Spørg Bolius
Træterrasse i samme niveau som stuegulv - hvad men fugt og sokkel?
Hej Bolius
Vi skal til at anlæggee en træterrasse og fruen vil gerne have den i højde med dørtrin skydedør (sort kant) hvilket betyder at den/højden kommer over nederste murstensskifte. Der er stort udhæng på huset. Vil vi få en K1 på rapporten ved ejerskifte eller er det ok.
vh Niels J
Hej Niels J
Så længe træterrassen ikke gør noget skade, fx opfugtning af murværket, burde det ikke give anledning til nogle skader i en tilstandsrapport. Der vil dog nok blive taget et forbehold af den bygningssagkyndige, at en del af soklen og eventuelt murværk ikke er blevet besigtiget, fordi træterrassen dækker.
Dette vil nok ikke have stor indflydelse på et salg, og i det tilfælde må man fjerne et par af brædderne midlertidigt, så soklen kan besigtiges.
Få gode tips i vores artikel om træterrasser her: Sådan bygger du din egen træterrasse
God fornøjelse med projektet.
Med venlig hilsen