforudset situation, kan det blive ubehageligt og irriterende, hvis ens base ikke er et rart sted at være, siger han og tilføjer:

– Men du får ikke skimmelsvamp i boligen, fordi der ikke er varme på i et par dage. Tænk hellere på at have ekstra drikkevand og en FM-radio på lager, end om installationerne i huset tager skade.