Hvad er skruer?

En skrue bruges, når to materialer skal sættes sammen. Skruen har et gevind samt et hoved med en kærv. Der skal bruges en skruetrækker eller en skruemaskine til at skrue en skrue fast.

Se skruerne her

Gevind

Gevindet sørger for, at skruen kan skrues i og ud. Der findes flere typer gevind. De mest almindelige gevind er:

  • Groft gevind (har stor stigning) - skruen kommer hurtigt ind i materialet. Bruges især til de fleste typer træ.
  • Fint gevind (har lille stigning) - der skal skrues mere, inden skruen kommer i. Bruges hovedsageligt til hårde træsorter.
  • High-low-gevind - bruges til at sætte gipsplader op med.

Hoved

Hovedet på en skrue varierer meget. Nogle skruer skal flugte med overfladen, så den bliver helt glat, mens andre skal stikke lidt op og næsten pynte på overfladen.

Skruerne a-d på billedet til højre lægger sig oven på overfladen af det bræt, de skrues i, mens skruehovederne på e-f forsænkes i materialet. Skruer med linsehoved vil dog sidde med en lille rund bule op over overfladen.

Kærv

I hovedet på skruen er der en kærv. Den kan være lige, stjerneformet eller have en helt anden form (se billede i toppen af artiklen).De første skruer havde kun lige kærv, og de kunne være svære at skrue i, da en skruetrækker nemmere hopper ud af en lige kærv.

De mest almindelige kærvtyper er: 

  • Torx
  • Lige kærv
  • Pozidrive krydskærv
  • Phillips krydskærv
  • Unbrako.

Sørg for at bruge de rigtige bits eller skruetrækkere og i den rigtige størrelse. Ellers risikerer du, at bitten eller skruetrækkeren bliver slidt og i værste tilfælde knækker. Du kan også ødelægge skruens kærv.

En bit (se billedet i toppen af artiklen) er en lille stålspids formet efter kærvtyper, som sættes i skruemaskinen eller en skruetrækker til bits. Bitten med den lige kærv er den type, der er dårligst at bruge i en skruemaskine, da den nemt glider ud af kærven og derfor er svær at styre.

Den lige kærv gør det sværere for dig at skrue skruen i lige, og derfor kan du risikere at skruemaskinen eller skruetrækkeren glider væk fra skruen, hvilket kan resultere i ridser, eller du kan komme til skade.

Spids

Skruer har forskellige slags spidser. Den mest almindelige er helt spids.

En anden type skrue har borespids. En borespids fungerer som et bor og borer nærmest et hul til skruen, dvs. en slags forboring. Det er især skruer til stålprofiler, som har borespids, da en almindelig skrue ikke kan skrues igennem stål.

Dimension

Skruernes dimension, dvs. længde og tykkelse, er afgørende for, hvad de skal og kan bruges til. En skrues længde måles fra hovedet til spids, og tykkelsen måles lige under skruens hoved, på "stammen".

Materiale

Skruer er næsten altid lavet af galvaniseret stål. Det vil sige, at der ligger et tyndt lag zink uden på stålet, som gør, at skruerne ikke ruster så nemt. Skruer kan være galvaniseret på 2 måder:

  1. Ved varmgalvanisering, hvor stålet sænkes ned i et varmt zinkbad.
  2. Ved elgalvanisering, som er en elektrisk proces.

Blanke skruer er elgalvaniserede, og matte grålige skruer er varmgalvaniserede.

Helt blanke skruer kan også være af rustfrit stål eller almindeligt stål.

Som navnet antyder, ruster skruer af rustfrit stål ikke. De koster normalt det dobbelte i forhold til skruer af almindeligt stål, men holder også dobbelt så lang tid eller længere udendørs.

Skruer af almindeligt stål skal kun bruges inde, da de vil ruste udenfor.

Hvilke typer skruer findes der?

Der findes mange forskellige typer skruer. Deres udseende, størrelse og materiale har betydning for, hvor og hvad de skal bruges til.

Skruer kan inddeles i:

  • Spånskruer
  • Fubofix- eller montaflexskruer
  • Gipsskruer
  • Beslagskruer
  • Facadeskruer
  • Envejsskruer
  • Profilskruer
  • Maskinskruer
  • Specialskruer

Spånskruer

En spånskrue er nok den mest almindelige skrue. Den kan bruges til stort set alle former for samlinger i træ. 

