Spørg Bolius

Skal vi imprægnere vores nye murstenshus?

Jeg har et nybygget hus, som efterhånden er 5 år gammelt. Ifm. 5 års eftersyn blev vi anbefalet at imprægnere husmur og fuger for derved at undgå frostskader og for at forlænge holdbarheden. 

Jeg er i tvivl, om det er en god ide, og er bange for, om en imprægnering lukker fugten inde og forøger risikoen for langtidsskader i form af fugt, skimmelsvamp etc.

Mvh Erik

Kære Erik.

Imprægnering er blevet meget populært i de seneste år. Men det er ikke for alle!

Imprægnering kan ikke erstatte konstruktiv fugtbeskyttelse eller rette op på mangelfuld udførelse, og imprægnering er af begrænset holdbarhed. Mange leverandører angiver ikke en konkret levetid, men at genbehandling er nødvendig efter 5-10 år. 

Særligt på nyere murværker kan det anvendes, hvorimod det på gamle murværker kan have den modsatte effekt. I ældre bygninger med massive konstruktioner vil der sjældent være anvendt mørtler med tilstrækkeligt højt indhold af silikatholdige bindemidler. Risikoen er, at der fortsat opsuges vand gennem fugerne, så murværket opfugtes bagfra, og udtørringen vil ske væsentlig langsommere end inden behandling.

Murværk af brændte teglsten med cementholdige fuger kan normalt imprægneres med et godt resultat. Ved imprægnering af naturlige eller kunstige kalksten vælges der et produkt, som er særligt udviklet til kalkholdige materialer.

BYGERFA har lavet et vidensblad omkring dette emne, Overfladeimprægnering af murværk | BYG-ERFA som beskriver, at nogle imprægneringsmidler lægger sig som en slags hinde udenpå materialet. Den lukker for de små huller (porer) i overfladen, så vand og fugt ikke kan trænge ind. Til den slags hører blandt andet vandglas (kaliumsilikat) og fluat. Når man skal beskytte natursten, har man også brugt forskellige typer voks og akrylharpiks.

Andre typer imprægnering virker på en anden måde. De trænger ned i materialet og gør de små huller vandafvisende, men uden at lukke dem helt til. Her bruger man ofte syntetiske (kunstigt fremstillede) stoffer med silicium eller fluor. De sætter sig fast på indersiden af porerne, så vand har sværere ved at blive suget ind. Men fordi porerne ikke bliver lukket, kan fugt og damp stadig slippe ud – hvilket er godt for materialets "åndbarhed".

Materialer som teglsten og cementmørtel er rige på silikat og tager derfor godt imod den slags behandling. Derimod virker det ikke lige så godt på mørtel, hvor kalk er bindemidlet, eller på kalksandsten – de får ikke den samme vandafvisende effekt.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden