Nå, I er ved at sælge, og hvor skal I så hen bag efter? Det aner vi simpelthen ikke i foråret 2019. Vi var, som jeg nævnte i et tidligere blogindlæg, skrevet op til et seniorbofællesskab, men vi har meldt fra igen. Den mest betydende faktor var faktisk, at vi var bange for, at der ville ”komme for mange begravelser”. Det gik op for os ved et møde med de andre mulige beboere, at vi nok hellere vil bo i et fællesskab, hvor der bor flere generationer. Det, tror jeg, kommer til at holde liv i os lidt længere. 

Mange skrev tillykke til os, da de læste blogindlægget, men vi er altså lidt tilbage til start, hvor vi til gengæld er blevet lidt mere skarpe på, hvad vi vil og ikke vil. Jeg kan imidlertid mærke på os begge, at den tristesse, jeg beskrev i et tidligere indlæg, netop kan bunde i, at vi ikke har noget konkret at se frem til. 

Jeg forstår, at det er os selv, der skal give lidt plads til at forestille os det gode, der sker, når vi flytter. Vi trænger til at genfinde optimismen. De fleste, vi har talt med, som skulle flytte for at ”være i tide”, har haft noget at flytte hen til. Det har vi ikke endnu, men mon ikke man kunne blive lidt inspireret af at se nærmere på markedet. 

Vi er klar over, at vi ikke et sekund før, vi har solgt huset, ved, om vi kan købe noget nyt, så det er lejemarkedet, jeg kaster mig over. Skal vi flytte hurtigt, vil vi formentlig få brug for en midlertidig bolig, så hvad er egentlig muligt, bare her i nærheden?

Nettet bugner

Jeg er helt ny på lejemarkedet. Jeg har ikke lejet noget siden det sidste kollegieværelse på det for længst nedlagte Spejderkollegiet i Lundsgade i København. Det er mere end 40 år siden. Så på med vanten og ind på internettet.

Proceduren viser sig at følge samme skabelon på de utallige boligsites, der findes for lejere: Opret dig med en profil. Find kriterierne for, hvad boligen skal koste, hvor den skal ligge, og gem en søgeagent, der giver dig besked på mail, når der dukker noget op, som lever op til kriterierne.

Pris?

Her har vi også første udfordring, for vi ved ikke præcis, hvor meget der bliver frigjort ved et salg af vores hus. Ét er, hvad der står i salgsbudgettet, et andet er det endelige resultat. Så vi sjusser os foreløbig frem og ønsker under ingen omstændigheder at sidde dyrere, end vi gør allerede. Hvad så med boligstøtte? Boligstøtte omfatter boligydelse, boligsikring og lån til betaling af beboerindskud. Man kan sågar få støtte til en bolig i et bofællesskab, og støtten gælder faktisk også til ejerboliger. Det spænder for vidt at forklare alle detaljerne her. Jeg tjekker, om vi kan få boligstøtte, men det ser ikke sådan ud i vores nuværende situation. Her finder du en beregner på borger.dk.

Hvorhenne?

Så hvorhen geografisk? Vi vil gerne blive boende på egnen. Dels har vi boet her i tyve år og fået et godt netværk, dels tror vi, det vil være for stor en kraftanstrengelse at flytte til en helt anden egn i Danmark og starte forfra på at få venner, kontakter, netværk. Vi vil også gerne bibeholde vores Dagligstuekoncerter, for det giver så stor glæde at samle folk om musikken. Koncerterne kan vi selvklart ikke beholde i vores eget hjem som nu, men der er andre lokaler, som er nemme at leje, ikke mindst vores gode forsamlingshus.

Jeg sætter for en sikkerheds skyld søgeagenterne til at lede i nogle postnumre, der ligger længere væk, end jeg oprindeligt havde prioriteret, og jeg begynder også at søge i de nærmeste store byer og sætter også kryds i ”lejligheder”. 

Tilbage til København?

Jamen, vil I ikke tættere på børnebørnene i København? Jo måske, men ikke for enhver københavnerpris. Desuden vil det være rart at kunne tilbyde børnebørnene noget lys og luft, når de kommer til os. En anden mulighed er at flytte sammen med børn/børnebørn. Hvis nogle af vores store børn skulle spørge os, om vi vil flytte med i et bofællesskab, vil vi ikke være sene til at sige ja, næsten uanset hvor det er, blot vi skal bo tættest på jorden. 

Jamen, det kan da lade sig gøre at finde noget i København. Vi kunne jo bytte bolig! Det gjorde vi med vores forrige bolig, helt uden mægler. Der ligger en mulighed dér, som ikke er forsøgt endnu, men sandsynligheden for at få naturen tæt på i storbyen er ret lille. Vi er, som jeg tidligere har beskrevet, kommet på nogle ventelister for mange år siden i hovedstaden, og skulle et af de lejemål blive ledige, står vi i en helt anden og meget uventet situation, som jeg ikke ved, hvordan vi vil tackle. Den tid, den overraskelse…

Skrue op og skrue ned?

Hvad vil I så skrue ned for, og hvad vil I skrue op for, spurgte en bekendt mig forleden. Jeg forstod ikke hendes spørgsmål. For mig er kvadratmetrene det eneste, vi skal skrue ned for! Resten af livet kører fint, og kan køre fint længe. 

Vi har begge nogle erhverv, musik og journalistik, med tradition for, at man bliver længe på arbejdsmarkedet, så vi håber at kunne blive ved nogle år endnu. Men man ved jo aldrig, hvad livet byder på, og jeg kan mærke, at vores prioriteter har bevæget sig væk fra ”at arbejde til vi falder af pinden”, skønt vi begge holder af, hvad vi laver.
 - Hvordan mener du, måtte jeg spørge tilbage – Jo, i forhold til det liv, I gerne vil leve fremadrettet, hvad skal der så være plads til? Hvad nu, hvis I gerne vil rejse meget – er det så nødvendigt med megen plads hjemme? Skal I bo centralt og dyrt eller mindre centralt og billigere?

Relevante og fornuftige spørgsmål. Skal vi bo centralt og dyrt eller mindre centralt og billigere? Hm, ja det fede ved at bo i vores område er, at vi kan både bo centralt og billigt! Men sådan er der mange, der ikke har det. Min bekendte har ret i, at vi i dag stærkere overvejer, hvor langt væk vi skal fra købmand, biograf – læge og sygehus, såmænd også. Distancen har ændret sig. Vi skal måske ikke helt ud, hvor kragerne vender. 

Skal vi rejse meget? Nej. Ikke meget. Allerede nu sætter fysikken nogle begrænsninger, og vi har i kraft af vores arbejde for mange år siden fået stillet vores lyst til hotelværelser. Vi skal hverken på caminovandring eller safariture. Vi har været på ét krydstogt, og dét var en overraskende god oplevelse, som vi måske gerne vil gentage, for så ”flytter værelset med”, og man skal ikke pakke op og i og slæbe kufferter hele tiden. Men andre kan have brug for længere overvejelser om øgede rejseaktivitet. Vores udfordring er i virkeligheden nok, at vi skal lære at slappe af, lave mindre, have mindre dårlig samvittighed over at læse en bog, frem for at luge et bed eller ordne alle pligter først.
 

Pligterne først…

Forleden var vi på besøg hos nogle venner, der var flyttet ind i en to-værelseslejlighed fra en større villa. Hustruen sagde til mig, at det var utroligt, så hurtigt der blev beskidt i lejligheden, fordi det lille areal blev slidt meget mere end i den store bolig. Men det også tog tilsvarende kortere tid at rydde op, og så var der pludselig en masse tid til overs. Tid, som ellers var blevet afsat til pligterne med at ordne hus og have, rydde op, luge etc. 

