Sådan kan solafskærmningen klares ved ovenlysvinduer. Arkivfoto
Hvilke fordele og ulemper er der ved at skærme af for solen?
Det kan føles skønt, når den første forårssol stråler titter gennem ruden og varmer stuen efter en lang vinter. Men desværre kan solens stråler også være generende, både i form af overophedning og i form af blænding fra reflekser og direkte sollys.
Det er således en fin balance mellem, hvornår solens stråler er et positiv bidrag til lys og varme, og hvornår man føler sig generet af det. Derfor er det rart at kunne kontrollere soladgangen for at udnytte den optimalt og få den største glæde af den.
Overophedning af boligen
Ordet overophedning bruges, når solen opvarmer boligen så meget, at det føles generende. Nye boliger er, på grund af skrappe energikrav, isoleret rigtig godt, og mange af dem er udstyret med store glaspartier fra gulv til loft for at skabe udsigt til omgivelserne og lukke lyset ind.
Store glaspartier har imidlertid den virkning, at der også strømmer store mængder solvarme ind, hvilket kan være nyttigt i de kolde måneder, hvor solen kan bidrage til at varme boligen op og dermed give besparelser på varmeforbruget. Men allerede i forårsmånederne, hvor solen står lavt på himlen, kan solvarmen blive generende og medføre indetemperaturer over 30 grader. (https://realdania.dk/nyheder/2023/09/varme-er-den-nye-indeklimaudfordring)
Problemer med overophedning er dog ikke et problem, der kun forekommer i nyere boliger. Også i ældre boliger kan temperaturen indendørs blive ubehagelig høj, men ofte er de ældre boliger mindre isolerede og kan dermed lettere slippe af med varmen.
Termisk brud opstår som følge af spændinger ved meget høje temperaturforskelle. Vær derfor varsom med mørke solafskærmninger tæt op af ruden.
Indvendig solafskærmning
Eksempler på indvendige flytbare solafskærmninger er gardiner, lameller og persienner, som har den fordel at de kan have flere indstillinger, dvs. de kan benyttes for dele af vinduet eller vinkles, således man stadig kan kigge ud. Desuden fås de indvendige afskærmninger i et væld af farver og mønstre og kan dermed også indgå som et dekorativt indretningselement.
De indvendige gardiner kan både fungere som en afskærmning mod solen, mod blænding og mod indkig, og fås dertil i forskellige vævninger, der også kan have positiv effekt på rumakustikken idet lyden absorberes i tekstilen.
Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at gardinet ikke placeres for tæt på ruden, således, at der kan opstå et hulrum, mellem ruden og afskærmningen som bliver meget varm, hvormed der kan opstå store spændinger i ruden, der kan medføre termisk brud, dvs. at ruden springer. Dette er især vigtigt ved mørke afskærmninger, som absorberer varmen mere end de lyse.
Som alternativ til de klassiske gardintyper, findes topdown-bottomup-gardiner, som kan trækkes oppefra og ned eller nedefra og op og således hænge midt i vinduet, så der lukkes lys ind både under og over gardinet.
Ulempen ved de indvendige afskærmninger er, at solens varmestråler når ind gennem ruden inden de bremses af afskærmningen, hvorfor det ikke er den mest effektive løsning, hvis afskærmningens primære formål er at forhindre overophedning i boligen. Her bør man i stedet overveje en udvendig solafskærmning, som blokerer for solindstrålingen inden ruden.
Selvom et tagudhæng ikke er justerbart, skærmer det effektivt for den høje sol om sommeren, som ellers kan give overophedning. Ud over at skærme for solen, beskytter et tagudhæng også bygningen mod vejr og vind.
Udvendig solafskærmning
Eksempler på udvendige flytbare solafskærmninger er en markise, lameller eller skodder. Disse kan alle aktiveres ved behov og trækkes fra når man i stedet ønsker fuldt udsyn. Et dybt tagudhæng er derimod et godt eksempel på en fast, udvendig afskærmning, som effektivt skærmer mod den høje direkte sol og samtidig fungerer som værn mod slagregn og anden vejrlig.
I Danmark har vi for det meste vinduer, der åbner udad, og det sætter visse begrænsninger for brugen af udvendig solafskærmning, som ellers er den mest effektive metode til at undgå overophedning indendøre.
