Hvor mange danskere har skure, og hvad bruger de dem til? De spørgsmål og andre har Videncentret Bolius søgt svar på i en YouGov-undersøgelse blandt danskere i alderen 25+ år.
Før vi lavede undersøgelsen, havde vi en hypotese om, at mange danskere har et skur, de enten har overtaget eller selv har bygget.
Mange registrerer skur i BBR
Tesen viste sig at holde stik, men hvad der er mere overraskende, er, at hele 64 procent har registreret et eller flere skure i Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Det er husejerens eget ansvar at registrere skure og deslige i BBR, og derfor er det ikke alle, der får det gjort.
Den manglende viden om BBR-registrering afspejler sig i, at 34 % ikke var klar over at skure overhovedet skal registreres, mens 23 % siger, at skuret ikke var korrekt registreret i BBR, da de købte huset.
Skuret skal være af kvalitet
Rigtig mange har skure, der er over 20 år gamle. Og kigger man på valget af materialer, er de bygget til at holde meget længere.
Undersøgelsen viser, at en stor andel har valgt at bygge skure med tagmaterialer som tegl, tagpap eller bølgeplader af eternit frem for mindre langtidsholdbare materialer.
At mange holder sig til kvalitetsmaterialer, når der skal bygges skur, kan aflæses i prisen. Et skur løber typisk op i 8-9000 kroner eller mere, selvom fire stolper, nogle brædder og nogle plastikplader ellers ikke lyder af så meget.
Skure er i øvrigt noget, man som husejer fortrinsvis bygger selv, viser resultaterne.
Mændene går i skuret
Det er måske heller ikke overraskende, at det primært er mændene, der koncentrerer sig om at bygge skuret.
Det kan skyldes, at mændenes hobby foregår i forbindelse med udeliv og skur, hvor man fx reparerer cykler og arbejder med værktøj.
