Spørg Bolius
Totalrenovering - kan vi bevare stemningen ved at genbruge køkken og andre bygningsdele?
Hej Bolius
Vi er på udkig efter en bolig der gør at jeg bliver mindre stresset, nu har vi set på en bolig, den har sjæl og er det som jeg elsker, nemlig et godt og vidunderligt gammeldags køkken, desværre er der også en del der er mangler, trappen er noget stejl, og ikke særlig handicapvenlig, især ikke for kørerstole og folk med
rollator, så hvis vi nu tog og købte dette hus, ville man miste dens sjæl hvis man gemte køkkenet og genbrugte nogle af de ting der er i huset den dag idag?
Vh Jane A
Hej Jane
Det er en rigtig god ide, at beholde nogle af husets originaldele for at bevare den charme det har.
Der er også god mulighed for at gemme et ældre køkken og fx flytte det lidt rundt, eller blot give det en makeover hvis det er lidt slidt i overfladen.
Det kan du fx læse lidt om her Makeover til dit køkken | Få gode råd til billigt at få et 'nyt' køkken (bolius.dk)
Du skal dog generelt være opmærksom på at renoveringer i huset, både de store og de mindre renoveringer, kræver tid og energi. At ændre køkkenet og den stejle trappe vil tage tid, og hvis pointen er at du skal føle mindre stress, så vil jeg som minimum anbefale dig at få en professionel håndværker til at klare alt for dig, så der er så lidt som muligt du skal tage dig af.
Alternativt skal du kigge videre efter et hus, der lige præcis er det du står og drømmer om, og som ikke umiddelbart kræver nogen renovering. Kig evt. efter et hus i ét plan, så du helt slipper for trapper fremadrettet.
Med venlig hilsen