Spånskruer fås både til indendørs og udendørs brug. De indendørs skruer er af elgalvaniseret stål, og de udendørs skruer er enten af rustfrit stål eller hærdet stål. Spånskruer fås med forskellige typer hoved, alt efter hvilken opgave de skal bruges til. De fås i længder på 12-200 mm og i tykkelser på 3-6 mm.

Fubofix- eller montaflexskruer

Fubofix/montaflex er en skrue, som kan bruges til mange forskellige formål - både ude og inde. Den er kendetegnet ved at være slank med et selvforsænkende hoved, dvs. at den flugter med overfladen, og så har den borespids, som gør det nemt at skrue den i. Skruerne fås i længder på 30-70 mm og i tykkelserne 3,0-4,5 mm. De er lavet af elgalvaniseret stål.

Gipsskruer

Som navnet antyder, bruges gipsskruer til at sætte gipsplader op med. Skruerne fås i 2 udgaver. En lidt grovere model til montering af gipsplader på et træskelet og en finere udgave til montering af gips på et stålskelet.

Begge typer fås i længder på 25-75 mm og i tykkelser på 3,5-4,2 mm og er lavet af elgalvaniseret stål.

Beslagskruer

Beslagskruer bruges, når et sømbeslag skal sættes fast på et skelet af træ. Når sømbeslaget er placeret det rigtige sted, skrues beslagskruerne ind i sømbeslagets forborede huller.

De mest almindelige beslagskruer er af elgalvaniseret stål, men fås også i rustfrit stål. De fås i længder på 25-50 mm og i tykkelser på 4-5 mm. Beslagskruen er nemmere at anvende end beslagsøm, da de er lettere at skrue ud, hvis beslaget er sat forkert og skal flyttes.

Facadeskruer

Facadeskruer bruges til at sætte facadebeklædninger op, fx stål- eller eternitbeklædning på et skelet af trykimprægneret træ eller stålprofiler.

Der findes 2 typer facadeskruer:

  • En sekskantet facadeskrue med skive til montering på stål. (billede)
  • En facadeskrue med stort panhoved til montering af eternit på træ.

Den sekskantede facadeskrue bruges, når eternit- eller stålplader skal monteres på et skelet af stålprofiler. Ud over at have et sekskantet hoved er skruen forsynet med en skive med en gummikrave og har borespids, så den selv borer sig ind i stålprofilerne. Denne skrue fås i længder på 16-64 mm, i tykkelsen 4,9 mm og af stål og elgalvaniseret stål.

Facadeskruen med stort panhoved er mere almindelig og bruges til at sætte eternitbeklædning og andre typer pladebeklædninger op på et skelet af træ. Skruen fås i længder på 36-41 mm, i tykkelsen 4,5 mm og er lavet af elgalvaniseret stål.

Envejsskruer

En envejsskrue eller "skruen uden ende" er en skrue, der hovedsageligt bruges til sikring af vindues- og dørbeslag. Når skruen er skruet i, sikrer et specielt gevind, at den ikke kan skrues ud igen. Derfor skal du være helt sikker på, at du skruer den i det rigtige sted, da den kun kan fjernes ved at skære den over med en vinkelsliber.

Envejsskruer kan være lidt svære at skrue i, så det anbefales at bore for, inden den skrues i. Skruerne fås i længder på 35-50 mm og i tykkelser på 3,5-6,3 mm. Envejsskruer laves af elgalvaniseret stål og rustfrit stål.

Profilskruer

Profilskruer bruges i forbindelse med montering af gipsvægge til at samle stålskeletvæggene (af stålprofiler). Skruen er forsynet med borespids og har en stor krave, som holder godt på de 2 stålprofiler, der skal skrues sammen. Skruerne fås i længder på 13-65 mm, i tykkelsen 4,2 mm og er af elgalvaniseret stål.

Maskinskruer

En maskinskrue afviger en del fra andre type skruer, da den har en anden type gevind. Maskinskruen har utilspidset gevind, dvs. at den ikke ender i en spids som alle andre skruer, men er lige tyk i hele gevindets længde. Maskinskruer bruges sammen med møtrikker og skiver til at spænde ting sammen.

Maskinskruens tykkelse angives på en anden måde end andre skruers tykkelse. Den angives med et "M" plus et tal. M3 betyder fx, at skruens gevind er 3 mm i bredden og passer til en møtrik i samme størrelse - M3. Skruerne fås i længder på 6-80 mm og i tykkelser fra M3 til M8, og de laves af rustfrit stål og elgalvaniseret stål.