Det kan dog godt lade sig gøre at finde egnede løsninger, selvom vinduerne åbner ud af.
Når du skal vælge udvendig solafskærmning, er der 3 vigtige overvejelser:
1. Mulighed for brugerstyring. Det er vigtigt at det er nemt og tilgængeligt både at aktivere og deaktivere afskærmningen. Ellers er der en god sandsynlighed for afskærmningen ikke udnyttes optimalt. Det er f.eks. vigtigt at afskærmningen hurtigt kan deaktiveres hvis man mangler lys, eller tilsvarende kan aktiveres hvis man føler behov for at skærme for indkig.
2. Vedligehold. En udvendig solafskærmning er udsat for både sol, vind, frost mm. Derfor er det væsentligt at huske, at de udvendige afskærmninger kræver et vist vedligehold for at have en god lang levetid. Det kan være i form af inspektion og justering af mekaniske dele eller i form af afvaskning af snavs, alger osv.
3. I Danmark bevæger solen sig fra øst mod syd og videre mod vest. Om formiddagen og eftermiddagen står solen lavt, mens den midt på dagen står højt. Lamelafskærmning med vinkel kan skærme for lav sol uden at blokere udsyn og lys. Mod den høje middagssol er vandrette afskærmninger som udhæng mest effektive, da de skygger uden at hindre udsyn.
Integreret solafskærmning
Integreret solafskærmning ses typisk som persienner eller en tynd film, der sidder imellem 2 lag glas. Denne type blev mest anvendt i 60’erne-70’erne, men ses stadig. Afskærmningen betjenes ofte manuelt ved hjælp af snoretræk, hvor du selv kan styre, hvor meget lys, du vil lukke ind.
Der findes også nyere løsninger, hvor en tynd perforeret metalfilm er monteret på mellem glassene. Hullerne i metalfilmen er vinklet på en måde, så de holder solens lys ude, mens man stadig kan kigge ud. Dermed begrænses mængden af sollys, der trænger ind uden at udsynet forhindres, og du slipper for at skulle rulle markiser, persienner og lign. op og ned.
Fordelen ved både gammeldags og moderne integreret solafskærmning er, at en del af varmen bliver holdt ude på de varme sommerdage, idet der er et lag glas mellem solafskærmningen/persiennen og rummet inde bag vinduet. Det er især en fordel, hvis du har store sydvendte glaspartier, hvor det effektiv kan reducere overophedning.
En ulempe er, at det kan være besværligt at reparere de indbyggede løsninger, og det kræver et bredt ramme- eller karmparti, idet ruden bliver meget tyk. Den tykke ruder bevirker i sig selv en øget afskærmning, som kan være en ulempe på de dage, hvor du gerne vil have meget lys ind.
Blænding fra solen
Dagslys fra solen er vigtigt i forhold til både vores helbred, velvære, opfattelse af tid og rum og kan desuden minimere den nødvendige brug af elektrisk belysning. Men ligesom med overophedning kan dagslyset blive generende, hvis det skaber blænding og reflekser.
Blænding opleves ikke nødvendigvis samtidig med overophedning, da blænding typisk opstår i vinter og overgangsperioder, hvor solen står lavt på himlen.
Hvilke former for solafskærmning findes der?
Generelt set findes der således tre overordnede typer af solafskærmning; indvendig, udvendig og integreret i ruden. Disse typer kan underinddeles i faste eller flytbare afskærmninger; og for de flytbare kan styringen være enten manuel eller automatisk via en sensor.
Hvilken type der er passer bedst til dit hus, afhænger af flere forhold:
• Hvilken orientering vinduet har
• Hvad rummet bruges til
• Hvor meget der skal skærmes af for solen
• Skal afskærmningen også fungere som blændings- og indkigsbeskyttelse
• Overvejelser om vedligehold
• Arkitektoniske hensyn
En permanent solafskærmning med lameller. Foto: Christensen & Co.
Fra Byggeri Heiberggården i Hørsholm. Her er der benyttet skodder som solafskærmning, mens de løvfældende træer også hjælper med at skygge for solen om sommeren. Foto udlånt af: Ølstrup Maskinsnedkeri.
Her fungerer markisen både som solafskærmning af rummet indenfor og på terrassen. Foto: Viking Markiser A/S.
