Spørg Bolius

Skal mosset blive liggende på taget eller fjernes med algebehandling?

Kære Bolius

Der falder en masse mos ned på vores fliser og altan, så vi kunne godt tænke os at gøre noget.
Men vi ønsker ikke at skulle op og gå på taget og feje på et asbesttag, som I foreslår (troede i øvrigt ikke man måtte feje på asbestplader?).

Men vi er lidt nysgerrige på jeres vurderinger. De firmaer, vi taler med, der tilbyder algebehandling af taget (skum, der sprøjtes ud over taget), stiller sig meget uforstående over for jeres anbefaling om ikke at algebehandle taget. De mener tværtimod, at mos holder på fugten og derfor kan skade taget.

Hvad er det, der gør, at I fraråder algebehandling og mener, at taget har bedre af, at mosset bliver liggende frem for at få en algebehandling?

På forhånd tak
Charlotte

Hej Charlotte B

Der falder mos ned på jeres fliser og altan. Mosset fra taget burde ende i tagrenden, men I har måske ikke en sådan? Hvis i har en tagrende, og mosset ender på fliserne, må det næsten være fuglene, der piller det af taget og smider det ned på fliserne. Men det er som sådan ikke vigtigt.

Mos på taget skader ikke taget! Man hører ofte fra firmaer, der tjener penge på tagrensning, at mosset holder på fugten og derved skader taget. Det har ingen betydning, om det holder på fugten eller ej. Taget er beregnet til at kunne stå ude og være fugtigt hele tiden. Der er også firmaer, der hævder, at mosset borer rødder ned i tagbeklædningen. Dette er der heller ikke bevis for.

Ved at anvende algerens påvirker man miljøet. Og der er flere typer algerens, som ikke er på den liste fra Miljøstyrelsen med godkendte kemikalier.

Når mos ingen skade gør, er der ingen grund til at fjerne det med kemikalier, der kan påvirke miljøet.

Læs mere: Mos på taget

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden