Spørg Bolius

Slibning af trykimprægneret træterrasse?

Jeg har i alt ca. 225 m2 træterrasse, trykimprægneret,..og 100 m2 trægulv, omkring og i mit hus Meget vedligeholdelse...

Benytter regelmæssigt rondel slibning indenfor, og tænker at benytte samme udenfor på terrasse. Er det muligt?

Mvh Jesper

Hej Jesper

Nu ved jeg ikke, hvad du vil opnå ved at slibe din trykimprægnerede terrasse, udover at få den pæn?

Hvis du begynder at slibe de 225 m2 terrasse, øger du dit arbejde markant. Du vil herefter være nødt til at gøre det hvert år. Dertil reducerer du terrassens levetid, fordi styrken af brædderne bliver reduceret, når de bliver tyndere.

Mit bedste bud, som jeg selv praktiserer, er at skure terrassen med en halvstiv børste og en opløsning med flydende sæbespåner med passende mellemrum. Det både rengør og efterlader lidt sæbe i træet, som virker imprægnerende mod snavs.

Metoden reducerer ikke træet som slibningen, eller hvis du benytter en trykspuler, som er hård ved træets overflade.

Ved godt, at det er hårdt arbejde, men jeg synes, det er besværet værd, fordi terrassen kommer til at se ny ud igen.

Held og lykke

PS! Prøv et lille stykke først

Relaterede artikler:

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Ole Vedsted-Jakobsen, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden