Hvad er en skunk?

I boliger hvor tageetagen er udnyttet, er der ofte skunke. Skunken er det hulrum, der dannes ved, at der er sat en lodret væg på ca. 50-100 cm op, som går fra taget/skråvæggen ned til gulvet. Det er bagved denne skunkvæg og ud mod taget, at selve skunken er. Der er ofte små låger i skunkvæggen, som gør det muligt at komme ud i skunken og efterse tagkonstruktionen. De kaldes skumklemme.

Skunken kan blive anvendt til mindre opbevaring, ved at du gennem skunklemmen kan skubbe reoler eller kasser ud i skunken. I flere skunkrum er der dog ikke lagt gulv, så man kan ikke sætte ting derud medmindre man lægger planker ud på bjælkerne. Skunken kan også være bygget op som en lang reol, så nogle ellers ubrugelige kvadratmeter udnyttes optimalt.

I dag er de fleste skunke dog isoleret. Da kravene til isolering er ændret væsentligt, siden de eksisterende huse med skunkrum blev bygget. Isoleringen kan være lagt langs taget i den skrå flade (varm skunk) eller langs væggen mod opholdsrummet i ned mod etagen under, i den lodrette og vandrette flade, en kold skunk.

Hvordan efterisoleres en skunk?

Når du skal efterisolere skunken på dit hus, er det vigtigt, at du først tjekker den ordentligt for eventuel gammel isolering. Desuden bør du undersøge, om der er isolering i bjælkelaget, dvs. i etageadskillelsen mellem skunkrummet og den underliggende etage.

Forskellige tagkonstruktioner kræver forskellig isolering. Sørg for, at skunken er godt ventileret.

Både den vandrette skunk og den lodrette skunk skal efterisoleres.

Den vandrette skunk er gulvet ude i skunkrummet. På den vandrette skunk skal der lægges minimum 200 mm isolering. I langt de fleste tilfælde er der dog kun plads til 125 mm isolering.

Det hjælper selvfølgelig altid, bare der kommer lidt ekstra isolering, men 125 mm er langt under det optimale. Derfor kan det være nødvendigt at fjerne eventuelle gulvbrædder eller at fjerne tagbelægningen og forhøje selve tagkonstruktionen, så der bliver plads til 200 mm isolering.

Den lodrette skunk er skunkvæggen ind mod loftrummet. Det er i mange tilfælde relativt nemt at isolere denne, hvis der ellers er en lem i væggen, så det er muligt at komme ind og sætte isoleringsplader på indersiden af væggen. Alt efter hvor meget plads der er i skunken, vil 200 mm være en god og tilstrækkelig mængde isolering på den lodrette skunkvæg.

Når du efterisolerer en skunk, er det vigtigt, at det gøres helt rigtigt, da risikoen for fugt og dermed råd eller svampeangreb ellers er stor. Der skal altid opsættes en dampspærre, når du efterisolerer. Dampspærren skal være på den varme side af isoleringen. Det vil sige, at den skal ligge inderst mod beboelse før isoleringen.

Er der allerede isoleret og en damspærre, når du går i gang med dit skunkprojekt, skal du sikre dig, at dampspærren er helt intakt. Hvis den ikke er det, skal den udskiftes.

Hvilke materialer bruges typisk til skunke?

Tidligere bestod den lodrette væg mellem skunkrummet og beboelsen af en almindelig bræddevæg med puds på. I dag kan skunken være udført i gipsplader, der sættes fast på et stål- eller træskelet. Væggen kan også være opført i gasbeton. I dag vil man typisk isolere i tagfladen – altså på den skrå del. På den måde får man en varm skunk, hvor man bl.a. kan føre rør.

Kan du selv bygge en skunk?

Det er forholdsvis nemt at konstruere en skunkvæg. Hvis du vil bruge dit loftrum til beboelse, vil det i denne forbindelse være oplagt at lave skunke, da de er med til at forbedre rumoplevelsen. I stedet for et rum med skråvægge helt ud til spidsen af spæret, virker det ofte mere harmonisk med en skunk, der dermed danner en lodret væg langs siderne af rummet.

Inden du går i gang med at bygge skunken, er det en god idé at få fat i en gammel plade og skære den til i den højde, du ønsker skunken. På den måde får du en fornemmelse af, hvordan rummet vil blive med en skunk, og du vil også kunne afprøve forskellige højder på den.

Den vandrette skunk er gulvet ude i skunkrummet. På den vandrette skunk skal der lægges minimum 200 mm isolering. I langt de fleste tilfælde er der dog kun plads til 125 mm isolering. Det hjælper selvfølgelig altid, bare der kommer lidt ekstra isolering, men 125 mm er langt under det optimale. Derfor kan det være nødvendigt at fjerne eventuelle gulvbrædder eller at fjerne tagbelægningen og forhøje selve tagkonstruktionen, så der bliver plads til 200 mm isolering.

Den lodrette skunk er skunkvæggen ind mod loftrummet. Det er i mange tilfælde relativt nemt at isolere denne, hvis der ellers er en lem i væggen, så det er muligt at komme ind og sætte isoleringsplader på indersiden af væggen. Alt efter hvor meget plads der er i skunken, vil 200 mm være en god og tilstrækkelig mængde isolering på den lodrette skunkvæg.

Når du efterisolerer en skunk, er det vigtigt, at det gøres helt rigtigt, da risikoen for fugt og dermed råd eller svampeangreb ellers er stor. På grund af en meget kraftig stigning i antallet af svampeskader de senere år har forsikringsselskaberne strammet reglerne og dækker ikke skader, hvis efterisoleringen er udført forkert.

Hvilke materialer bruges typisk til skunke?

Tidligere bestod skunken af en almindelig bræddevæg med puds på. I dag bliver skunken lavet af gipsplader, der sættes fast på et stål- eller træskelet med isolering imellem. På den måde er skunken isoleret allerede ved udførelsen.

Kan du selv bygge en skunk?

Det er forholdsvis nemt at konstruere en skunkvæg. Hvis du vil bruge dit loftrum til beboelse, vil det i denne forbindelse være oplagt at lave skunke, da de er med til at forbedre rumoplevelsen. I stedet for et rum med skråvægge helt ud til spidsen af spæret, virker det ofte mere harmonisk med en skunk, der dermed danner en halv eller hel meter lodret væg.

Inden du går i gang med at bygge skunken, er det en god idé at få fat i en gammel plade og skære den til i den højde, du ønsker skunken. På den måde får du en fornemmelse af, hvordan rummet vil blive med en skunk, og du vil også kunne afprøve forskellige højder på den.