Spørg Bolius

Skunkvægge kolde trods isolering - skal jeg skifte gipspladerne eller lægge mere isolering?

Hej Bolius

Har en varm skunk, der stadig er ret kold ved stærk vind.

Jeg kan ikke lægge mere på den eksisterende tagisolering.

Der er ikke plads, plus det er en andelsforening, så det skulle de stå for, og det er der ikke budget eller vilje til.

(Se også vedhæftede skitse)

Så jeg vil spørge, om det er ok at skifte gipsvæggene ud med varmvægge (gips+skum) i de områder, der ikke er vådrum? Plus måske lægge lidt ekstra glasuld i mellemrum mellem gulvstrøer i det omfang, at der er plads til det.

mvh Mikael

Svar

Hej Mikael

Det der oftest er problemet med de varme skunke, det er at de ikke er vindtætte.

Dermed står den kolde vind lige ind, og nedkøler hele dette område bagved selve isoleringen som skulle holde det hele varmt.

Problemet er så bare, at skunkvægge mv. ikke hverken er isoleret eller tætte, (med en dampspærre eller lignende) og dermed kan den kolde luft blæse ind under gulvene og ydermere suse ud igennem stikkontakter mv

Jeg sammenligner det ofte med at få mad ude fra, leveret i nogle flamingokasser. Flamingoen kan være nok så tyk omkring maden, men hvis kokken glemmer at lægge låget ordentlig på, så er maden kold når den komme frem.

Løsningen handler om en bedre tætning!

Tætning både ude ved tagfoden, så ventilationen af taget føres korrekt op OVER isoleringen, og tætning af dampspærren indvendigt, så det ikke blæser ind i skunken.

Alt sammen meget nemmere sagt end gjort.

Du kunne godt forbedre dine skunkvægge, men så er vi pludselig ude i noget dobbelt dampspærre osv. hvilket kan være en uheldig cocktail.

Ved at isolere dine skunkvægge, vil der blive endnu koldere ude i skunken, og på et tidspunkt opstår der risiko for kondensdannelse derude, hvilket kan lede til skimmelsvampe og andre fugtskader.

Få hellere din andelsforening til at hyre en byggesagkyndig, som kan hjælpe dem/jer med den rette løsning.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden