Hvad er et sømbeslag?

Samling af konstruktioner af træ udføres ofte med et sømbeslag af en eller anden type. Der findes så mange forskellige typer beslag, at der stort set er beslag til alle slags konstruktioner af træ. Før i tiden blev alt samlet med tømmersamlinger, hvilket var en langt mere tidskrævende metode.

De mest almindelig sømbeslag er vinkelbeslaget, hulbåndet og sømpladerne. Sømbeslag er ofte lavet af varmforzinket stål, som gør dem yderst modstandsdygtige over for især fugt og dermed rust, og andre ydre påvirkninger. Ved varmforzinkning dyppes stålet i smeltet zink, hvorved der opstår en reaktion mellem stålet og zinken. Det kan også være udført i forniklet eller elforzinket som ikke er en helt så effektiv rustbeskyttelse.

Hvilke sømbeslag findes der?

Der findes rigtig mange forskellige beslag. Disse er de mest almindelige, som også oftest anvendes i byggeriet i dag:

LÆS OGSÅ: Bindingsværk

  • Vinkelbeslag
  • Bjælkesko
  • Hulbånd
  • Hulplader
  • Gerberbeslag
  • Søjlesko
  • Toplægtebeslag.

Det er ofte ingeniøren, der dimensionerer hvilken bjælkesko, der skal anvendes og antallet af søm eller skruer der skal benyttes ved større byggerier. Hvis man er i tvivl om konstruktionens holdbarbed, er det en god idé at kontakte en ingeniør. Ingeniører benytter for det meste kamsøm ved deres beregninger.
Hvis det er kamsøm, der er foreskrevet, bør man ikke skifte til skruer uden at konsultere den ingeniør, der har beregnet antallet.

Vinkelbeslag er nok det mest anvendte beslag blandt gør det selv-folket. Rigtig mange udestuer, carporte, mindre skure m.m. er samlet med vinkelbeslag.

Vinkelbeslaget bliver som regel brugt, hvor lodrette og vandrette bjælker/stolper, osv. mødes og skal sættes sammen. Det er lettere og oftest bedre end at bruge store gennemgående bolte med møtrikker, stiksøm og skråttillede skruer. Det kan naturligvis diskuteres, om disse beslag er kønne eller helst skal bruges indeni konstruktioner, så de skjules af fx en bræddebeklædning. Det er imidlertid ofte den sikreste og hurtigste måde at sammenholde en konstruktion.

Vinkelbeslaget fås i groft sagt 2 udgaver, med og uden ribbe i midten.

Ribben er en forstærkning, der betyder, at vinklen ikke så nemt bliver bukket ud af form. Især i større konstruktioner med store dimensioner tømmer bør der bruges vinkelbeslag med denne forstærkning (ribbe). Til mindre konstruktioner, hvor der ikke er et stort træk på konstruktionen, kan man sagtens bruge vinkelbeslag uden ribbe.

Alle vinkelbeslag har forborede huller til skruer (beslagskruer) eller søm (beslagsøm). Derudover er der på de fleste et noget større hul til en bolt, hvis beslaget skal sættes rigtig godt fast og kunne holde til kraftig trækbelastning.

Bjælkesko

Bjælkeskoen er ikke helt så kendt og brugt som vinkelbeslag. Bjælkeskoen bruges ofte til udendørs terrasser eller ved montage af gulvbjælker. En rem monteres på husets facade, som terrassebjælkerne skal sættes fast på. Bjælkesko monteres på remmen med den afstand, der skal være imellem bjælkerne, fx 600 mm imellem. Der måles 600 mm fra midten af den ene bjælkesko til midten af den næste og så fremdeles. Bjælkerne lægges ned i bjælkeskoen og skrues/sømmes fast.

LÆS OGSÅ: Søm

Bjælkeskoen er god til at tage det tryk nedad, der vil være på en sådan bjælke. Man kan i stedet sætte almindelige vinkelbeslag på siden af bjælkerne, hvilket mange gør, og det kan også fungere, hvis man som minimum sætter 1 vinkelbeslag på begge sider af bjælken. Men så kan man ligeså godt benytte en bjælkesko - prisen og arbejdet er mindre.

Bjælkeskoene laves af 2,0 mm-plade. De kan også fås 2,5 mm tykke, så de er stærkere, samt i specielle størrelser.

Hulbånd

Hulbåndet er et stålbånd med huller. Der er flere størrelser af hulbånd alt efter anvendelse og styrke. Hulbåndet ligger i ruller og kan være ret svært at håndtere.

LÆS OGSÅ: Skruer

Hulbåndet bruges til vindafstivning af større skeletvægge af træ og af tagflader. Som det ses på tegningen, sættes der et kryds af hulbånd diagonalt fra hjørne til hjørne. Det skrues fast i bund og top samt alle de steder, hvor det krydser en stolpe eller et spær. Hulbånd til dette formål fås 1,0-2,0 mm tykke i bredder på 20-25 mm. For at være sikker på, de er virksomme benyttes strammebeslag.

Hulbånd bliver også ofte brugt til at hænge rør op med, fx vandrør, der hænger i stropper oppe under loftet. Derudover bruges det også til diverse hobbyformål. Denne type hulbånd kaldes  patentbånd og er tyndere og lettere end det noget kraftigere hulbånd, som bruges til vindafstivning. Det fås i tykkelser på 0,8-1,2 mm og i bredder på 12-26 mm. Patentbånd må ikke bruges til vindafstivning.