Lameller
Lameller kan være en effektiv afskærmning, hvor vinklen på lamellerne kan tilpasses vinduets orientering. Lamellerne tillader udsyn til omgivelser og kan integreres i skodder, der kan flyttes frem og tilbage i vinduespartiet efter behov.
Skodder
Sydpå ses ofte afskærmning i form af skodder for vinduerne. Ud over at skærme for den værste sol i middagstimerne sørger skodderne også for, at man sover i mørke. Man kan have skodderne for og samtidig have vinduerne åbne, men selvfølgelig kun hvis de åbner indad, hvad de af praktiske hensyn gør sydpå.
Beplantning
Beplantning kan fungere som en effektiv, naturlig afskærmning idet bladene afskærmer i de varme måneder, mens løvfældende træer lader lys og varme trænge ind om vinteren, når bladene er væk. Birketræer en et fint eksempel på en beplantning, der kan benyttes som afskærmning om sommeren.
Markiser
Markiser fungerer på samme måde som tagudhæng ved at skærme af for solen, når den står højt på himlen. Fordelen ved en markise frem for tagudhænget er, at du kan regulere markisen. Man kan få markiser, der automatisk ruller ud, når solen står på, hvilket kan være praktisk, hvis man ikke er hjemme. Så kommer man ikke hjem til en overophedet bolig.
Udvendige rulleskodder eller persienner
Udvendige rulleskodder eller screens ses sjældent på danske boliger, da vi som regel har vinduer, der åbner udad. Men ved større glaspartier, der ikke kan lukkes op, er denne form for udvendig afskærmning især effektiv mod overophedning. Rulleskodder er ofte lavet i aluminium og er relativt lette at montere.
Film og folier
Hvis du ønsker en permanent afskærmning, findes der forskellige former for film og folier til at klæbe på ruderne. Disse kan være en god løsning, hvis du vil mindske gener fra indkig med stadig have lys ind i boligen.
Ønsker du den bedst mulig effekt, skal du gå efter solfilm, der både holde lys og varme ude. Det kan ikke anbefales at anvende film og folier på termoruder og energiruder, da det kan give spændinger i ruden, så den går stykker. Desuden vil garantien på de fleste vinduer/ruder forsvinde, hvis man klæber filmen på.
Ruder i solafskærmende glas
I moderne vinduer, kan man vælge at benytte solafskærmende glas, der reducerer både adgangen af lys og varme Man skal dog være opmærksom på at disse ruder også kan have en mindre effekt på farvegengivelsen i rummet.
Indbygget solafskærning
Integreret solafskærmning ses typisk som persienner eller en tynd film, der sidder imellem 2 lag glas. Denne type blev mest anvendt i 60’erne-70’erne, men ses stadig. Afskærmningen betjenes ofte manuelt ved hjælp af snoretræk, hvor du selv kan styre, hvor meget lys, du vil lukke ind.
Der findes også nyere løsninger, hvor en tynd perforeret metalfilm er monteret på mellem glasene. Hullerne i metalfilmen er vinklet på en måde, så de holder solens lys ude, mens man stadig kan kigge ud. Dermed begrænses mængden af sollys, der trænger ind uden at udsynet forhindres, og du slipper for at skulle rulle markiser, persienner og lign. op og ned.
Fordelen ved både gammeldags og moderne integreret solafskærmning er, at en del af varmen bliver holdt ude på de varme sommerdage, idet der er et lag glas mellem solafskærmningen/persiennen og rummet inde bag vinduet. Det er især en fordel, hvis du har store sydvendte glaspartier, hvor det effektiv kan reducere overophedning.
En ulempe er, at det kan være besværligt at reparere de indbyggede løsninger, og det kræver et bredt ramme- eller karmparti, idet ruden bliver meget tyk. Den tykke ruder bevirker i sig selv en øget afskærmning, som kan være en ulempe på de dage, hvor du gerne vil have meget lys ind.
En fordel ved indvendig solafskærmning er, at den er nem og hurtig at betjene, og den fås i mange variationer og farver. Foto venligst udlånt af Garant
Ved valg af en screen kan du holde solens varme ude og undgå at komme hjem til en overophedet bolig. Foto venligst udlånt af Garant
