Det at blive ældre er lidt ligesom at få et barn eller en hund: Der er nye døre, der åbner sig, mens andre lukkes. Da vi fik børn, opdagede vi nogle hylder i supermarkedet, som vi aldrig havde lagt mærke til før; dem med bleer, sutter og parfumefri engangsservietter. Da vi fik hund, fik vi øje på fodersække, halsbånd og svagt lugtende tyggepinde. Nu er der, så vidt jeg har rekognosceret, ikke ligefrem hylder til ældre i supermarkederne, men der er stadig nogle ting at opdage, når man nærmer sig pensionsalderen.

Det er kommet bag på mig, hvor omfattende kontorarbejdet er. Bare i forbindelse med en kommende flytning for to i vores aldre: Research af vilkår som pensionist, telefonopringninger til Udbetalingdanmark, møder med pensionsrådgivere og et hav af udregninger, især modregninger i offentlige ydelser, der ærlig talt er komplicerede. Jeg har haft stor nytte af især Ældre Sagens frit tilgængelige bog ”Værd at vide”, og jeg har haft så stor nytte af deres telefonrådgivning, at min mands medlemskab nu er udvidet til et familiemedlemskab.

Hvor skal vi bo

Først er det vigtigt at tage stilling til, hvor man kunne tænke sig at bo. Min mand og jeg har haft snakken om bofællesskaber, men en lejebolig for sig selv kunne også være en mulighed.  Min mands ældste datter blev fra fødslen skrevet op til en bolig gennem et alment boligselskab, og præcis den dag, hun fyldte 18 år, stod der en lejlighed klar til hende, så hun kunne flytte hjemmefra. Formidabelt! 

Da vi sammen fik tre børn, blev også de skrevet op på venteliste til boliger, og ved samme lejlighed skrev jeg både mig selv og min mand op i tre forskellige boligselskaber. Vi betaler nogle hundrede kroner hvert år for at stå på disse ventelister. Det kan anbefales at sætte betalingen til at ske automatisk, for det er så dumt at miste pladsen i køen, fordi man glemte at betale opkrævningen.

Men det er jo 100 år siden, jeg tilmeldte os. Så da vi begyndte flytteovervejelserne, blev det tid at forny opskrivningen. Dels skulle boligønskerne, vi var skrevet op til ændres – nu har vi brug for boliger med elevator og gerne en lillebitte have. Dels var der sket andre ændringer i måden, man skrev sig op på, som jeg ikke har fulgt med i. Der er også kommet nye boligformer til – fx ældreboliger, som tildeles gennem kommunerne. Dem sprang vi over i første omgang. Og så er der de nye seniorbofællesskaber, som mange pensionsselskaber og private bygherrer investerer i. 

Det tog lidt tid at se på udvalg og tænke igennem, hvad man kunne have lyst til. Og mange af de fede boliger var der selvfølgelig lukket for opskrivning til. Der fulgte en del telefonsamtaler med boligselskaberne for at få vores ønsker tilrettet, for i begyndelsen kom der nogle boligtilbud ind ad døren, som var helt forkerte og alt for tidlige – en treværelses til 12.000 kroner om måneden med indflytning 30 dage efter kunne vi jo på ingen måde bruge.

Der er kø

Da jeg i samme periode begyndte at undersøge mine pensionsforhold, gik det op for mig, at jeg som medlem af en bestemt pensionskasse kunne blive skrevet op til en række boliger, som de stod for. Det havde jeg aldrig vidst. Jeg skrev mig straks op til otte forskellige adresser, blandt andet nogle etværelseslejligheder for det tilfældes skyld, at jeg blev enke og ville flytte tilbage til København. Hellere være forudseende, tænkte jeg. Men jeg havde ikke troet, det gik så hurtigt. 

Mindre end en måned efter blev jeg tilbudt en bolig. Det var helt uaktuelt for mig, så jeg tænkte, jeg kunne svare ja tak, som man skal, for at bevare pladsen, men lade nogle højere på listen få lejligheden. Men jeg havde gjort regning uden vært: Hvis jeg ville sige ja til lejligheden, skulle jeg stille i lejligheden i København i det kvarter (ja, 15 minutter), hvor den blev vist frem, og samtidig kvittere for at have været der fysisk. Hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg miste alle de otte opskrivninger, jeg havde foretaget. 

Den havde jeg ikke lige set komme. Og det var umuligt for mig at frasige mig opskrivningen til denne ene bolig, uden at de andre opskrivninger røg samtidig. Så konsekvensen var naturligvis, at jeg ikke længere står på venteliste i det pågældende pensionsselskab. Helt ærligt en mærkelig form for fremgangsmåde, syntes jeg. Men konsulenten, som jeg ringede til, fortalte, at køen var så lang, at fremgangsmåden sikrede dem med størst akutbehov og gav samtidig selskabet mindst administration.

Seniorbofællesskaber er for dyre

Der er jo også andre steder, man kan blive skrevet op – jeg var glad for de mange artikler om seniorbofælleskaber, der skyder op overalt, og skrev os op til et seniorbofællesskab i Valby, som var ved at blive bygget.  De helt små lejligheder, jeg skrev os op til, var imidlertid ikke tilgængelige, men ganske kort tid efter fik jeg tilbudt nogle af de andre lejligheder. 

Prisen for 86 m2 var kr. 10.200 eksklusiv forbrug. Sådan er priserne bare, i hvert fald i Storkøbenhavn, men det er også udenfor vores formåen, for ikke at tale om den dag, vi begge alene er på folkepension. Jeg nævner i parentes, at huslejen alene er lidt under det, vi betaler pr kvartal for at bo i en tre gange så stor ejendom med have. 

Nu kan man ikke sammenligne æbler og pærer, men jeg pipper bare ganske forsigtigt om, at det er rigtig fint, der bliver bygget boliger, der er egnede til seniorer. Men prisniveauet i de store byer skal endnu længere ned. Her bor mange ældre, enlige tilbage i deres godt nedbetalte store huse/lejligheder, som de unge førstegangskøberes står i kø for at ville købe. Mange pensionister har simpelthen ikke råd til at flytte til noget mindre trods huslejetilskud.

For os betyder det, at vi bliver på landet. Her er priserne, også for seniorbofællesskaber, lavere, der er bare endnu ikke så mange af dem.

Hvad har vi da råd til?

Men hvor mange penge havde vi egentlig til rådighed, både nu og til den tid, hvor vi begge er folkepensionister og muligvis ikke erhvervsaktive længere? Spørgsmålet var jo temmelig centralt, for det kunne være udslagsgivende for, hvilken boligtype vi skal gå efter, når vi først får solgt. 

Vi søgte råd hos en uvildig rådgiver, som vi tidligere har brugt, og som vi havde tillid til. Forud for mødet med rådgiveren skulle vi aflevere en stor mængde data om indkomstforhold, pensionsopsparinger, værdi af hus, bil etc. Vi skulle også aflevere et budget for, hvad vi bruger hver måned til forskellige udgifter. 

Det kan godt være svært for nogle at aflevere noget sådant. Personligt har vi aldrig lagt budgetter i den detaljeringsgrad, men jeg hentede blandt andet en app, der hedder Nordea Wallet – fordi vi har Nordea som bank – og ved at bruge den kunne jeg få et fint gennemsnit på, hvad kreditkortet har registreret af køb til mad, husholdning, gaver, etc.  

Nu driver vi firma samtidig, så at aflevere et budget bestod også i at aflevere vores årsregnskab, som rådgiveren kunne trække yderligere data ud af dette. Et andet redskab, jeg undersøgte, var ÆldreSagens budgetskabelon. Men jeg indrømmer, jeg fik åndenød af alle de ting, jeg burde vide om min egen økonomi.