LÆS OGSÅ: Søm

Specialskruer

En specialskrue er specielt udviklet til en bestemt opgave, fx en facadeskrue, der skal kunne fastholde en eternitbeklædning og derfor har en stor krave. Der udvikles hele tiden nye specialskruer, så der findes stort set en specialskrue til ethvert formål.

Hvornår skal du ikke bruge skruer?

I dag er der næsten ikke et sted i byggeriet uden skruer i en eller anden form. Da meget af nutidens byggeri er præget af stramme tidsplaner, bliver elementer ofte hurtigt skruet sammen og monteret.

Tidligere stod både tømrer og snedker og lavede sænkesamlinger (tapsamlinger) og andre tømrersamlinger uden søm og skruer. Mange af disse gamle tømrersamlinger holder stadig den dag i dag.

Bindingsværk i gamle huse er fx samlet ved hjælp af gamle klassiske tømrer- og tapsamlinger, som er naglet sammen. Så skal du renovere bygninger, som er samlet med den form for samlinger, bør du absolut ikke bruge søm eller skruer.

Hvor kan du købe skruer?

Skruer kan købes i trælaster, byggemarkeder, isenkræmmere og hobbyforretninger. Der findes også specialforretninger på nettet, som sælger værktøj, søm, skruer og beslag. Her kan du være heldig at finde gode tilbud på skruer. Husk, at skruer i æsker kan være meget tunge, og at forsendelsesgebyret kan være højt, hvis det ikke er inkluderet i forhandlerens pris.

Det kan også være en god idé at blive fast kunde i en trælast eller et byggemarked, da det ofte medfører en del rabat på produkter som søm og skruer.

Hvad koster skruer?

Priser på skruer varierer en hel del. Rustfri skruer er altid de dyreste, da rustfrit stål er et dyrt materiale. Det bedste, du kan gøre, er at besøge forskellige trælaster og byggemarkeder og se, om de har gode tilbud på skruer.

Det kan som regel ikke betale sig at købe skruer i små mængder, da det er meget dyrere. De fleste byggemarkeder tilbyder skruesortimenter, hvor du fx kan købe 6 forskellige størrelser spånskruer i en æske. Så har du lidt til forskellige formål.

Gode råd, når du skal bruge skruer

For at finde ud af, hvor lange skruer du skal bruge, skal du måle tykkelsen på det, du skal skrue fast. Skruerne bør være mindst 2 gange længere end det, der skal skrues fast. Så skal du skrue et terrassebræt, der er 25 mm tykt, fast til en bjælke, bør skruen være mindst 75 mm lang - 25 mm sidder i brættet, 50 mm går ned i bjælken.

Skal du skrue små lister fast, der ikke er tykkere end ca. 1 cm, er det ofte nok med små skruer, der er 2-4 mm tykke og 30-40 mm lange.

Skal du skrue større brædder på, fx beklædning, skal skruerne være omkring 4-5 mm tykke og have en længde, der passer til bræddernes tykkelse (se ovenfor).

Er det større konstruktioner, der skal samles, skal skruerne være 5-6 mm tykke, og de kan fås helt op til 200 mm lange.

Hvordan skal skruer opbevares?

Skruer opbevares bedst i de æsker, de leveres i, da der på dem står, hvilken størrelse skruerne har. Det gør det nemt at finde lige præcis den skrue, du skal bruge.

Æskerne er dog ofte af pap, så skal skruerne opbevares et sted, der ikke er helt tørt, kan det anbefales at købe sortimentsæsker af plastik med flere rum og plads til flere skruetyper. Hvis du har flere sortimentsæsker, kan de stables og forsynes med labels på fronten, så du hurtigt kan se, hvilke typer der er i de enkelte æsker.

Hold styr på søm og skruer i glas

En anden mulighed er at samle søm, skruer og andre løse småting i små glasbeholdere, der skrues fast i et bræt. 

Sådan gør du:

  1. Saml nogle gamle glas fra syltede agurker, oliven, rødkål osv., gør dem helt rene og sæt labels på dem, så du kan skrive, hvilken type søm/skruer, der ligger i glasset.
  2. Find et gammelt bræt og skær det til i den ønskede længde.
  3. Montér lågene fra de forskellige glas på brættet med en enkelt skrue.
  4. Skru brættet op et godt sted i dit værksted, fx skrue det direkte op igennem brættet og hæng det i loftet, eller skru et par vinkler på og sæt det op på væggen.
  5. Sortér alle dine søm og skruer og put dem i glassene, som du hænger op på lågene. Du kan med fordel lave nye labels, så du nemt kan se hvad der er i de enkelte glas.

LÆS OGSÅ: Rawlplugs