Hun og hendes mand havde fået tid til at læse bøger, tage til byen og gå en slentretur, se museer, udstillinger, film, teater. Det lød som himmelen, bortset fra, at hun kun havde en altan, endda uden plantekasser. For også jeg er af den støbning, at jeg hellere må gøre pligterne først, før fornøjelsen. Jeg læser fagbøger, før jeg læser skønlitteratur, jeg synes, det er luksus at gå i biografen, for der var vist nogle tætningslister, der skulle skiftes og så videre og så videre. Den dag, vi bor i et mindre hjem, vil jeg sikkert få svært ved at holde mig i ro og læse, male og lave de ting, jeg faktisk allerede nu går og siger, jeg vil, når jeg bliver gammel. Men jeg er jo gammel allerede! 

Så hvad er det, vi vil hen til? Tjah, tjoh, bob bob. Ønskeboligen er et lille hus/rækkehus i dejlig natur, helst med udsigt til vandet, tilpas stort til at vi kan tage vores arbejde med, gerne med et lille atelier med masser af lys. Det skal være i rimelig stand, med en lille overkommelig have, selvfølgelig tæt på alting, yoga på stranden, vinterbadning med veninderne og med bus til døren……. 

Sorry, drømmen løb af med mig! Vi kommer nok til at give køb på et par af ønskerne. Men som nævnt er det ikke umuligt at finde gode og billige lejehuse i den egn af landet, vi bor i. Dels er der mange især landmænd, der udlejer glimrende boliger, som tidligere husede landarbejdere, dels er der mange godser, der lejer deres skovløberhuse og forvalterboliger ud.

Opret søgeagenter

Det hjælper ganske gevaldigt på humøret at få et indblik i mulighederne: Første gang, jeg søgte, var lejligheden der med det samme! En fem-værelses i Stubbekøbing med udsigt over Grønsund og til 6000 kroner med elevator og få meter ned til vandet! Jeg var helt rystet! 
Men desværre, den røg, for vi kan jo ikke flytte, før vi har solgt. Anden gang jeg søgte nogle dage senere, så det straks værre ud. Så jeg lærte med det samme, at markedet flytter sig hamrende hurtigt, fordi man kan søge, finde og leje næsten øjeblikkeligt på nettet. Men vi er selvfølgelig heldige, den dag vi får solgt. Selvfølgelig!

Det spænder for vidt at henvise til de mange leje-sites. Jeg har fundet et sted, hvor nogen har forsøgt at samle alle boligportaler. Det finder du her, men jeg garanterer ikke for indholdet. Og her er et andet sted, der har forsøgt at samle godserne, der lejer boliger ud. 

Jeg opretter adskillige søgeagenter og beder om at få besked max en gang om dagen. På nogle boligsider kan man få besked flere gange om dagen, eller så snart der sker noget. De, der vælger dette, har nok et mere akut behov end vi. Jeg frameldte mig også en af agenterne, for hver gang jeg fik en henvendelse, kom der et hav af autogenererede opfølgningsmails, som hele tiden forsøgt at sælge mig en betalingsversion, hvis jeg ville se flere oplysninger. Bevares, på en eller anden måde skal de jo tjene udgifterne ind, men det var frygtelig irriterende.

Endelig begynder jeg at samle kontakter til nogle af de lokale, private boligudlejere, som jeg enten kender eller har hørt om. Det skader vel ikke at gøre dem opmærksom på vores ønsker. Samtidig skriver jeg på min huskeliste, at jeg skal undersøge opmagasinering – hvor gør man det hernede.,
Jeg tjekker også de nærmeste godser for at se, om der er noget nyt. Et hus, vi har haft kig på, er stadig ledigt. Selv om det ligger langt fra byen, har det verdens bedste udsigt og tæt til naboer, vi allerede kender. Måske skulle vi gøre alvor af det. Jeg skriver til godset og får at vide, at huset nu er lejet ud – de havde bare glemt at fjerne det fra hjemmesiden.