Træspån

Træspån er blevet et populært materiale i mange nybyggerier og kan både bruges til dit tag som tagdækning og som beklædning på gavle og facader.

tag belagt med træspån. Foto: Starupwood.dk

Tage belagt med træspån er ikke et udpræget syn i det danske landskab, selvom det arkitektonisk er en tabbelægning, der fungerer godt på mange træhuse. Foto: Starupwood.dk

Hvad er træspån?

Træspån, også kaldet tækkespån, er mindre stykker træ – eller nærmere små brædder, som typisk er 30-50 cm lange, 7,5-12,5 cm brede og 1,5-2,5 cm tykke. Træspån kan være lavet af eg, lærk, tuja og akacie/robinie.

Set fra siden skæres underkanten på spånerne af under 45 eller 90 grader. Set ovenfra findes der flere faconer, hvor den lige og den buede underkant er de mest almindelige.

Træspån kan bruges til dækning af tage og som beklædning af gavle og facader. Fordelen ved træspån er, at de enkelte stykker er små og derfor lægger sig tæt op ad den form, de skal dække. De er velegnet på fx buede overflader.

Hvor længe har man brugt træspån som beklædning?

Træspån er et velkendt tagdækningsmateriale i Skandinavien og store dele af Øst- og Centraleuropa. Anvendelsen af træspån har været kendt i Danmark helt tilbage til vikingetiden.

Træspån er tidligere blevet brugt som tag- og facademateriale på udhuse og landbrugsbygninger samt på vindmøller og bornholmske rundkirker. På møllerne og rundkirkerne er træspån blevet brugt på grund af materialets føjelighed og holdbarhed, der gør det velegnet til at dække de krumme og kegleformede flader.

Træspån blev ofte lagt i et mønster på tagoverfladen, så vand blev ledt væk fra taget. Så de mange flotte mønstre skyldes primært hensyn til spånernes holdbarhed.

Træspån blev også brugt til beklædning af lodrette flader, og mange ældre landbrugsbygninger har stadig spånklædte gavle. Hele vægge med spånbeklædning ses efterhånden sjældent.

Frem til det 20. århundrede var træspåntage almindelige i Norden, men er i dag mere sjældne. Dog har de fået et comeback i dansk arkitektur i nyere tid.

Se fotoreportage af hvordan spånerne bliver lavet.

Hvordan monteres træspån?

Træspån lægges i 3 lag på et underlag af brædder eller lægter. De 3 lag opnås ved, at hver spån dækker 2 tredjedele af den foregående spån. På den måde bliver overfladen tæt.
Når du bestiller spån, skal du beslutte dig for, hvilken facon spånens underkant skal have, og om spånerne skal være skåret eller klippet. Bland ikke de 2 afkortningsformer i beklædningen, da de vil se forskellige ud i den færdige flade.

LÆS OGSÅ: Tagbelægninger af træ

Beklædning af lodrette flader med træspån

LÆS OGSÅ: Undertage

Montering af træspån skal udføres med en vis præcision. Foto: Starupwood.dk

Træspån skal monteres omhyggeligt, så det både fungerer rent æstetisk og byggeteknisk. Især er det vigtigt, at de monteres med et mellemrum imellem hver enkelt spån, så de har plads til at udvidde sig i fugtigt vejr. Foto: Starupwood.dk

Ved beklædning med træspån på lodrette gavle og facader startes der nedefra. Underlaget for spånerne en bræddebeklædning, hvorpå træspånpladerne monteres med en indbyrdes afstand på 3-5 mm for at sikre udluftning og give plads til udvidelse i fugtigt vejr.

Der slås 2 søm i hver spån, som så dækkes af den næste række spån. Sømmene skal kun lige akkurat slås i, så de holder spånen på plads. Dermed undgår man, at spånernes overflade bliver knust omkring sømhovedet.

Hvis der bruges kobbersøm, bør der bores for, da de kraftige kobbersøm kan flække træet. Inden oplægningen er det klogt at sortere spånerne, så flækkede spån og spån med knaster tages fra. De kan måske bruges, hvor det ringe materiale kan skæres bort, når spånerne tilpasses.

LÆS OGSÅ: Stråtage

Skal træspån overfladebehandles?

Træspån bør ikke være vakuum- eller trykimprægneret, men i stedet være korrekt skåret (spejlskårne) og dermed selvimprægnerede fra naturens hånd. Når træspån er skåret korrekt, og der er anvendt en velegnet type træ, vil vandet løbe af taget i stedet for at lægge sig og opfugte træet. Dette kaldes selvimprægnerede spån.

Spånerne skal have en overfladebehandling, der ikke danner en tæt overflade, da der så er risiko for, at der kommer kondensdannelse på deres underside. Det kan bevirke, at spånernes overflade flækker af.

Overfladebehandlingen skal beskytte træet mod sollysets ultraviolette stråler, som kan være med til at nedbryde træets struktur. Det er sollyset, der er årsag til den grå lidt uldne karakter, som ubehandlede træoverflader med tiden får. Desuden skal overfladebehandlingen forhindre regnvand i at trænge ind i træet, men samtidig tillade, at fugt i træet kan fordampe. 

Den klassiske overfladebehandling af spån foretages med trætjære, som opfylder de tekniske krav til en god beskyttelse af spånerne. Træspån skal være helt tørt før tjæring.

Hvis træspån ikke overfladebehandles med trætjære, kan der bruges et træolieprodukt eller en oliebaseret træbejdse.

Er den opsatte træspån skygget af bygninger eller træer, vil det ofte blive overgroet af alger. Det er et tegn på, at taget er for fugtigt, når mos, lav og algevækst præger en spåntækket overflade, og en nedbrydning er allerede godt fremskreden.

Hvor længe holder træspån?

Træspåns holdbarhed afhænger af dets hældning, træsorten og eventuel overfladebehandling. De fleste træsorter har en forholdsvis lang holdbarhed på mellem 40 og 70 år. Visse træsorter er desuden selvimprægnerende og kan dermed have en endnu længere holdbarhed, fx egetræ og akacie/robinie.

Der er dog eksempler på bornholmske rundkirker med tage af træspån, som har stået i mere 100 år uden at blive skiftet. Under der mere normale omstændigheder siger man, at holdbarheden er omkring 50-100 år, hvilket ligger noget højere end andre tagdækningsmaterialer.

Hvad koster tag eller gavl med træspån?

Det koster noget mere at lave tag eller gavl af træspån sammenlignet med andre materialer. Det skyldes hovedsageligt, at det tager lang tid at montere spånerne. Prisen varierer afhængigt af trætype, men en vejledende pris og inkl. moms, materialer og arbejdsløn pr. kvadratmeter er omkring 1.800 kr. pr kvadratmeter (2015).

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab