Spørg Bolius
Skal jeg vedligeholde privat vej, selvom jeg ikke har udgang til vejen?
Hej Bolius
Hvilke vedligeholdelsesforpligtelser har jeg i forhold til en privat vej, som er langs med min grund. Jeg er ikke grundejer af vejen, og jeg har ikke udgang til vejen
venlig hilsen Pia E
Hej Pia E
Når din ejendom grænser op mod en offentlig tilgængelig vej eller sti, dit ansvar som grundejer at renholde det areal, der fortrinsvist er bestemt for gående. Denne pligt gælder hele året rundt, og det vil sige, du om vinteren skal rydde sne og hele året fjerne affald og sørge for, at ukrudt bliver fjernet.
Hvis din grund grænser op til en privat fællesvej, har du som grundejer derudover også pligt til på samme måde at holde kørebanen ren og farbar. Oftest kan du dog nøjes med at holde rent ud til midten af vejen,mens genboen har pligten til at vedligeholde og fjerne sne på modsatte fortov og til vevmidte.
Læs mere her: Hvad er en privat fællesvej?
Det gælder både for den vej du har udkørsel til og for de øvrige veje du har skel i mod, og som udgangspunkt også selv om du måske ikke benytter hverken vej eller fortov.
Læs mere her: Skal du eller kommunen fjerne ukrudt fra fortovet?
Der kan være særlige bestemmelser i de enkelte områder, og der kan være grundejerforening eller vejlaug der varetager vedligeholdelse og renholdelse.
Se mere her: Hvad er et vejlaug?
Med venlig hilsen