Skadedyr i andelslejlighed - kan foreningen forlange adgang til bekæmpelse af fx klaner, væggelus eller gælder det kun hvis der er rotter?

Hej Bolius

Bor i en andelsforening. I en opgang klagede en beboer over, at vedkommende havde pelsklanner-reder i sin lejlighed, ville gerne have hjælp til at få dem udryddet. Flere naboer klagede over dyrene hen over sommeren. Vi i bestyrelsen entrerede med Rentokil, som dog ikke fik adgang til 1. bolig før efter mange og lange skriverier. Der blev sprøjtet i alle omkringliggende lejligheder.

Nu hævder 1. beboer, at vi ikke har hverken ret eller pligt iflg. loven til at bekæmpe i hendes lejlighed, så længe det ikke er rotter.

Vi har brugt rigtig mange penge på at bekæmpe faraomyrer, klædemøl, væggelus og nu klanner, er det spildte penge? Eller er vi forpligtet iflg. loven (hvilken lov) til at bekæmpe?

Mvh

Marianne S

Hej Marianne

Reglerne er sådan, at kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal bekæmpes skadedyr, og det er ikke kun rotter, det er alle.

Men det kræver, at I kontakter kommunen og hører, hvordan i skal gøre. I må ikke selv skaffe jer adgang.

Du kan læse om det i denne bekendtgørelse: Retsinformation Bekendtgørelse om regulering af visse aktiviteter hvor der blandt andet står:

"Kapitel 6
Skadedyr
§ 14. Ingen må ved udlægning af foder eller på anden måde skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når dette medfører ulemper for omgivelserne.
§ 15. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til udryddelse af skadedyr af hensyn til at undgå eller begrænse ulemper, uhygiejniske forhold og lignende."

Læs mere: Kryb og skadedyr, der ødelægger boligen

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden