Spørg Bolius

Slibeskade på bordplade - hvordan får jeg den pæn igen?

Hej Bolius

Hej Bolius Ifm. slibningen af bordpladen på mit spisebord sleb jeg med en extendersliber med korn 80/180/240 som anbefalet flere steder.
Bordpladen blev fint ensartet, men pludselig kom jeg til at lave en gennemslibning med korn 240, uagtet jeg ikke havde en oplevelse af at presse mere end jeg gjorde på resten af bordpladen. Pludselig fremtrådte nogle ridser i bordpladen på den anden led selvom jeg kun sleb i årenes retning på bordpladen.
Gennemslibningen er rigtig grim og er helt tydelig på bordet der ellers er blevet rigtig pænt.
Jeg har brugt en bordpladeolie fra Junckers og fulgt alle anvisninger.
Hvad kan jeg gøre?
Mvh. Rasmus

Hej Rasmus S
En finéret bordplade har altid en begrænsning i forhold til hvor mange gange, den kan klare at blive slebet. Har du først fået slebet hele finér-laget af, er der ikke så meget du kan gøre. Og som jeg ser det på billedet, er det, hvad der er sket.
Om en dygtig snedker kan udskifte et mindre stykke og ramme årringe mv. eller om den bedste reparation er, at forny hele bordpladen med et nyt lag finér, kan jeg ikke vurdere. Her må du kontakte en snedker og høre ad.
 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden