Meget kan I byde mig, men jeg flytter altså ikke ud på en ø. 

Nogenlunde sådan var reaktionen, da Bente Simonsens dengang 16-årige datter, Heidi, fik at vide, at nu ville mor og stedfar Simon flytte til Orø i Isefjorden, hvor de skulle bestyre øens campingplads. 

Det var i 1988. På det tidspunkt havde Heidi allerede flyttet otte gange i sit liv. To gange med mor og Simon og før da seks gange med sin mor, bl.a. til  både Nord- og Sønderjylland, hvor Bente arbejdede for Dansk FolkeFerie.

Heidi fik lov til at blive boende i København, hvor hun gjorde gymnasiet færdigt. 

– Og hun klarede det jo fint, mindes Simon. 

Video: Se Bente og Simons flyttemønster

Parret boede 11 år på Orø, og det er noget af det længste, de har boet samme sted. Det skal indskydes, at Heidi senere fik smag for ølivet og på et tidspunkt arbejdede som vikar på øens skole. Også Bentes to ældre sønner forelskede sig i Orø og har begge rundet øen, den ene endda med kone og barn.

Orø er et af i alt ni steder, som Bente og Simon har boet, siden de flyttede sammen i 1983. I løbet af de 35 år har deres bopæl været seks forskellige lejligheder i København afbrudt af længere ophold på dels Orø, dels Sakskøbing på Lolland. 

I dag er de henholdsvis 75 og 79 år og bor på Vesterbro på 2. sal i et almennyttigt byggeri fra 70’erne. 
Bente og Simon mødte hinanden på deres dengang fælles arbejdsplads, Dansk FolkeFerie. Hun var 40, og han 44 år, og begge havde både voksne og næsten voksne børn – Bente tre og Simon fire. Simon boede dengang i Nansensgade på Nørrebro i København, og Bente på Frederiksberg.

Væk fra byen og tilbage igen

Deres første fælles bolig var en ejerlejlighed i Ahornsgade på Nørrebro. Den solgte de efter kort tid for at flytte ind i en lejebolig på Carl Jacobsens Vej. 

– Vi ville gerne stilles mere frit og være uafhængige, hvis vi pludselig fik lyst til at flytte, siger Bente.

Det fik de brug for, for i 1988 tog Simon jobbet på Orø, og det blev et længerevarende bekendtskab.

– Vi tænkte, at vi nok skulle være der i fire år, men det endte med at blive 11. Vi faldt rigtig godt til på øen.

Folk på Orø er usædvanlig åbne og aktive og sætter gang i en masse. Det endte også med, at vi købte det hus, som vi i første omgang havde lejet, fortæller Bente.

I 1999 gik Simon på efterløn, men allerede inden da var han begyndt at hellige sig det kunstneriske arbejde med at frembringe store jernskulpturer. København trak nu igen i parret, og den første bolig efter opholdet på Orø blev en lejlighed i et lejet PFA-byggeri på Søndre Fasanvej på Frederiksberg. 

– Der faldt vi aldrig rigtig til. Jeg husker, at der var sådan en fin indgang med store, grønne planter. Vores børn kaldte det plejehjemmet, mindes Bente.

Parret var dog langtfra klar til plejehjem, så de købte lejlighed på Toftegårds Plads i Valby. Simon havde lejet et atelier i det tidligere industribyggeri Spinderiet, som i dag er indkøbscenter. Bente arbejdede på deltid på kursuscentret Hegnegården på Orø og pendlede én gang om ugen. Men så skete der noget, som fik parret til at flytte igen.

En ekstra boligskat, der blev indført omkring 2000, betød, at lejligheden blev noget dyrere, og Bente skulle pludselig pendle tre dage om ugen til Orø for at få økonomien til at hænge sammen.

Samtidig kunne Simon ikke længere leje atelieret, og det var så godt som umuligt at finde noget tilsvarende, der var til at betale, og hvor der var plads til at arbejde med de store jernskulpturer, der kunne være op til seks meter høje. Hvor flytter man så hen?

En ny ø blev valgt

Valget faldt på Lolland, hvor husene var billigere, og samtidig boede Simons bror og svigerinde på de kanter. 

– Vi er begge to hurtige til at tage en beslutning og rykke, indskyder Bente.

Hun havde dog sat som betingelse, at de ikke skulle bo helt ude på landet. Boligen blev derfor et bevaringsværdigt byhus midt i Sakskøbing, halvdelen af en tidligere købmandsgård. Så de to nu ret modne mennesker – Simon var blevet 61, og Bente 57 år – kastede sig ud i en total renovering af det gamle hus. 

– Den slags har vi aldrig været bange for at kaste os ud i, siger Simon.

I Sakskøbing var der plads til Simons arbejde med de store skulpturer, som han bl.a. viste frem i et galleri i byen og udstillede flere steder.

Det var i de glade 00’ere, hvor huspriserne steg og steg – også på Lolland.

- Men jeg kunne jo se, at det ville gå galt på et tidspunkt. De priser ville falde igen, siger Simon, som havde luret, at der lå en finanskrise lige om hjørnet.

Sakskøbing forandrede sig

Så det var tid til at flytte igen – dog ikke langt væk denne gang. Inden finanskrisen fik Bente og Simon solgt den gamle købmandsgård og flyttede i lejebolig i Sakskøbing. Det boligsalg er de glade for i dag. 

– Havde vi ikke solgt dengang, ville vi nok stadig bo der, indskyder Bente. 

Nu fik de i stedet for en lejlighed i et nybyggeri på Tolboden i Sakskøbing med dejlig fjordudsigt. 

Men Sakskøbing forandrede sig i de år. Den ene butik efter den anden lukkede, og der var for lidt engagement og aktivitet i byen til parrets smag. Samtidig havde Simon fået problemer med sine hænder og kunne ikke længere arbejde med de store og tunge skulpturer. Så var der egentlig nogen grund til at blive hængende på Lolland? 

– Man kan jo ikke leve af en dejlig udsigt, og på et tidspunkt måtte jeg konstatere, at jeg sgu blev tosset af at bo der, siger Simon. 

I samme periode havde parret købt  sommerhus i Marielyst på Sydfalster –  et dejligt område med smuk natur. 

– Vi overvejede at flytte permanent derned, men fandt ud af, at det ikke ville gå at bo der om vinteren. Jeg ville jo gå mentalt helt i stå, siger Simon. 
Sommerhuset blev derfor solgt igen, lejligheden blev sagt op, og flyttebilen kørte igen mod København.

Vesterbro var målet

Her blev det først til en lejlighed på  Bellahøj, inden lejligheden på Vesterbro blev ledig. Parret havde nemlig som mål, at de skulle bo på Vesterbro. Og her kan de nu sidde i udestuen og kigge ned på det moderne byliv på Sønder Boulevard. Og de nyder det.

– Der er masser af liv, men aldrig ballade. De unge sidder med deres caffe latter, og tit kan vi høre dem til ud på natten, men det gør ikke noget med lidt støj. Det er jo byens lyd, siger Simon.
Bylivet passer både Bente og Simon godt. De går i biograf og teater, tager til Dragør og køber fisk og følger godt med i byudviklingen. Så meget, at de deltager, når der er åbent hus i byggerier i nye bydele i Sydhavn og Nordhavn. Begge virker mere end tilfredse med, at de nu er havnet i smørhullet  Vesterbro. Sakskøbing er for længst lagt bag dem. 

– Vi har ikke haft svært ved at sige farvel til vores tidligere boliger. Jo, vi har da tænkt, at vi måske skulle være blevet på Orø, og så alligevel ikke. I dag er der hverken læge eller taxi. Det er ikke et godt sted at blive gammel.

En tur væk fra Vesterbro bliver det dog til af og til.  Simon børn bor alle i Jylland, og da DSB udbød dagsbilletter på 25 kr. pr. rundt i hele landet, gik turen til Esbjerg for at se Svend Wiig Hansens store skulpturer og besøge Fiskeri- og Søfartsmuseet. De har dog ingen planer om at flytte til Esbjerg. 

– Nej, nu bliver vi her. Vores børn har godt nok svært ved at tro på det, men det gør vi, understreger Bente.

Her har Bente og Simon boet

Bente før Simon
1. 1943 født og opvokset  i København NV og boet 3 steder.
2. 1964 Ballerup
3. 1968 Måløv
4. 1970 Rødhus Klit i Vendsyssel
5. 1972 Løjt i Sønderjylland
6. 1979 Karlslunde – 3 steder
7. 1981 Frederiksberg

Simon før Bente
1. 1939 født i Aalborg
2. 1941 Aalestrup
3. 1942 Randers  – 3 steder
4. 1954 Hammershøj
5. 1956 Elsted v. Aarhus
6. 1959 København (soldat)
7. 1960 Lystrup v. Aarhus
8. 1964 Aarhus – 3 steder
9. 1974 Lime på Djursland
10. 1976 Gram
11. 1981 København 

Bente og Simon
1. 1983 Ahornsgade på Nørrebro
2. 1986 Carl Jacobsens Vej
3. 1988 Orø 
4. 1998 Sdr. Fasanvej
5. 1999 Toftegårds Allé
6. 2000 hus i Sakskøbing 
7. 2005 lejlighed i Sakskøbing
8. 2012 Bellahøj
9. 2015 Vesterbro