Hulplader

Hulpladen eller sømpladen, som den også kaldes, bruges ofte, til øgning af spær og bjælker eller ved opbygning af spær. Der benyttes en plade på hver side.

LÆS OGSÅ: Rawlplugs

Tidligere lavede man altid tapper, som blev "låst" med en nagle, fx på bindingsværk.

Ulempen med hulpladerne er, at det ikke ser så pænt eller professionelt ud med diverse hulplader monteret på alle samlinger. Derfor benyttes dette ikke, hvor de er synlige. Hulplader fås 1,5-2,0 mm tykke som rektangulære plader.

Gerberbeslag

Gerberberbeslaget er særdeles anvendeligt, når bjælker/spær i tagkonstruktionen skal forlænges. Anvendes lidt som sømbeslagene.

Gerberbeslaget kan med den lidt skæve form gribe over en samling af 2 spær. Det giver dog ikke en samling af stor styrke. Det fås i højder, der svarer til de almindelige standarddimensioner for tømmer. De fås kun 2,0 mm tykke.

Søjlesko

Søjleskoen bruges i et fundament af beton, hvorfra der skal rejses stolper. På den måde undgår man, at stolpens endetræ ikke får direkte jordkontakt og dermed fugt. Det er et krav fra forsikringerne, at træ ikke må være i berøring med jorden, hvis forsikringen skal omfatte disse.

Søjleskoen er en slags "sko", en plade formet som et ”u”, som træet monteres i, og selve søjleskoen monteres og støbes fast i betonen. Stolperne/bjælkerne monteres i søjleskoen med beslagskruer/beslagsøm, men kan også forsynes med en eller flere gennemgående bolte, afhængigt af deres størrelse. Søjlesko er noget tykkere end andre typer beslag og fås i op til 5 mm’s tykkelse.

Toplægtebeslag

Toplægtebeslaget er, som navnet antyder, beregnet til at holde toplægten, den øverste, "sidste" lægte på tagfladen. Det er på toplægten, at tagets rygning gøres fast, og derfor er det vigtigt, at den øverste lægte ligger plant og i vater. Med toplægtebeslaget kan den sidste lægte sættes fast, så overgangen passer præcist mellem tagrygning og selve tagbelægningen/tagfladen.

På toplægtebeslaget kan de lange flanger (ombøjet eller fremstående kanter i metal) under selve den u-formede "sko" bukkes og skrues fast i spæret. Derfor er denne type beslag også kun 1,5 mm tyk, så det lettere kan bukkes ned over spæret.

Hvor kan du bruge sømbeslag?

Når større huse af træ samles, foregår det som regel på byggepladsen, og her er beslagene meget praktiske, fordi de tillader hurtig montage. Da de fleste konstruktioner beklædes på den ene eller anden måde, ses beslagene ikke.

Hvor bør du ikke bruge sømbeslag?

Det er ikke en god idé at bruge beslag til synlige konstruktioner og samlinger med mindre det er i en sekundær bygning. Ved reparationer af ældre bindingsværker og gamle bygningsværker bør du heller ikke bruge sømbeslag - her må der laves gamle traditionelle tømmersamlinger.

Hvordan monterer du sømbeslag?

I langt de fleste tilfælde bliver sømbeslag monteret med enten beslagsøm eller beslagskruer. Fordelen ved beslagskruerne er, at de er noget nemmere at få ud igen, hvis et beslag fx er sat forkert og skal flyttes. Det kan være ret svært at få beslagsøm ud - selv ikke et brækjern gør det nemt.

Gode fif om sømbeslag

Når flere søjlesko skal sættes præcist i et fundament, kan det være en god idé skrue dem alle fast i en lang lægte i den korrekte afstand til hinanden. Herefter stikkes de ned i betonen, og lægten klodses op, så den ligger i vater og sidder helt præcist. Når betonen er hærdet, sidder alle beslagene perfekt - både i den rigtige højde og i den helt præcise afstand til hinanden.

Flangerne på toplægtebeslag bukkes bedst over en hård kant, så der kommer et godt lige buk.
Det kan absolut ikke betale sig først at montere bjælkesko på den bjælke, de skal holde, inden du sætter dem fast på den rem eller den væg, hvor de skal sidde. Hvis du gør det, skal du nemlig stå og fægte med den lange og tunge bjælke. Sæt bjælkeskoene op én efter én på remmen eller væggen, hvor der skal ligge et spær.

Hvor kan du købe sømbeslag?

I de fleste byggemarkeder kan du købe de fleste typer og modeller beslag. Skal du bruge mere specielle beslag, kan du finde en oversigt på nettet.

Hvad koster sømbeslag?

Priserne på beslag kan variere meget, og det kan godt betale sig at kigge flere steder end i et byggemarked. Du kan være heldig at gøre et godt køb, når der sælges større restpartier. Ellers ligger priserne fra få kroner pr. styk til flere hundrede kroner for en rulle hulbånd.

Opbevaring af sømbeslag

Hvis du har købt for mange sømbeslag, kan de sagtens ligge i en papkasse i skuret, såfremt der ikke er for fugtigt. De skal helst ligge tørt.