Jeg har ikke et klap forstand på dette og går totalt i sort, når jeg står over for sådan noget, så det var dejligt at få en udefrakommende til at lave disse beregninger for os. Hellere betale sig fra det, end at fortvivle og opgive. Resultatet af vores møde var meget beroligende. Det var tydeligt, at vi indenfor de næste 6-8 år skal ud af huset, men også at hvis vi kommer ud hurtigere, så kan vi tillade os at lede efter lejebolig med en lidt højere husleje, end den vi sidder for lige nu. Der blev også lavet en beregning på, hvor meget vi kan få i boligtilskud til en lejebolig, alt sammen via to forskellige systemer, hvor man selv – hvis man har nerverne og kundskaberne til det – kan indtaste sine data og lave beregningerne. De to portaler, hvor man selv kan lave lege med tallene, er Formueportalen.dk og Borger.dk

”Facebook , do your magic”

Endelig begyndte jeg at bruge tid på forberedelserne til et salg og til at finde en ny bolig uden at være skrevet op nogen steder:  Udtrykket ”Facebook, do your magic” bruges ofte, når man spørger venner og bekendte om hjælp via Facebook. Det sociale medie bliver da også i den grad brugt til boligsøgning eller erfaringsudveksling også for os i den tredje alder. Dette site, som du, kære læser, lige nu kigger på, har for eksempel både en side på Facebook, og en gruppe, hvor man kan skrive sammen med andre i samme livsfase. Meget nyttigt.

Vores behov er at finde noget, der er til at betale og gerne i en geografisk nærhed. Som nævnt i blogindlæg 8 fik den kvinde, som spurgte, om vores skole kunne bruges til bofællesskab, meget hurtigt kontakt til en håndfuld mennesker og har siden også fundet en stor, nedlagt friskole. Hvor smart, tænkte jeg, at hun bruger facebook til at finde hus og bofæller. 

Det var anden gang inden for kort tid, jeg så dette ske lige her på egnen – en anden kvinde efterlyste nogle måneder tidligere en håndfuld bofæller til at dele en større, tidligere godsforvalterbolig. I løbet af nogle måneder havde hun fundet tilstrækkeligt mange interesserede, der mødtes for første gang på en café i nærheden, tog ud og så på bygningen. Nu deler de huslejen og lokalerne på en af de bedste adresser med udsigt over Østersøen. Der er nemlig mange, ganske glimrende ejendomme til salg eller leje i landdistrikterne, og det er oplagt at etablere et fællesskab i den eksisterende boligmasse frem for at bygge nyt.

En del af min forberedelse til enten af finde det rette eksisterende bofællesskab, oprette et nyt eller bare finde en passende lejebolig gik – og går stadig - på at finde de bedste grupper, hvor der kommer mest relevante opslag om boliger til leje eller salg. For her vil jeg jo eventuelt også kunne udbyde vores eget hus til sin tid, selv om jeg sandelig går ud fra, at en ejendomsmægler også vil gøre sit til at synliggøre huset. 

Det spænder for vidt at linke til alle de grupper, jeg har fundet. Prøv selv at skrive ”lejebolig”, ”bofællesskab” eller ”seniorfællesskab” i søgefeltet, og så kan du derefter indsnævre søgningen. 

Webside og flyttepakke

I gamle dage fik man en flyttemappe af banken, når man skulle flytte. Den bestod en gedigen samling blanketter, man skulle udfylde og sende ind. Folkeregister, omadressering af posten og aviser, besked til den ene og den anden. Der lå også en god vejledning til nedpakning af kasser og frem for alt et godt råd om at huske kolde øl til flyttefolkene.

I pakken fra Sparekassen lå sågar en ølåbner! I dag skal det meste foregå digitalt, og jeg kan mærke, at researchfasen op til, at flyttekasserne endelig står der, varer et godt stykke tid endnu. Jeg mangler at undersøge bl.a. fullservice til flytning, hvad det koster at købe sig plads på et midlertidigt lager, finde ud af, hvad et nedsparingslån er og indebærer for os, og måske testsove i en bolig gennem en måneds tid, ligesom de, der skal prøve at bo på en ø. 

Hvordan kan jeg ellers være i god tid? Jo, jeg har købt domainet maglebraende.dk, og tre af familiens unge har hjulpet med at lave en webside for huset med billeder både af nutid og fortid. På et eller andet tidspunkt skal den jo bruges.

Læs i næste gang: Hvad vil naboerne sige – om hvornår man skal offentliggøre, at man har tænkt sig at flytte.